Ingen steder i købspapirerne stod der noget om, at vores nye hus har et navn. Det opdagede jeg ved en tilfældighed, da jeg studerede nogle gamle kort.
Og forleden fandt vi de skilte, der på et tidspunkt har siddet på huset. De blev nok taget ned i forbindelse med renoveringen af alt det udvendige, men jeg synes, at vi skal have et navneskilt sat op igen.
Indvendigt har Sofienborg stadig en del af det gamle bindingsværk, så dér kan man godt se, at årstallet passer.
På mange punkter minder huset om vores engelske hus, der også havde et navn. Og jeg tror, at det netop er ligheden mellem de to, der gør mig så glad for det.
7 kommentarer:
Sikke et smukt navn - hvor var det dejligt, at du fandt de fine navneskilte :-)
Indvendigt bindingsværk er noget af det mest charmerende. Håber, vi må se lidt mere af jeres nye hus :-)
Madame: Ja, det er et fint navn... Vi har købt et lille træskilt med navnet på, der kan hænge på vores kommende låge. Lidt diskret, som jeg bedst kan lide det ;-)
Ja, der skal nok komme flere billeder efterhånden... :-)
Hvor fint :-) Og når det nu findes, skal det naturligvis også op at hænge.
Ellen: Vi havde faktisk allerede fået lavet et fint lille træskilt i England, og det skal hænge på havelågen. Det er næsten magen til det, vi havde i Hollymount - og det kunne jeg jo ikke stå for :-)
I kan da sagtens have navn både på huset og lågen. Sådan et fint navneskilt råber jo på at komme op og hænge. Det er sjovt, vores huse er næsten lige gamle. Der står 1871 på vores gavl, men i de to udlænger er der to ældre årstal, nemlig 1863 og 1851(tror jeg det var). Der er dog nok tale om genbrugstræ med de årstal. På den ældste bjælke kan man se huller til hasselkæppe som der har været lerklining på. Vores hus hedder Lillegærde. Glæder mig til at følge jeres ombygning, det er altid spændende at se hvilke løsninger folk vælger. Varme knus og god arbejdslyst her fra Bornholm.
fru Jensen: Det er så hyggeligt med gamle huse; vi har haft ét i England, der var fra 1600-tallet, så dette her er jo en "vårhare" i forhold. I det engelske hus var der stadig lerklinede vægge visse steder - det var ret specielt og lidt som at bo på Frilandsmuseet.
Det er egentlig meget lidt, vi vil lave om. Køkkenet beholder vi i store træk og sætter bare flere skabe op... forbedrer lidt hist og her. Jeg kan godt lide køkkener, der ikke er strømlinede.
I soveværelset skal vi have smukt Laura Ashley tapet op, mens stuerne bliver bare frisket op med maling. Når flyttekasserne er kommet væk, og sengene ikke længere står i spisestuen, skal jeg vise billeder indefra - men det varer altid længere, end man tror.
Det var dog et kært navn til et hus. Lillegærde. Jeg elsker huse med navne... :-)
Jeg er sikker på, at I får en ligeså dejlig stemning i jeres nye hus som i “Hollymount”, jeg er glad for, at jeg oplevede det sted. Knus Marianne
Send en kommentar