

Petunias ABC i ord og billeder er startet på en ny omgang, og vi begynder med bogstavet A – som i AUTOCAMPER.
En autocamper står allerøverst på vores ønskeseddel, og vi ved lige præcis, hvad det skal være for én. Vi snakker og drømmer og planlægger – og det er sjovt at have noget at se frem til og håbe på.
Vi har faktisk engang haft en autocamper, men den blev desværre smadret, da den på et tidspunkt var på værksted(!) Vi havde ellers købt den, da vi solgte vores sommerhus, og det blev så vores ”sommerhus på hjul”. Vi var på ture i England, Tyskland, Luxembourg, Belgien og mange andre steder – også i Danmark - og det var bare så sjovt.
Så vi må bare spare op og spille Lotto og krydse fingre og hvad der ellers skal til. På et eller andet tidspunkt lykkes det nok :-)
Du kan finde andre bud på billed-ABC’en her...