søndag den 13. juni 2010

Dans som motion


Jeg har altid elsket at danse. Da jeg boede i Belgien, gik jeg til ballet i en periode, og da jeg var i tyverne gik jeg til showdans i en del år. Jeg boede i Helsinge, men alligevel gad jeg tage helt ind til Vesterbrogade sammen med en veninde hver eneste uge. Jeg dansede hos en amerikansk instruktør, og det var i øvrigt i tiden med Jane Fonda og hendes motionsform aerobics. Det var skægt, og jeg havde det aldeles pragtfuldt.

Da Diane tog hjem til USA igen, prøvede jeg andre danseformer, men det blev aldrig helt det samme. Og efterhånden som jeg blev ældre, blev der længere og længere mellem danse-seancerne. Men jeg synes stadig, at det er sjovt, og nu her i den seneste tid har jeg genfundet glæden ved dansen.

Som motionsform er dans perfekt – det har vi set eksempler på i programmer som Vild med Dans. Jeg foretrækker dog at danse alene, så showdans er perfekt til mig. Men i dag sker det altså for nedrullede gardiner… ;-)

I øvrigt har Jane Fonda netop nu i en alder af 72 stået i spidsen for en WORLD FITNESS DAY den 1. maj.

torsdag den 10. juni 2010

Motion for sjov


Inspireret af dagens indlæg fra Madame kommer hermed en artikel om "motion for sjov". Jeg tror nemlig, at motion og bevægelse helst skal føles som en leg, for hvis man leger, har man lyst til at blive ved. Sådan virker det i hvert fald for mig...

Kan du huske, hvordan det var at være barn? Eller har voksen-tilværelsen lige så stille fået dig til at lægge alt det barnlige på hylden? Sådan går det tit i en fortravlet hverdag, hvor familien og hjemmet skal kombineres med job og karriere. Men et eller andet sted derinde bag facaden findes barnet heldigvis endnu.

Prøv at spørge dig selv, hvad du elskede at foretage dig dengang. Der har sikkert været flere ting, for interesserne skifter jo med alderen, men fællesnævneren for dem har givetvis været en eller anden form for bevægelse. Det er måske startet med den trehjulede cykel og løbehjulet. Senere var det hinkestenen og sjippetorvet, der trak. Og senere igen gik du måske til fodbold, gymnastik eller svømning.

Som børn er vi helt automatisk i bevægelse under legen. Så når vi som voksne glemmer at lege, glemmer vi også ofte at bevæge os. Motion er pludselig noget, der skal passes ind i de timer, døgnet har for lidt af. Vi ved, at vi har så godt af det, men vi har alle mulige undskyldninger for ikke at gøre det. Måske fordi det ikke er sjovt længere?

Mange motionsformer har kun til formål at gøre os slankere, fastere, mere sexede. Vi træner indædt i håb om at opnå de ting, men særligt morsomt er det sjældent, og chancen for at køre træt i det er stor. Når man derimod bevæger sig med glæde og foretager sig det, man kan lide – så vil motion blive en daglig kilde til fornøjelse og ikke bare en sur pligt.

Find dit indre barn
OK, rent fysisk er den trehjulede nok ikke nogen mulighed, men hvad med sjipning og hinkning? Begge dele er faktisk ret skægt, og sjipning bruges jo ligefrem som professionel træning. Man kan godt bruge et stykke af plastik-tørresnoren, men et rigtigt sjippetov er absolut det bedste. For at finde den rigtige længde på tovet skal du stille dig midt på det og prøve, om enderne på håndtagene når dine armhuler. Når du hopper, skal tovet lige præcis strejfe gulvet under dig – hvis det strejfer gulvet foran dig, er det for langt. Hvis du synes, at det er kedeligt at sjippe alene, kan du jo lave en lille familiekonkurrence – hvem hopper for eksempel flest gange i løbet af et minut...

En anden sjov form for motion er en mini trampolin, der kan bruges både udendørs og indendørs (hvis der er højt nok til loftet). Begynd med at hoppe forsigtigt op og ned på begge ben, mens du vænner dig til trampolinens bevægelser, og skift så til at jogge på stedet (altså hoppe fra den ene fod til den anden). Start med bare ti minutter og gå gradvist op til en halv time.

Leg tag-fat og skjul med ungerne eller arrangér en skattejagt i den nærmeste park. Du får masser af motion, mens du arrangerer skattejagten og gemmer ledetrådene – gerne så langt fra hinanden som muligt – og igen bagefter, når deltagerne skal have hjælp til at finde både dem og skatten. Saml naboerne på vejen til en rundboldkamp. Børn og voksne mod hinanden – eller bland holdene så børnene ikke vinder hver gang.

Hvem siger, at aftensmaden nødvendigvis skal spises derhjemme ved spisebordet? Pak klap-sammen-madder og juice-brikker og hele familien og cykl en tur ud i det blå. Glem alt om vejkort og udforsk omgivelserne. Gør holdt i en skov eller ved vandet og spis aftensmaden dér, mens solen går ned. På den måde kombineres sjov motion med familiehygge og samvær en ganske almindelig hverdagsaften - og der er ingen opvask, når I kommer hjem.

Dårligt vejr er ingen hindring
Selvom vejret er dårligt, kan man sagtens have det sjovt alligevel. Hula-hop ringen fra halvtresserne er aldrig gået af mode og er særdeles velegnet til indendørs brug. Gør taljen slank og styrker musklerne i ryg og mave, når du vrikker med hofterne og sætter din egen rekord i hula-hopning. Eller hvad med at sætte en rockplade på? Hvis du forestiller dig, at du er en professionel danser, der skal optræde for et stort publikum, går du måske mere op i det end ellers. Dans af livets lyst og for din egen fornøjelses skyld, så du bliver forpustet og hjertet kommer til at banke hurtigere. Og mærk, hvordan glæden ved bevægelsen bare bobler i din mave. Husk at varme op først, så du ikke forstrækker noget.

Løb du på skøjter som barn? Hvis ikke, er det heldigvis aldrig for sent at lære det. Tag evt. knæbeskyttere og/eller et tykt lag tøj på, så du lander blødt, når du falder. Måske bliver du med tiden så skrap, at skøjterne i sommerhalvåret kan bruges som transportmiddel, men om vinteren er det først og fremmest isskøjterne, der gælder. Det er ikke nødvendigt at købe nogle, for isskøjter kan lejes på det fleste skøjtebaner, og mange steder er det også muligt at få undervisning. Pludselig bliver vinterens skøjteprogrammer i TV meget mere interessante...

En halv time om dagen er nok
Mulighederne for at dyrke motion for sjov er talrige, og de ovennævnte forslag er bare et lille udpluk. Prøv dig frem og se, hvad der virker bedst for dig. Når du først har opdaget glæden ved at bevæge dig og mærket det velbefindende, der helt automatisk følger med, har du slet ikke lyst til at holde op.

Hvad enten du vælger at danse, cykle, svømme, spille bold med ungerne – eller en kombination af alle tingene - så brug en halv time dagligt på det. For din egen skyld. Den halve time får du igen, ikke bare i form af stærkere muskler og en slankere og sundere krop, men også i form af øget energi, et større selvværd og mere livsglæde.

Så sandt...


Those who dwell among the beauties and mysteries of the earth are never alone or weary of life.

Rachel Carson

onsdag den 9. juni 2010

Oplevelser med Post Danmark


En af glæderne ved at have en butik, der også er en netbutik, er det hyppige samarbejde med Post Danmark. Som nu i dag, hvor jeg skulle sende en del breve og også en stor pakke til en kunde i Jylland.

Jeg har flere muligheder efter nedlægningen af det lokale posthus. Jeg kan køre langt, pænt langt eller meget langt for at sende mine pakker. Jeg kan også vælge at bruge den smarte post-selv-automat – men det kan jeg så ikke alligevel, for den vil ikke modtage mine betalingskort. Det vil heller ikke modtage min rare mands betalingskort, så det er nok ikke kortene, der er noget i vejen med…

Nå, men jeg valgte at køre langt – nemlig ned til Kildegårds Plads, hvor der ligger et mikro-posthus i en Easy købmandsbutik. Jeg vidste, at de lukkede klokken 18.00, så der var tid nok, da jeg kørte tyve minutter over fem. Jeg vidste bare IKKE, at butikken, og dermed posthuset, var lukket ned, mens jeg var i England.

Min fejl, selvfølgelig. Jeg kunne bare læse lokalavisen. Nå, men så måtte jeg køre ned til Søborg, som der blev henvist til. Jeg vidste, at der lå et stort posthus på hovedgaden. Jeg vidste bare IKKE, at de om onsdagen lukkede kl. 17.00. På det tidspunkt var klokken blevet kvart i seks, så det var for sent at køre meget langt – nemlig til Hellerup eller Charlottenlund, hvor de lukker henholdsvis 17.30 og 18.00.

Min fejl, selvfølgelig. Der står jo ingen steder skrevet, at ALLE posthuse skal have samme åbningstider. Tsk tsk.

Så altså, kære kunde i Jylland – hvis du læser dette her og undrer dig over, hvorfor du ikke får den fine vandkande, som du har bestilt og betalt for – så kæmper jeg lidt mod vindmøller en gang i mellem. Det bliver så ikke bedre af, at postarbejderne i Post Danmark nu også strejker og slet ikke deler post ud…

tirsdag den 8. juni 2010

Søde længsler


I dag har jeg nærmest haft abstinenser. Under en stor del af min meget lange travetur gik jeg og tænkte på, at jeg i sidste uge på samme tid havde siddet på en fortovsrestaurant i Brugge og spist pandekager med Häagen-Dazs is, og mens jeg købte ind, sendte jeg længselsfulde blikke efter wienerbrød og skildpaddeis (!).

Men i stedet for gik jeg hjem med… en melon, nogle økologiske rosiner og en pose hasselnødder.

En blandet frugttallerken er bestemt ikke at kimse af.

Når man – som jeg – elsker søde sager, så er det altså ikke nemt at holde fingrene fra slik og kager. Og mens jeg er fast besluttet på at synde med fryd, når jeg om en 5-6 kilos tid har nået min ønskevægt, så nytter det altså ikke i perioden indtil da. For ellers lykkes planen jo nok ikke…

mandag den 7. juni 2010

En dejlig juni-aften


En mild juni-aften er noget af det bedste, jeg ved. Så bliver den sædvanlige gåtur fyldt med oplevelser, som man gemmer på og husker længe efter. Blandt andet kan jeg stadig huske ganske tydeligt, da jeg var seksten og gik på bare tæer (jeg var vist lidt hippieagtig dengang) langs villahaverne på Frederiksberg, hvor jeg voksede op. Fliserne var lune efter en lang, solrig dag, og aftenluften var fyldt med duften af syrener. Turen kunne slet ikke blive lang nok…

Sådan havde jeg det også i går. Nu går jeg altså ikke på bare tæer længere, men ellers var oplevelsen den samme. Fra alle haverne duftede syrenerne helt eventyrligt, og det var sådan et smukt syn. Nogle haver havde kun én farve træer, mens andre havde hele spektret fra hvidt til mørklilla.

En anden duftoplevelse er den gule duftazalea, som jeg fandt i en enkelt have på vejen. Jeg håber ikke, at beboerne i huset fandt det alt for mærkeligt, at jeg sådan stod og snusede længe til deres busk. Men jeg er nok ikke den eneste…

søndag den 6. juni 2010

Sund kost

Jeg vil lægge ud med en grundlæggende artikel om sund kost, som jeg har skrevet til et livsstilsmagasin. Den er så lang, at den nok skal tage livet af de fleste af jer, men jeg håber, at I alligevel vil tage en dyb indånding og læse den. For hvis man vil være slank og sund, er kosten jo ikke til at komme uden om…

”Du skal bare dyrke motion og spise sundt”, får vi altid at vide. Og det er jo ganske rigtigt og også vældig fint, men hvad er sund kost nu lige engang, og hvorfor er det så vigtigt? Vi er godt klar over, at det nok ikke er så meget med flødekager og flæskesteg med brunede kartofler, men ellers er mad er vel bare mad? Hvis vi bare fylder på med jævne mellemrum, så fungerer kroppen jo fint nok. Så hvilken forskel kan ”sund kost” gøre?

Der er faktisk en kæmpeforskel på det at spise og det at spise sundt. Forskellen kan meget vel ligge i det at leve og det at have et godt liv. Vores krop er fra naturens side forsynet med en arvemasse, vi ikke kan løbe fra. Men vi kan gøre en masse for at udnytte den arvemasse bedst muligt og for at begrænse eller måske endda undertrykke de mindre heldige sider ved den.

Sund kost kan styrke vores immunforsvar, forbedre vores hukommelse og vores humør, begrænse vores vægt og i det hele taget optimere kvaliteten af vores liv. Sund kost kan også hjælpe imod stress, allergier og mange af de sygdomme, som vi i større eller mindre grad ”har lært at leve med”. Vi kan også – blandt andet ved hjælp af sund kost - gøre en masse for at undgå de såkaldte livsstilssygdomme, som f.eks. hjertesygdomme, blodpropper og visse kræftsygdomme, ligesom vi kan udskyde de skavanker, der normalt ”følger med alderen”.

Hjælp til selvhjælp
I vores moderne tid er vi konstant omgivet af forurening af forskellig slags. Vi er alle i større eller mindre grad udsat for påvirkning af stoffer, som vi bestemt ikke har godt af. Vi indånder dem, vi indtager dem, vi arbejder med dem og sover med dem. Vores immunforsvar er under konstant pres for at beskytte os imod dem, og derfor er det så utroligt vigtigt at styrke det immunforsvar så meget som overhovedet muligt. Dels naturligvis ved i videst muligt omfang at undgå forurening, men også ved at indtage føde, som vores krop – og dermed også vores immunforsvar – trives ved.

Immunforsvaret er ”på tæerne” døgnet rundt og har til opgave at finde og tilintetgøre de vira, bakterier og kræft- eller allergifremkaldende stoffer, som vi bliver bombarderet med. Vi kan selv gøre en masse for at hjælpe immunforsvaret, så det fungerer optimalt og beskytter os bedst muligt. Vi kan sørge for at holde stressniveauet nede og for at få lys nok hver dag. Vi kan også sørge for at få tilstrækkelig søvn og motionere dagligt. Og vi kan selvfølgelig gøre vores bedste for at undgå kontakt med bl.a. allergifremkaldende stoffer. Men kosten er nok det allervigtigste, så her skal vi ikke springe over, hvor gærdet er lavest. Det gælder om at indtage kvalitets-kost og ikke bare fyld og tomme kalorier.

Vores helbred er alle pengene værd
Heldigvis er netop kvalitet ved at komme i højsædet, både hos familierne derhjemme og i butikkerne. Økologiske varer er kommet for at blive, og også videnskaben har erkendt, at økologiske fødevarer er sundere. Økologiske svineavlere invester optimistisk, kantiner omlægges til økologisk drift og gårdbutikkerne bliver flittigt besøgt. Flere og flere får øjnene op for, at kvalitet koster, men at det alligevel på mange måder er billigere i længden. Kunstigt frembragte fødevarer med alenlange og helt uforståelige indholdsdeklarationer kan altså også købes for dyrt, hvis de i virkeligheden bare består af farver, fedt og smagsstoffer.

Spis efter årstiderne – det er både bedst og billigst. Sørg for at finde de friskeste fødevarer, hvor indholdet af næringsstoffer er bedst. Af uforklarlige årsager datomærkes frugt og grønt ikke længere i supermarkederne, så her er det nødvendigt at bruge sine sanser. Duft, føl, se – og tænk dig om, inden du køber. Ser de indpakkede champignons friske ud eller virker de slatne og mugne? Er der sort skimmel på nødderne? I bedste fald smager de bare dårligt, i værste fald er de direkte sundhedsskadelige (*).

Der kan i det hele taget være store udsving hvad angår indholdet af vitaminer og mineraler i fødevarer. Mange ting gør sig gældende, bl.a. opbevaringen under transporten og i butikken. Også dyrkningsformen og dyrkningsstedet har betydning, for indholdet af livsvigtige mineraler i jordbunden kan variere meget.

Hvad er det så, vi skal spise?
Først og fremmest skal vi have masser af frugt og grøntsager. Spis mange forskellige - i så mange forskellige farver som muligt. Frugt og grønt er ikke kun en kilde til vitaminer og mineraler; de indeholder også fibre, der holder maven i gang. Grøntsagerne kan spises både rå som snacks i dagens løb, i salater eller tilberedte til maden. Den friske frugt kan suppleres med lidt af de tørrede, der dog indeholder en hel del kalorier. Alt med måde...

Bær er ikke kun jordbær om sommeren og jordbærgrød om vinteren. Bær af alle slags bør samles/plukkes/købes i sæsonen og ikke bare spises au naturel, men også fryses til vinterbrug. Det er jo her, vi trænger til alle de sunde stoffer, de små runde er så sprængfyldt med. Fyld dig med sundt syltetøj sødet med æblesaft, smoothies med bær og banan, bærdesserter af forskellig slags eller bare bær med mælk. Solbær er rene C-vitaminbomber, hyldebær hjælper os gennem vinterens influenzaer, og blåbær er spækket med antioxidanter.

Nødder og kerner er naturlig føde, når det er bedst, for de er nærmest er små ”kraftværker” af vitaminer, essentielle fedtsyrer og mineraler. Men de er altså også fulde af kalorier og skal derfor spises med omtanke – en lille håndfuld hver dag som mellemmåltid eller TV-snack. Det samme gælder i øvrigt chokolade, der på positiv vis kan påvirke hjerte og kredsløb. Husk at vælge en god kvalitet med et højt kakaoindhold (over 70%).

Undgå det hvide brød uden næringsværdi og vælg i stedet fuldkornsbrødet. Det indeholder bl.a. jern og B-vitaminer og har desuden et højt indhold af fibre, der er gavnlige for fordøjelsen. Hvis du kan lide pasta, er det også her bedst at vælge pasta af fuldkornsmel. Ris danner basis i kosten mange steder i verden, og her er det samme gældende: De brune naturris indeholder flere næringsstoffer end den hvide, forarbejdede ris.

Alle typer fisk er sunde og bør være et fast indslag på spisesedlen - gerne flere gange om ugen. Fisk er vitaminrige og indeholder de sunde fedtstoffer, der er så godt for hjertet og kredsløbet. Kalorielette skaldyr er proteinholdige og fyldt med vitaminer og spormineraler. Magert kød af en god kvalitet er også en fin kilde til protein, til mineralerne jern og zink og til B-vitaminer. Hvis du ikke spiser kød, er bælgfrugter af forskellig slags et godt alternativ.

Yoghurt indeholder gavnlige bakteriekulturer, der virker godt på vores maver. Hvis du vil have smag på, kan du med fordel undgå de sukkerholdige versioner i handlen og selv tilsætte friske/optøede bær eller måske lidt marmelade sødet med æblesaft. Æg er naturens sunde fastfood, og kan man lide mælk og ost skal det være af de fedtfattige slags.

Krydderier kan ikke bare give maden en mere spændende smag, de indeholder også mikronæringsstoffer. Krydderurter kan dyrkes året rundt, enten i haven, i altankassen eller bare i potter i køkkenvinduet. Det daglige pift af grønt er samtidig et dagligt skub i den rigtige retning, for krydderurter indeholder mange vitaminer. F.eks. er persille, karse, purløg og dild fyldt med C-vitamin, kalk og jern. Brug sunde vegetabilske olier af en høj kvalitet til madlavning og bagning.

Undgå sodavand og andre kunstigt fremstillede drikkevarer, og drik i stedet masser af vand, saft af frugt, bær eller grøntsager, smoothies og urteteer. Gerne suppleret med et glas rødvin i ny og næ.

Unge og ældre
Sund kost er på mange punkter noget individuelt. Vi mennesker er alle så forskellige, og derfor har vi også forskellige behov. Behov, der i øvrigt ændrer sig livet igennem. Der er også andre faktorer at tage højde for, bl.a. om vi er særligt udsatte for farlige stoffer, om vores arbejdsdag er dybt stressende, eller om vi har haft eller har en alvorlig sygdom.

Børn har naturligvis et særligt stort behov for en sund kost, dels fordi de vokser og dels, fordi de er mere modtagelige for allergier og infektioner. Det er vigtigt at give børnene gode kostvaner hjemmefra, så det er helt naturligt for dem at spise sundt, når de på et tidspunkt flyver fra reden. Hvis de er vant til slatten pizza og halvlunkne burgere, er der gode chancer for, at de vil fortsætte med det på kollegiet eller ungdomshyblen.

Heldigvis er der ved at blive sat fokus på børns – især skoleelevers - kost både herhjemme og i udlandet. I England har kokken Jamie Oliver i lang tid været fremme med grydeskeen for at slå fast, at børns koncentration, opførsel og helbred i høj grad kan forbedres med den rette kost, og herhjemme er velsmagende og sund kost nu også kommet på skoleskemaet. Selv Disney-koncernen har erkendt, at usund kost ikke hører hjemme i en eventyrverden.

Ældre mennesker har f.eks. ofte mindre appetit og mister i det hele taget lidt interessen for mad, og det er uheldigt, for netop ældre har god brug for vitaminer og næringsstoffer fra kosten. Den manglende interesse hænger nok sammen med, at man med alderen gerne mister man lidt af smagssansen, og netop derfor er det vigtigt at gøre måltiderne så indbydende som muligt. Brug masser af krydderurter og krydderier, der kan gøre måltidet mere smagfuldt, gør noget ud af borddækningen, så det virker indbydende (også selv om du er alene) og nyd måske et glas vin til maden.

Mange ældre køber færdigretter, der lige kan varmes i mikroovnen, men hvorfor nu det, når man endelig har tiden til at lave noget ordentligt? Det kan sagtens lade sig gøre at lave både sund og billig mad, hvis man i videst muligt omfang køber ind efter årstiderne og udnytter forretningernes tilbud. Det er vigtigt at variere kosten mest muligt, fordi man på den måde har størst mulig chance for at få dækket alle sine næringsbehov.

Sundhed er velvære
At spise sundt og i det hele taget leve så sundt som muligt lyder måske i manges ører lidt småkedeligt. Det er jo ganske hyggeligt med fedtfyldte chips og islagkager og sodavand’er i lange baner. Man kan så bare spørge sig selv, om det også er hyggeligt, når fedtet har sat sig, og man seriøst skal overveje at gå to numre op i tøjstørrelse. Og så er det synlige fedt bare toppen af isbjerget, for hvad med det, der er under overfladen?

Sund mad er som udgangspunkt også naturlig mad. Og når vi spiser det, vi er skabt til at spise, får vi det bedst. Så enkelt er det. Vi kan måske ikke altid gøre så meget ved vores omgivelser, men vi kan i hvert fald selv bestemme, hvad vi vil fylde vores maver med. Hvorfor vælge kost med tomme kalorier, når vi kan vælge gode, sunde og friske råvarer, der kun gør os godt?

Ved at spise sundt giver du dig selv de bedste muligheder for at undgå sygdom og fungere så godt som overhovedet muligt Og så er der også et gratis frynsegode. Efter et par måneder med sunde fødevarer vil man utvivlsomt bemærke, at der lige så stille er listet et par kilo af, at huden har fået en smukkere glød og energien – og dermed også humøret – er steget et par grader. Glem alt om sure slankekure og dyre ansigtsløftninger: Spis i stedet sund og naturlig kvalitets-kost!


*) Pas på skimmelsvampe på nødder:
Ved forkert lagring kan visse fødevarer, bl.a. nødder, blive angrebet af skimmelsvamp. Svampen danner Aflatoxiner, der er stærkt kræftfremkalendende. Spis aldrig nødder, der er misfarvede eller indskrumpede og spyt nødder ud, hvis de smager dårligt. Aflatoxiner kan findes i både økologiske og ikke-økologiske fødevarer.

fredag den 4. juni 2010

INVITATION: Sommerslank og sund


Efter at have boet på hotel med spejle på alle vægge i badeværelset er tiden vist inde til at tabe nogle kilo! Så jeg har besluttet at invitere til SOMMERSLANK OG SUND – en sommer-føljeton, som man kan være med til i den udstrækning, man har lyst.

Frem til 1. september vil jeg et par gange ugentligt komme med sunde og slankende tips og gode ideer – som jeg samtidig selv benytter mig af. Resultatet skulle meget gerne være et par minuskilo eller tre (mit personlige mål er 5 kilo) – og jeg har prøvet denne ”lev-sundt-periode” før og ved, at den virker. Hvis man er bare LIDT standhaftig, altså.

Og det er netop pointen. Det er nemlig nemmere at være standhaftig, hvis man har andre med sig – men omvendt er det altså ikke nogen egentlig slankekur, jeg har i tankerne. Det er bare lidt mere omtanke i hverdagen, og der skal sandelig være plads til en is og et stykke kage også. En sjælden gang!

Logoet her har min rare mand frembragt til mig, og det må selvfølgelig bruges på jeres side, hvis I har lyst. Alle deltagere bliver nævnt (kun fornavn) på en særlig blogliste, der er på min side sommeren ud, men du behøver ikke at have en blog for at deltage. Send mig en mail eller skriv en kommentar til indlægget her, så kommer du med på listen.


Som en lille gulerod (udover tab af kilo) udtrækker jeg en gevinst på et viskestykke (passende til lejligheden – derom mere senere) og en sød, lille tepotte med indbygget kop. Udtrækningen sker den 1. september – og alle deltagerne på listen er automatisk med i lodtrækningen.

Jeg ønsker jer en SUND og SLANK sommer!

ABC i ord og billeder


Petunias ABC i ord og billeder er kommet til bogstavet H – som i HOLLYMOUNT.

Som om jeg ikke har skrevet nok om mit engelske hus de sidste par uger! Men hvad hjertet er fuldt af...

Jeg er jo lige kommet hjem, og jeg savner allerede at sidde her i min hyggelige stue. Men nu er huset lejet ud, så det er andres tur til at hygge og nyde haven. Sådan er det, og jeg må pænt vente...

De blomstrede møbler overtog vi fra de tidligere ejere, men ellers er huset møbleret med fund fra internet-auktioner, sådan som jeg skrev om tidligere.

Du kan finde andre bud på billed-ABC’en her...

torsdag den 3. juni 2010

Nu er jeg landet


Det var en lang køretur, for jeg landede først ved ét-tiden i nat. Og så skulle bilen tømmes, og der skulle snakkes lidt med den savnede ægtemand, så det blev sent, før jeg kom til at sove.

Det fine hotel i Brugge serverede morgenmad i et gammeldags køkken i engelsk stil - med blomstret tapet og AGA.

Her i det hjemlige får jeg maden serveret på sengen. Man er vel forkælet! Og så skal jeg vist ha' en time eller to til på øjet, for jeg sover nærmest endnu...