ANGLOFILIA forår er i hus...

Forhåbentlig er det til at komme i forårshumør af... ;-)

Rejsedrømme

Her i weekenden var der rejsemesse i Bella Centret - og i den forbindelse udstilling af autocampere.

Da sådan én er et af de store ønsker på vores livs ønskeseddel, skulle vi jo ud og kigge; og vi endte med at finde en model, der passede præcis til vores ønsker.

Desværre kræver det en større Lotto-gevinst, så det varer nok liiiiige lidt...

Men man har jo lov at drømme!  ;-)

What bus?

De næste par dage har jeg lidt travlt med artikler, så der bliver ikke meget tid til bloggerier.

Men et lille indlæg skal der til, og jeg fik inspiration af mine to - ikke helt skarpe - nymfeparakitter.

Nemlig denne reklamefilm. What bus?  ;-)

Rigtig god søndag...

Engelsk humor

Jeg troede, at jeg kendte til det meste inden for det engelske, men The Diary of a Nobody havde aldeles undgået min opmærksomhed.

Indtil jeg blev gjort bekendt med den på denne blog...

Nu er jeg ved at se den - og jeg har overgivet mig totalt.

Jeg er blevet Pooter-fan... ;-)

Min lille guldklump - om katte og akupunktur

Min søde kat fik gigt, da hun var ti år gammel. Hun kan selvfølgelig have haft det før, men jeg opdagede det først, da hun begyndte at humpe. Jeg bemærkede også, at hun krympede sig, når jeg rørte et bestemt sted på ryggen.

Dyrlægen mente, at det var gigt, og efter at have prøvet forskellige medicinske præparater, der ikke hjalp, og nogle naturlige, der heller ikke rigtig hjalp, begyndte jeg at undersøge alternative metoder. Jeg fandt ud af, at akupunktur i nogle tilfælde kunne være en god idé.

Så jeg fandt en dyrlæge, der kendte til akupunktur, og tog Puskis med til hende. Til min store overraskelse sad Puskis helt stille under behandlingen; ja, hun faldt faktisk i søvn. Så det var tydeligvis behageligt, og jeg havde indtryk af, at det hjalp hende.

Efter nogle uger foreslog dyrlægen, at Puskis fik lagt guld ind. Det er ganske små guldstykker, der sidder de "ømme" steder og fungerer på samme måde som akupunkturnåle. Men påvirkningen er så konstant i stedet for sporadisk.

Jeg gik hjem og læste om det, og vi besluttede os for at gøre forsøget. Det har vi aldrig fortrudt. Og jeg glemmer aldrig den glæde, der strålede ud af Puskis første gang, hun skulle gå en tur. Det gjorde ikke ondt! Hun kunne faktisk LØBE uden at det gjorde ondt! Så hun løb og løb rundt i haven.

Da al bedøvelsen havde fortaget sig, gik det ikke helt så fint, og dyrlægen fortalte så (nu), at der ville gå nogle måneder - måske endda et halvt års tid - før guldet for alvor hjalp...

Men selv om der gik 4-5 måneder, før jeg kunne se den store forskel, så har guldet tydeligvis hjulpet. Puskis humper ikke mere, og hun ømmer sig ikke, når jeg rører hendes ryg. Hun kan gå normalt. I mellemtiden er hun blevet 16 år, så på nuværende tidspunkt har hun i hvert fald haft 5 gode år.

Og de er alle pengene værd!  ;-)

Billeder fra dengang

Frederiksborg Slot, Hillerød

Kender I siden danskebilleder.dk?

I forbindelse med en artikel skulle jeg bruge et foto fra lokalhistorisk arkiv og faldt over denne side, hvor man kan finde billeder fra vores bedsteforældres tid.

Og selvfølgelig glemte jeg alt om at skrive og endte med at bruge timer på at sidde og studere, hvor meget alting har ændret sig.

Dejlig dag

Det blev en rigtig dejlig fødselsdag i går - med mange søde hilsner, mange gode gaver og megen hygge - selv om det var en ganske almindelig arbejdsdag.

Og aftenen sluttede med en film, som viste sig at være både sød, sørgelig og sjov. For selv om man er blevet en ældre "tøs", så har man i høj grad barnesindet i behold - og Disney vokser jeg aldrig fra...

Birthday girl

I dag har jeg sådan ét på...

Og så skal jeg forkæles... ti hi

Et møde i skoven

Det er uden tvivl naturen og dyrene, der giver mig allermest glæde her i livet, og med dyr mener jeg ikke kun husdyr. Vilde dyr af alle slags kan fylde mig med fryd, respekt, beundring og en bred vifte af andre følelser – også vemod, når jeg tænker på, at vi mennesker har ”sat os” så tungt på alt her på jorden, at dyrene kun kan være her på vores præmisser.

En af mine mange dejlige oplevelser var en meget tidlig morgen, hvor vi gik tur i skoven. Solen var lige stået op, og alt var tyst og stille. Jeg gik et stykke foran min rare mand – sådan helt opslugt af mine egne tanker – men ganske stille, på listefod, sådan som jeg lærte at bevæge mig i skoven, da jeg var barn. På den måde får man selvfølgelig de bedste oplevelser.

Og ganske rigtigt. Lige pludselig så jeg en stor grævling komme traskende imod mig. Vinden blæste åbenbart i min retning, for den havde ikke lugtet mig og altså heller ikke set mig, før den var lige foran mig. SÅ fik den øje på mig og hoppede nærmest en meter i vejret af bar forskrækkelse, før den skyndte sig at forsvinde ind under krattet i siden.

Og jeg stod helt forstenet og fascineret over at have været så tæt på et af mine yndlingsdyr.

Med på noderne



En mere "eksklusiv" udgave fra Illums Bolighus


I går besøgte vi nogle gode venner, og da de havde en sækkestol stående/liggende, skulle jeg lige prøve den. Jeg havde helt glemt, hvor godt man sidder i sådan én. Især når man har et "ømt punkt" på halebenet (gammel skade), for de små kugler i stolen former sig pænt efter kroppen og aflaster, hvad der skal aflastes.

Som ung havde jeg den smarteste sækkestol i lysebrunt jernbanefløjl. Jeg elskede at sidde i den, når jeg skulle læse og se TV - og jeg kan slet ikke huske, hvorfor jeg skilte mig af med den. Det har nok været noget med moden og tiderne, der skiftede - og indrømmet, en sækkestol passer ikke specielt godt til vores nuværende "stil".

Men det vil jeg pytte på. For nu er sækkestole åbenbart igen blevet moderne, og jeg ønsker mig altså én...