mandag den 4. april 2011

Hilsen fra solskinsøen


Solen skinner fra en næsten skyfri himmel, og lige nu og her lever øen perfekt op til sig navn. Og Fister, den lille sviger-hund, bød os velkommen med begejstring.

Nu skal vi til Rønne og fotografere. Vi må udnytte solen, mens den er her...

søndag den 3. april 2011

Stille søndag


Jeg sidder her i stuen, mens søndagen kommer listende. Alt er stille, bortset fra de to sangdrosler, der tilsyneladende har slået sig ned i hver sin halvdel af haven og konkurrerer om titlen "bedste sanger". Jeg ved ikke, hvem der vinder - men det lyder vidunderligt!

Om lidt lister jeg ud og laver morgenmad til min rare mand. Han fortjener det! Og bagefter går vi en morgentur og ser efter forårstegn. I går var der små frøer på stierne, så vi måtte passe på, hvor vi gik.

De næste dage blogger jeg fra Bornholm, for nogle af os skal over og besøge svigerfamilien. Jeg er én af dem, så mon ikke der kommer billeder fra solskinsøen? Det kunne jeg godt tro... ;-)

Go' stille søndag...

lørdag den 2. april 2011

SKØNNE DAGE


I dag skulle det blive en dejlig sommerlig dag, og det kan da nå det endnu. Lige nu ser det gråt ud, men fuglene synger ihærdigt, så de ved nok noget, jeg ikke ved...

Men jeg ved, at der er kommet et nyt SKØNNE DAGE. For det er lige her...

Rigtig god weekend alle sammen!

fredag den 1. april 2011

Har I hørt det, har I hørt det...


Det er da helt utroligt, hvad teknikken kan nu om stunder. Tænk engang, man kan få programmer, der gør, at man kan bruge sin egen computer som solarium. Det betyder selvfølgelig , at alle de solcentre, der ligger rundt omkring, godt kan pakke sammen. For hvem gider gå ud, når man kan blive smuk og solbrun hjemme i sofaen?

Læs bare her:

Using revolutionary new technology, it is now possible for you to get a real tan online. Cyber Tan’s patent pending tanning system delivers safe levels of ultraviolet light through your computer's monitor.

How does it work?

Well, without getting too technical... your computer's monitor uses ultraviolet electron transmissions using straight-line non-polarized quantum particle extrapolations to make a visible pattern on the phosphors of your screen. We use your browser window and specialized patent-pending java code to impart a polarized tracking spin to the electrons impacting the phosphors of your screen. The charge-spin particles interact with granitic chromatins, vectoring and polarizing the electron packets, which give off a low-radiation photon stream in the UV band... and that gives you a real suntan, right from the net!

It typically takes about five 10-minute Cyber Tan sessions to get the best results.

torsdag den 31. marts 2011

Mine eftermiddage med Margueritte


Jeg kan godt lide franske film, og jeg kan rigtigt godt lide Gérard Depardieu. Begge dele nød jeg i går i et par timer i den lokale biograf.

Mine dage med Margueritte er en rigtig sød og hjertevarm film, som man bliver i godt humør af. Ikke nogen stor film, måske - men en skøn hverdagsfilm.

Jeg smiler endnu... ;-)

onsdag den 30. marts 2011

Mad som vor mor lavede den...

Foto: Fedor Kondratenko

Da jeg boede i Belgien, blev jeg på et tidspunkt inviteret ud og spise på en meget speciel restaurant. Det var nemlig slet ikke nogen restaurant i traditionel forstand; det var et ganske almindeligt hus ude på landet.

Inde i huset havde husmoderen indrettet en lille hyggelig stue med tre små borde, der alle havde fine duge og blomster i vaser. Alt var rent og pænt, men det var tydeligvis et privat hjem. Farmand tøffede rundt udenfor og passede sit; det var en søndag eftermiddag, så det hele foregik i et dejligt afslappet tempo.

Vi fik plads ved det sidste ledige bord, og mens vi nød et glas af den lokale rødvin, puslede husmoderen i køkkenet. De mest vidunderlige dufte bredte sig, mens søndagsmiddagen blev rettet an og serveret - og det var noget af det bedste, jeg har smagt.

Den slags initiativer og hjemlige virksomheder har jeg ofte fundet i udlandet - både i Belgien og i England - og hver gang har det været en utrolig positiv oplevelse. Hvor ville jeg ønske, at man kunne finde lignende steder i Danmark, men jeg har en lumsk mistanke om, at vi har alt for mange love og regler, der effektivt sætter en stopper for den slags...

tirsdag den 29. marts 2011

En tur sydpå


I går morges blev endnu et blad sendt i tryk, og jeg tillod mig selv en lille fridag. Min mor trængte ligesom jeg til at blive luftet, så vi kørte en tur ud i det blå og havnede blandt andet i Ringsted.

Det blev til lidt kig i butikker og en lille bluse til mig, før vi kørte til Køge for at kigge mere og spise frokost.

Og på vejen hjem blev der talt om England. For mon ikke det snart er tid igen?!  ;-)

mandag den 28. marts 2011

MANDAGSTEMA: Vårtegn


Dagens mandagstema er vårtegn; altså forårstegn på dansk.

Lige nu vrimler det med forårstegn alle vegne, og ét af de sikre er fuglesangen, der er ved at tage til.

Et godt forårstegn i mit engelske hus er de små kaninbørn. Er de ikke kære?

Du kan se flere bud på ordet her...

søndag den 27. marts 2011

En af de bedste serier...

Vi ser sjældent TV, sådan i almindelig forstand. Til gengæld ser vi jævnligt serier og film, som vi køber på DVD.

I øjeblikket er vi i gang med den danske serie Rejseholdet, og jeg tager hatten af. Sjældent har jeg set noget så godt, og de 32 afsnit bliver nydt. Dygtige skuespillere, realistiske historier (der jo mere eller mindre er baseret på virkelige hændelser) og masser af spænding.

Jeg ved, at serien har været sendt flere gange i TV, men der kan jo være andre end mig, der har den til gode. Og så vil jeg altså gerne anbefale den varmt...! ;-)

fredag den 25. marts 2011

Mine dage i bio


Elizabeth Taylors død fik mig til at tænke på min ungdom, hvor jeg var i biografen lige så tit, det kunne lade sig gøre. Elizabeth Taylor var én af mine yndlings skuespillere, og jeg elskede hende allermest i Cleopatra. Hun VAR Cleopatra - men hun var nu også alle de andre roller, hun spillede. En stor skuespillerinde!

Min mor arbejdede i den biograf, der dengang hed Palladium. Og det betød fribilletter til datteren, der ikke var sen til at udnytte muligheden. I de år så jeg stort set alt, hvad der blev vist - undtagen sengekantsfilmene, der ikke interesserede mig stort.... ;-)

Men det blev ikke ved det. Jeg samlede på biografprogrammer; jeg læste bøger om film - og jeg støvsugede biograferne for gode filmoplevelser. Jeg gik i biografen sammen med veninder, med min lige så  filminteresserede kusine, med mine forældre - eller bare alene. Enhver pigefødselsdag blev fejret med en biograftur, og en stor del af de udflugter står mejslet i min hukommelse.

Der var dengang, hvor jeg dårligt turde gå hjem fra biografen, fordi jeg havde set "Snehvide og de syv dværge" (jeg var tolv!). Der var dengang, hvor jeg blev meget fornærmet over at blive forment adgang til at se "Easy Rider", fordi man skulle være fyldt seksten (jeg var sytten!) Der var dengang, hvor jeg blev anbragt i VIP logen i Palladium, bare fordi jeg var min mors datter!

Ak ja, det var tider! Jeg holder stadig meget af at gå i biografen, men det sker ikke særligt tit. Tiderne har ændret sig, og film ses først og fremmest i den hjemlige "biograf".

Det er nu ikke HELT det samme!