Skøre ideer

OK, min autocamper kan ikke komme ud og køre - endnu - men derfor kan man jo godt begynde at indrette. Og det er forlængst besluttet, at det ikke kan blive skørt nok...

Så jeg har købt stof til gardiner (der er ikke noget mere kedeligt end de leverpostejfarvede gardiner, der følger med); på sengen kommer et skønt patchworktæppe, som jeg har gemt til lejligheden - og rundt omkring hænger solopladelige "lygter" i pang-farver. Der er puder med ugler og undulater og køkkenudstyr i limegrønt og turkis.

Lyder det vildt? Sådan skal det være. Det skal være sjovt at autocampere...

(Billeder kommer senere, når jeg er lidt længere med indretningen...)

Den uendelige historie

Det skal selvfølgelig ikke være nemt!

Forleden ringede vi til det engelske registreringskontor, blot for at få at vide, at vores autocamper ikke opfyldte alle engelske bestemmelser. Så de havde sendt hele stakken af papirer retur.

Jamen, så tager vi den da én gang til...

Vi fik nemlig først nu oplyst, at der er et andet kontor, der først skal godkende bilen som sådan. Altså om den har det, der skal til for at kunne køre på engelske veje. Vi har fået lavet lygterne, men den skal også have et speedometer, der viser både engelske miles og europæiske km.

Sådan én har vi så fået sat på . Det burde være nok til at få godkendelsen igennem, og det burde igen være nok til at få nummerplader på kontor nr. 1.

Men jeg vil se det, før jeg tror det - og indtil da står vores stakkels autocamper stadig i indkørslen...

Lækker mad

Da vi var i Brugge sidste uge, besøgte vi en vegetarisk frokostrestaurant - Eethuis de Bron. Og vi nød sådan dagens grønne ret, at vi ikke bare har lovet hinanden, at den restaurant bliver vores faste frokoststed - vi har også selv efterlignet ideen lige siden.

Dagens ret består af 6-7 eller måske 8 forskellige ting. Nogle er lune; andre er rå - og temaet kan varieres i det uendelige. I Brugge var der et stykke lasagne blandt tingene, men det kunne også være et stykke tærte eller en lille portion ris, sådan som vi har brugt her.

Til maden får vi friskpresset saft eller økologisk druesaft. Mmmm... det både smager godt - og gør godt!

Næste lille kapitel

Det næste lille kapitel i autocamperhistorien er - at få engelske plader på. Det kræver en del papirnusseri, og jeg er spændt på at se, hvor lang tid det tager...

Vi har tegnet en forsikring; vi har fået nye lygter på, der vender den "rigtige" (engelske) retning, for det er et krav - og vi er igennem første fase, hvor bilen er accepteret ind i landet. Så langt, så godt!

I går sendte vi papirerne ind til motorkontoret med bævende hjerter. For ligesom i Bruxelles, hvor de ville have det originale pas med (!) - så skal man her sende alle bilens originale dokumenter med. Hvad hvis de bliver væk i posten? Eller på motorkontoret? Hvem får problemer med at skaffe nye?

Selv om de blev sendt anbefalet, er der ingen garantier. Og jeg har det ikke rigtig godt, før de engelske plader sidder, hvor de skal. På vores nye hjem med hjul!!

Indtil da står autocamperen dér i indkørslen. Jeg er sikker på, at den ligesom jeg længes efter at komme ud på eventyr...!

Uplanlagt ferie

Planer er til for at blive ændret! Forsinkelserne i Bruxelles betød, at vi må vente med at tage til England til næste uge - og i stedet fandt vi en lille campingplads nær Ghent.

Vi havde en del ting med i bilen, men langt fra alt det, som man bruger på en campingtur. Så vi improviserede - og lånte os frem til en kaffemaskine og nogle havestole, så vi kunne sidde udenfor.

Og hele weekenden er gået med at indrette, finde på pladsbesparende systemer og genopfriske alle de sjove små sider ved en autocamper. Blandt andet at badeværelset er på størrelse med et kosteskab...

Til gengæld vil jeg sige, at denne autocamper er en god bid bedre end den første, vi havde. Her er masser af skabsplads og mange gode detaljer, som vi helt sikkert kommer til at sætte pris på.

Da temperaturen var blevet mere nådig hen ad 19-tiden, tog vi til Lokeren for at spise... og så disse spøjse figurer, der var opstillet på byens torv.

Endnu en dag med forhindringer...

I dag havde vi en aftale om at mødes på kontor nummer 1 allerede klokken ni, så vi kunne nå over på kontor nummer 2, INDEN de fandt på at varmelukke det...

Da jeg var ved at gå i opløsning af varmen, tilbød min rare mand at tage tørnen - så kunne jeg blive på hotellet og - om nødvendigt - checke ud klokken 12.

Det blev nødvendigt! For selvfølgelig var der ingen til stede som aftalt, og stærkt forsinket kom John frem til kontor nummer 2, hvor der ventede 40-50 mennesker før ham. Først ved 14-tiden ringede han og fortalte, at NU havde han fået pladerne!

Næste problem blev at komme ud af Bruxelles en fredag eftermiddag på Store Ferierejsedag - men det lykkedes dog. Opkogte og sultne (hotellet havde nemlig glemt at komme med den bestilte morgenmad...) nåede vi frem til campingforhandleren.

Gensynsglæden var stor! Autocamperen var så fin, og vi valgte at se gennem fingre med den kendsgerning, at alle pladser i tunnellen til England var udsolgt til efter weekenden!

Vanskeligheder i heden

Er der mon noget om, at man bliver ekstra glad for det, man må kæmpe for at få?

I så fald bliver vi superglade for den nye autocamper...

I går troppede vi op på nummerpladekontoret i lummervarme Bruxelles. Pas blev fremvist, papirer fyldt ud... og så langt, så godt. Vi skulle bare LIGE hente nummerpladerne et andet sted i Bruxelles... og så komme tilbage med dem, så de kunne blive officielt udleveret!

Nå ja, og så var det andet kontor i øvrigt lige lukket på grund af hedebølgen...!

Hold da op en god nyhed! Vi kunne så vælge at droppe seancen helt... eller give det en chance mere i dag. Vi valgte det sidste - og tilbragte resten af dagen med kolde drikke på Bruxelles cafeer og et lille trip til Memory Lane for at se, hvor jeg boede i de to år, jeg var her.

På vej tilbage til hotellet nød vi synet af Ommegang - en procession, der afholdes hvert år på denne tid og er ret speciel.

En flot skænk... anyone??

Det er lidt underligt at gå og pakke alle sine ejendele ned i kasser uden at ane, hvornår de skal pakkes ud igen! Nogle ting har fået en god og passende plads hos min mor, der har manglet lidt forskelligt i sin nye lejlighed, mens andre er kommet ned i vores "Pelikan rum".

I går fik jeg solgt sofaen, og det var en stor lettelse, for den havde jeg slet ikke plads til. Den anden store ting, der giver mig lidt hovedpine, er den smukke skænk her på billedet, for den passede perfekt i mit tidligere hus og nok ikke specielt godt fremover.

Hvis nogen står og mangler - så sælger jeg den glad og gerne i morgen søndag for 500 kr. Hvis ikke, så kommer den til oplagring, for jeg kan ikke nænne at kassere den.

Bortset fra det er der lys for enden af tunnellen... jeg håber bare ikke, at det er et modkørende tog... ti hi...

Belgiske besværligheder

Vi fandt vores autocamper ved et tilfælde i Belgien, og derfor skal vi have eksportplader på, så den kan køres til England og få engelske plader på dér.

På den måde bliver tingene jo mere besværlige end godt er, og vi lægger ud med det belgiske bureaukrati, som jeg kender (alt for) godt fra min tid i Bruxelles.

For at få eksportpladerne skal der vises pas. Forhandleren bad os om at sende passene til ham, så han kunne vise dem frem - og det synes vi var en rigtig dårlig idé.

I stedet fik vi lavet fine attesterede kopier af passene (som var tilstrækkeligt, da vi købte hus i England!) - men det er IKKE tilstrækkeligt i Belgien. Nej, selvfølgelig er det ikke det!

Så nu må vi tage en lille smuttur til Bruxelles for at vise passene frem for rette myndighed, inden vi fortsætter til Antwerpen for at hente vores kommende deltidsbolig på hjul.

Nå, men der er også så pænt i Bruxelles... ;-)

Foto: Markus Koljonen

Sommerdage med flytning

Jeg synes, at jeg er ved at være ekspert i flytninger. Måske nok en form for ekspertise, som jeg godt kunne undvære - men sådan er det!

Min mor flyttede til sin nye lejlighed i sidste uge, så denne uge går med at sætte billeder og gardiner op hos hende - det bliver så fint og hyggeligt - og med at pakke de sidste stumper ned og istandsætte lejehus, inden vi selv tager til England i næste uge.

Denne gang har vi lejet et oplagsrum hos Pelikan, så vores allerbedste ting bliver pakket væk for et år eller to; indtil vi på et tidspunkt finder et godt lille sted til dem.

Indtil videre vil vores hus i Danmark have hjul - for autocamperen skal hentes inden så længe. Altid godt at have en gulerod og noget at se frem til... :-)

PS. Er der nogen, der har brug for en 3 personers sofa...? Sælges til en meget rimelig pris her i weekenden...