tirsdag den 26. juli 2016

Det lakker mod enden...

Ak ja, intet varer evigt, og i morgen skal vi væk herfra. Jeg føler mig ellers ganske hjemme her i det lejede sommerhus og kunne godt blive en 3-4 uger mere.

Men så igen... jeg føler mig som regel altid hjemme, uanset hvor jeg er. Jeg er god til at "slå mig ned", når jeg selv skal sige det.

I dag har haven været fuld af unger. Egernunger, hareunger og et væld af fugleunger. Den ene bumsede ind i et vindue og måtte blidt hjælpes op i en busk. Det var en lille sanger, der ikke havde lært at styre - og som altid, når den slags sker, holdt jeg den forsigtigt i hænderne et stykke tid, mens den sundede sig. Så snart fuglen begyndte at røre på sig, var tiden inde til at give slip...

Lige nu sidder jeg på terrassen og lytter til alle de gæs, der trækker henover huset. De kommer i store flokke hver aften, og jeg elsker lyden fra dem.





Jeg lovede i øvrigt den meget søde ejer (der er lige så glad for dyr som jeg) at fortælle, at hendes sommerhus kan lejes til særdeles rimelige priser næste år. Den store naturhave er indhegnet, hvis man har en lille hund med, så den kan rende frit. Det er noget, min Gussi-hund har nydt!

Huset er ikke specielt moderne, men det skal sommerhuse ikke være. Her er, hvad man har brug for - og her er superhyggeligt.

Hvis I skulle være interesserede, kan I skrive til mig - så skal jeg formidle kontakten til udlejer.

Og hvad vi nu skal? Tja... noget helt andet. Hvis I læser med her, så ser I, hvad det er... ;-)


søndag den 24. juli 2016

Nye veje

Jeg elsker at gå nye veje. For ved at vælge nogle andre veje, end dem man lige kender i forvejen, opdager man nye ting - og nye veje til næste gang... :-)

Sådan også her. Selvom jeg synes, at jeg efterhånden kender området her ved det Sydsjællandske vand ud og ind - så finder jeg hele tiden nye veje, nye græsstier, der fører nye steder hen. Og det er ganske sjovt.

Og mens vi går med hunden i aftensolen, lægger vi planer. Vi har nogle gode planer, synes vi. Og jeg er sikker på, at de nok skal gå i opfyldelse... på et eller andet tidspunkt.


lørdag den 23. juli 2016

Husk penge med

I øjeblikket er dagens mantra: Husk penge med...

For vi holder til i et område med mange småboder, og jeg elsker at gå og finde lidt hist og lidt her.

Til min rare mand fandt vi en HELT NY og meget smart knaldgrøn regnjakke til hundelufteture for 80 kr. inklusive sorte regnbukser.

Til autocamperen fandt vi en så godt som ny Bodum tekande for 25 kr.

Der er søde buketter til en tier, og der er friske tomater, agurker, jordbær, kirsebær og kartofler.

Det er da en af dagliglivets - og aftenturens - glæder :-)

torsdag den 21. juli 2016

En ven for livet



Hele mit voksne liv har jeg haft dyr med en fortid. Alle mine katte kom enten af sig selv eller blev fundet i nød, og mine parakitter (i hvert fald den ene af dem) kom flyvende af sig selv.

Min hund kom - om ikke af sig selv, så dog fra et internat, hvor han havde været i flere år.

Jeg har aldrig fortrudt. Ikke ét af mine mange dyr har givet mig problemer. Mindst af alt Gussi-hund, som jeg er blevet noget så super glad for. Han er sød og nem - og lidt fræk. Det må man gerne være... :-)

Hvis jeg nogensinde igen skulle have et dyr (man ved jo aldrig), ville jeg absolut åbne mine døre for et hjemløst dyr. Man får så utroligt meget igen - og man får en ven for livet.

onsdag den 20. juli 2016

På fototur

Jeg havde lovet mig selv, at jeg ville på fototur i denne uge - og på grund af vejret (varmen) blev det i dag. De lover (gisp) højere grader de næste par dage...

Nå men, det SKULLE altså være. Jeg kørte til Bisserup strand, som jeg kender fra mine ungdomsdage i Menstrup, og nede i havnen fik jeg dejlig frokost med lækker fiskefilet.

Derefter Holsteinborg gods og den fredfyldte have og et kig på Borreby, før jeg "vendte" i Skælskør og kørte tilbage.

En lang og dejlig dag - men i morgen holder jeg mig godt nok i skyggen... :-)


tirsdag den 19. juli 2016

Flyvende sommer

Heldigvis er varmen endnu ikke nået hertil, hvor jeg er - jeg hører til dem, der foretrækker temperaturer omkring de tyve grader og ikke mere ellers-mange-tak.

Men det er alligevel blevet en tilpas temperatur for små flyvende ting... biller, myrer, fluer m.m. Jeg kan se, at de sidder på autocamperen, der åbenbart - med den store hvide flade - er god som landingsplads. Heldigvis er der net for alle vinduer, så alt krible-krable bliver udenfor...

Men når vi sidder og drikker kaffe i skyggen, så kommer de flyvende. Lille hund er godt irriteret over de formastelige, der kravler på ham og snapper arrigt ud efter dem. Vi andre redder druknede insekter op af kaffen og ud af kagerne, mens vi prøver at beherske os.

Sådan er sommerlivet jo. Og om lidt trækker vi indenfor; ind bag åbne vinduer... med net for!  :-)

søndag den 17. juli 2016

Fjern flåten

Jeg ved ikke, om det er flåt-år i år, men der er godt nok mange af dem her, hvor jeg er. Det vil sige; det er ikke mig, der får dem på - det er min rare mand. Han er nærmest en magnet for den slags kravl, og det er IKKE sjovt, synes han.

Når det er sagt, så har jeg selv haft masser af flåter på tidligere - det er bare i år, jeg har undgået det. Endnu da.

Flåterne skal selvfølgelig fjernes straks, man opdager dem. Selv om det kun er en lille brøkdel, der bærer på bakterier (og selv om de sikkert har gjort det længe før, vi bekymrede os om det), så der er ingen grund til at løbe nogen risiko.

Man opdager som regel hurtigt flåten, fordi det klør. Og vi benytter os af følgende metode:

Store flåter kan nemt fjernes med en flåttang fra apoteket. Bagefter dryppes en dråbe ren lavendelolie på - én dråbe ad gangen nogle gange med en ti minutters mellemrum. Lavendelolie tager kløen og smerten - og virker bakteriedræbende.

Små flåter er svære, nærmest umulige, at tage med tang. I stedet drypper vi én dråbe ren timianolie på og i løbet af kort tid dør flåten, så den let kan fjernes. Bagefter dryppes med lavendelolie som ovenfor beskrevet.

Obs: Man skal normalt ikke komme ren timianolie på huden (det er en god olie, men ufortyndet timianolie er "skrap" ved huden), men det er vigtigst at fjerne flåten, synes jeg.

Lavendeolien er i øvrigt også god at have ved hånden, hvis man bliver stukket af en bi. For lavendelolie kan man godt komme direkte på huden, og den hjælper rigtig meget mod svien fra stikket. Ved jeg af erfaring...  :-)

lørdag den 16. juli 2016

Ny film: The BGF *)


Jeg har altid været begejstret for Roald Dahls skønne, skøre verden og har læst de fleste af hans bøger for børn. De virker nemlig utroligt inspirerende på mig - og det er jeg sikker på, at denne nye film også gør.

Disney, Dahl og Spielberg er herlige fortællekræfter, som forenes i filmen. Det kan vel dårligt blive bedre... :-)

*) Big Friendly Giant

fredag den 15. juli 2016

Om at gå... og sidde

Jeg elsker at gå og har mange planer om ruter, der skal afprøves. Her i årets første måneder har jeg gået laaaange ture i London, og lige nu går jeg ikke helt så lange ture på Sjælland.

Det har noget med tid og fødder at gøre. For nylig fik jeg forstuvet min lilletå (AV!), fordi jeg for fuld kraft stødte den ind i en kant i autocamperen, og min lyst til at gå forsvandt som dug for solen. Det er meget trættende at hoppe på ét ben...

Nå, heldigvis er tåen ikke længere blå, så turene bliver gradvist længere.

Og så er der det med tiden. Lige nu sidder jeg og skriver ihærdigt på et nyt bogprojekt og har lidt svært ved at rive mig løs. Men så ser Gussi-hund bebrejdende på mig. Det er IKKE sjovt med en familie, der sidder og arbejder hele dagen!

Nej, selvfølgelig er det ikke det, lille hundeven. Ture skal gås, når man er en hund. Så vi går. Hver formiddag og hver aften i en times tid eller mere.

De bedste ture har indbyggede bænke. Helst bænke med udsigt. Det kan vi sagtens blive enige om... :-)

onsdag den 13. juli 2016

Gussi's story # 4

I have discovered a new passion of mine: Chasing Waves.

Sometimes my mum and dad take me to the seaside in Denmark, and we walk on the beach and find funny things in the sand. At first I didn't care about those white foamy things moving back and forth... but then I got my paws wet!

I became a bit crazy and tried to catch those naughty things... but I couldn't. I just got my mouth full of salty water! And when my mum began paddling in the water, I just had to follow. I mean - maybe she needed help or something...!

But she didn't; she just laughed. And I realised that it was FUN to get my tummy wet and it was FUN to splash about in the water.

So we splashed about for a long time - me and my mum and dad. Later we ran in the sand and dried ourselves in the sun. And had a little snack.

I DO like the seaside. I really do!!




JustGiving - Sponsor me now!
I was once a Spanish Stray dog... but now I have a forever home.

Many of my friends are still at the pound though - and new dogs come in all the time. Please help them - so many wonderful dogs desperately needs a good home. Or maybe you could help financially... the expenses are high and money are sparse. 

My Mum, Mia, havde put up a fund for Spanish Stray Dogs, and if you could support this with a little - or a lot - I will tell you stories about my new life and my travels. Wouldn't that be nice?!