Jeg er nok ikke den eneste, der synes, at tiden løber. Min far sagde altid, at tiden løb hurtigere, jo ældre man blev - og der er noget om det.
Men jeg har også bemærket, at der er stor forskel på, hvordan man lever sit liv. Når man har nogenlunde ens dage med det samme mønster, så piler tiden afsted. Når man derimod har stor afveksling i tilværelsen, så går tiden ned i gear.
Jeg mærker en tydelig forskel på de uger og måneder, hvor vi kører rundt i autocamperen. Vi flytter os jævnligt, ser nye steder og oplever en masse - og efter en tid ser vi på hinanden og undrer os over, at vi f.eks. kun har været afsted i en uge.
Men når vi, som nu, bor i sommerhus og hurtigt etablerer rutiner med arbejde, lange traveture med hunden og afslapning... så går dagene hurtigt over i hinanden, så at sige.
Jeg er glad for forandringen, for jeg er glad for begge dele. Jeg er glad for roen i hverdagen, når vi er i hus - og jeg elsker mit omflakkende liv, når den tid kommer.
I går gik jeg vores lange tur fra huset og ned til stranden, der var helt øde med undtagelse af en fisker, der brød den rolige havoverflade med sin snøre.
Hunden nød det; jeg nød det - og samtidig glæder det mig, at jeg om nogle måneder skal på farten igen.
Forandring fryder... :-)