Belgiske besværligheder

Vi fandt vores autocamper ved et tilfælde i Belgien, og derfor skal vi have eksportplader på, så den kan køres til England og få engelske plader på dér.

På den måde bliver tingene jo mere besværlige end godt er, og vi lægger ud med det belgiske bureaukrati, som jeg kender (alt for) godt fra min tid i Bruxelles.

For at få eksportpladerne skal der vises pas. Forhandleren bad os om at sende passene til ham, så han kunne vise dem frem - og det synes vi var en rigtig dårlig idé.

I stedet fik vi lavet fine attesterede kopier af passene (som var tilstrækkeligt, da vi købte hus i England!) - men det er IKKE tilstrækkeligt i Belgien. Nej, selvfølgelig er det ikke det!

Så nu må vi tage en lille smuttur til Bruxelles for at vise passene frem for rette myndighed, inden vi fortsætter til Antwerpen for at hente vores kommende deltidsbolig på hjul.

Nå, men der er også så pænt i Bruxelles... ;-)

Foto: Markus Koljonen

Sommerdage med flytning

Jeg synes, at jeg er ved at være ekspert i flytninger. Måske nok en form for ekspertise, som jeg godt kunne undvære - men sådan er det!

Min mor flyttede til sin nye lejlighed i sidste uge, så denne uge går med at sætte billeder og gardiner op hos hende - det bliver så fint og hyggeligt - og med at pakke de sidste stumper ned og istandsætte lejehus, inden vi selv tager til England i næste uge.

Denne gang har vi lejet et oplagsrum hos Pelikan, så vores allerbedste ting bliver pakket væk for et år eller to; indtil vi på et tidspunkt finder et godt lille sted til dem.

Indtil videre vil vores hus i Danmark have hjul - for autocamperen skal hentes inden så længe. Altid godt at have en gulerod og noget at se frem til... :-)

PS. Er der nogen, der har brug for en 3 personers sofa...? Sælges til en meget rimelig pris her i weekenden...

Forslag til byfornyelser

I disse tider hører man mange planer og løfter for fremtiden - men alt for mange kører i samme spor som tidligere. Ingen overraskelser dér...

Jeg savner i den grad fantasi og fornyelse - blandt andet når det drejer sig om udvikling af de mindre byer i "Udkantsdanmark", som det så populært kaldes. Samtidig gruer jeg lidt for de planer, som man har luftet omkring flytning af offentlige virksomheder. For det er uhyggeligt nemt at rive byhuse ned og at plante store grimme betonbyggerier midt i de dejlige, landlige omgivelser, som "Udkantsdanmark" altså også er.

Jeg vil foreslå noget helt andet:

I stedet for at være så "håndsky" over for at blande boliger og erhverv sammen, så ville jeg bruge nogle af de tomme huse i de halvtomme småbyer til kontorer og virksomheder af forskellig slags. Fordelene er mange:

Ved at lægge et kontorhus mellem bolighuse ville der automatisk komme bare lidt "luft" og afstand mellem dem. I dagtimerne ville kontorhusene være udnyttede, men om aftenen, når man gerne vil have fred og ro i haven, er de ansatte taget hjem.

Larmende og forurenende virksomheder hører selvfølgelig ikke hjemme i småbyer, men kontorer larmer ikke. De forfaldne huse ville blive sat fint i stand, fordi de rent faktisk kunne/skulle bruges til noget. Småbyerne ville få udbygget deres internetforbindelser, fordi der var behov for dem.

Man kunne sagtens splitte større virksomheder op i mindre enheder, for man kommunikerer alligevel pr. mail og med internet. Byens forsamlingshus kunne passende bruges til møder og frokoststue for de ansatte i dagtimerne og være til glæde for beboerne om aftenen og i weekenden.

På den måde ville der komme mere liv i byen. Der ville være behov for små butikker, hvor man kunne købe frokost og daglige fornødenheder. Nogle ansatte ville måske få lyst til at slå sig ned i byen, der pludselig var blevet mere interessant, mens nogle af byens beboere ville søge ansættelse i virksomhederne, når der var ledige jobs.

Jeg ville elske at se de affolkede, forsømte byer blomstre op. Vi har mange af dem, ved jeg - og de fortjener alle at få en ny chance.

Ændrede planer

Det var meningen, at vi skulle have besøgt to haver i Herefordshire i dag. Men det blev nu kun til én, for vi opdagede, at der var blomsterfestival i den lille by Pembridge.

Det skulle lige udforskes - og stemningen ved kirken var så god, at vi ikke nøjedes med formiddagskaffe, men blev til frokost.

De lokale damer havde bagt et utal af kager og fremstillet et udvalg af desserter til "bagefter" - og frokostbordet bugnede af tagselv skåle med salater og tilbehør af alle slags. Uden for stod frivillige og prøvede at få skik på grillpølserne og -bøfferne, og den lange kø af sultne kunder voksede.

Kirkens præst gik rundt og sludrede hyggeligt med de fremmødte, for alle indtægter gik selvfølgelig til kirken, hvor man også kunne komme ind og se en udstilling af broderier.

Jeg påtog mig opgaven at finde pladser ved de rødternede borde i teltet, og det lykkedes mig at "snige mig ind" hos to lokale damer, der var ved desserten. Og mens jeg sad og ventede, fik jeg en hyggelig snak med dem om maden og byen og den historiske rundtur, de skulle ud på bagefter.

Jeg elsker den slags begivenheder, og det er utroligt hyggeligt at være sammen med englænderne på den måde. Det er hverken første eller sidste gang, og mætte af god mad og gode oplevelser drog vi videre til dagens andet punkt: "Min" skønne vandhave...

Et af mange yndlingssteder

Det er ingen hemmelighed, at Croft Castle i Herefordshire er ét af mine mange yndlingssteder. Jeg kommer der ret tit - enten med gæster eller uden - og det er altid en fornøjelse.

Huset er hyggeligt og charmerende og har den mest fantastiske udsigt, og ved siden af ligger den fineste lille kirke - men det er nu især haven, jeg holder af. Bag de beskyttende mure dyrker man både vin og grønsager, og hvis man er så heldig at få en plads i én af de liggestole, der er stillet frem, kan man sidde og nyde livet med udsigt til blomster og fugle i forgrunden og slottet i baggrunden.

Minus-myldretid

Klog af skade prøver jeg altid at undgå myldretiden, når motorvejen M25 rundt om London og de tilstødende motorveje skal forceres. Jeg gider ikke spilde 3-4 timer på at sidde i bilkø, når man kan tilbringe de timer et hyggeligt sted i stedet for.

På vej hertil besøgte vi derfor Cliveden. Huset er i dag et luksushotel, der er ved at blive renoveret, men haven (parken) har en fantastisk udsigt over Themsen.

Cafeen bød på sandwicher og te med scones, og bagefter gik vi den lange vej ned til floden (hvilket jeg kan mærke i mine ben i dag!), og her sad vi i al fredsommelighed og så på flodlivet. Over vore hoveder fløj utallige rovfugle; musvåger, falke og en meget stor glente.

Efter lukketid kunne vi i afslappet tempo tage de sidste par timers stræk på motorvejen, der nu var uden nævneværdig trafik...

Hele TO dejlige, engelske film...

Her er to film, som jeg glæder mig meget til at se:

Når tingene falder i hak

Af og til falder tingene bare i hak på en måde, der næsten er overvældende. For på samme dag fik vi både en kontrakt på en skøn lejlighed til min mor - og en skøn autocamper til os.

Jeg har meget længe søgt efter en lejlighed til min mor, for hun har af flere grunde ikke været glad for det lejede hus, hun bor i nu. Hun ønskede sig brændende at komme tilbage til Gentofte kommune, hvor hun har boet i mange år, og især til Charlottenlund.

Men at finde en lejlighed i Charlottenlund er lidt som at finde en nål i en høstak... ikke desto mindre fandt jeg faktisk nålen...

En skøn lille stuelejlighed med adgang til fælles have. I et smukt gammelt 1800-tals hus med højt til loftet og småsprossede vinduer... kun 500 meter fra Jægersborg Allé.

Og samme dag fik vi kontrakten på den autocamper, som nu står og venter på os et sted i Belgien. Vi har først mulighed for at hente den i slutningen af juni - men så bliver det til gengæld vores hus på hjul en stor del af tiden.

Det bliver ret specielt - og ret sjovt!

Champignondyrkning

Jeg har længe haft lyst til at dyrke mine egne svampe - jeg elsker ristede svampe eller rå champignons i salater, men jeg er ikke så kyndig, at jeg tør bruge dem, jeg finder i naturen.

Så en færdigpakke med økologisk champignonmuld er sagen. Allerede efter 4 dage kan jeg høste mine egne meget lækre champignons, og morgenmaden bliver suppleret med en lille lun anretning.

Uhm, det smager godt! Ideen kan varmt anbefales, for selv om jeg har købt mine i England, ved jeg, at noget lignende kan fås i Danmark.

En tur med forhindringer

Nogle køreture er nemmere end andre. Da vi tog fra England sidste gang (på en søndag), gik alt bare så glat, og det var en ren fornøjelse at køre så langt.

Men denne gang på vejen retur... Alt gik godt indtil lidt før Münster - så var motorvejen pludselig lukket  - i myldretiden - og alle biler måtte køre af og ind gennem byen og rundt en anden vej. Det tog samfulde TRE timer!

Den eneste politibil, jeg så, var én, hvor betjenten sad og røg en smøg. Fint nok, men hvor var hjælpen til alle dem, der ikke anede, hvor de skulle hen? Vi havde en navigation, men den ville bare tage os tilbage til motorvejen, for det var jo den smarteste vej...?!

Nej, det var det så ikke! Og det er tredje gang på et år, at jeg oplever en helt lukket motorvej.

Resten af turen gik sådan lettere kaotisk. Spisesteder var lukket; afkørsler spærret, og til sidst var vi ærlig talt godt møre.

Da vi ankom til hotellet i Belgien ved midnatstid, så vi vist meget trætte ud. Men heldigvis kender de os og forbarmede sig over os. Vi fik pizza serveret på værelset, og da vi sad med en kold øl og en varm pizza ved halv 1-tiden, så alt lidt lysere ud.

Men jeg tror nu nok, at vi holder os til alternative ruter fremover. Dem, der IKKE går (ret meget) gennem Tyskland... :-)