Hjemme igen

Vores forårstur i Trille Campingvogn kom til at vare næsten tre måneder - og vi var vidt omkring. Hele vejen gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig via tunnelen til England, og hele vejen op gennem Cambridgeshire, Derbyshire, Lancashire til Lake District, Hadrians Wall og Yorkshire. Derefter hele vejen ned gennem Shropshire, Herefordshire og Worcestershire og retur gennem Warwickshire.

Vi besøgte et par af vores yndlingsbyer undervejs; blandt andet Oisterwijk i Holland, hvor vi var i nogle dage. Vi lærte den at kende på udvejen, og blev lidt længere på hjemvejen, lige som vi blev i Brugge i Belgien i næsten et par uger sammenlagt.

Jeg har skrevet en bog om vores tur rundt i England, og den skal jeg lægge sidste hånd på nu, så den kan blive udgivet inden så længe. Og nu skal jeg vænne mig til at være "stationær" igen - det er noget af en omvæltning efter så lang tid på 10 kvadratmeter; alting er pludselig meget langt væk, når man skal bruge det :-)

Rapport fra en campingvogn

Vi har fundet os godt til rette i vores lille Trille campingvogn. Man lærer forbavsende hurtigt at klare sig på sparsom plads, og selv om jeg - med erfaring fra vores to tidligere autocampere - beherskede mig ganske meget, da vognen blev pakket, så er der alligevel adskillige ting, der bliver "sat af" næste gang.

Til gengæld er der ting, som jeg er blevet glad for at have med. Først og fremmest vores lille robotstøvsuger, der ikke fylder nær så meget som en rigtig støvsuger med slange og mundstykke. Hver morgen efter morgenmaden slipper jeg støvsugeren løs, mens jeg reder senge - og træder behændigt hen over "Roberta" - og vi er som regel færdige, når opvasken er klaret. I autocamperen var det altid en kamp at holde rent, fordi der var så mange niveauer og hjørner, men her går det som en leg.

Mikroovnen, som vi begge helst ville have været fri for, fordi vi aldrig bruger sådan én... den fungerer perfekt som brødskab. Og vi elsker vores store badeværelse, der fylder hele bagenden af vognen. Vi bruger det flittigt, når vi holder på pladser uden faciliteter, så vi klarer os fint med bare vand og strøm.

Alt i alt har campingvognen vundet på point. Den er virkelig blevet vores lille hjem på hjul; vi har, hvad vi skal bruge, og vi nyder, at vi kan bosætte os præcis, hvor vi vil - for en tid...

Hadrians mur

Vi har været nogle uger i Lake District, og lige nu er vi på vej mod øst. Det vil sige... de næste dage er vi her, hvor vi er - i nærheden af Carlisle - for det er Bank Holiday og altså forlænget weekend i England, og det er arbejdsweekend for os.

Men i går tog vi på tur til Northumberland, der grænser op til Cumbria ikke så langt herfra. Det var bidende koldt, men vikinger som os er jo altid udstyret med varmt tøj, så vi tog lange underbukser og tykke trøjer på, og så mandede vi os op.

Fordelen var, at vi havde en stor del af Hadrian's Wall for os selv - i hvert fald den bid, hvor Housestead fortet ligger. Så vi kunne udforske i fred og trave en lang tur langs muren, mens Gussi benyttede alle muligheder for at komme højt til vejrs...

Dejlige dage i Belgien

Vores Trille campingvogn har fået repareret sit kabel og kan igen. Og nu er vi i Brügge, hvor vi bor på en dejlig plads i udkanten af byen. Her føler vi os godt nok hjemme efterhånden; her er alt, hvad vi har brug for, og jeg kan vældig godt lide Belgien. Ens første kærlighed fornægter sig aldrig... ;-)

Her er en fantastisk lille skov til morgentur med hunden; her er et helt fantastisk supermarked med ALT, hvad man kan ønske sig, og man er i gåafstand ind til min elskede by. Faktisk synes jeg, at pladsen her er bedre end den autocamperholdeplads inde i centrum, som vi ellers oftest har benyttet.

I går planlagde jeg turen til England. Vi tager over på næste onsdag, og så bliver det noget med Lake District... og en hel masse andet. Og efter en halv dag med arbejde og tilrettelægning gik vi en lang tur ned til Brügges møller, hvor vi kendte et godt kaffested.

Gussi kendte det også. Han har været her for, og det forkælede kræ fik lov af sin far til at sidde på sit hundetæppe på bænken ved siden af ham. Og her sad Gussi lystigt gumlende på hundebidder og holdt øje med verden omkring os.

Når beslutninger bliver truffet for én...

Det var egentlig ikke meningen, at vi skulle være adskillige dage i Holland, men da det lykkedes os at ødelægge kablet mellem bil og campingvogn, så der ikke længere var blinklys på bovognen, måtte vi indlogere os på en lille landboplads og vente på hjælp.

På den måde kom jeg til at lære Oisterwijk nærmere at kende. For lige nu bor vi blot ti minutters kørsel derfra, og det er faktisk ikke så tosset. Det er en fin lille by med mange grønne områder og smukke huse, og så er der utroligt mange biler i den dyre ende. Måske er Oisterwijk Hollands svar på Gentofte? Man skulle næsten tro det...

Og på den måde har jeg haft tid til at indrette Trille campingvogn. For først når man bor i den, finder man ud af, hvordan man bedst finder plads i de smalle skabe, og efterhånden lærer man, hvilke ting man bruger mest og mindst.

Og så har jeg moret mig med at hænge lidt billeder op på den stump væg, der er ledig. I en autocamper/campingvogn må der godt være sjovt at være, synes jeg, så vores er fyldt med farveglade puder og en hel masse forskelligfarvede garnnøgler på den smalle hylde over vinduet, hvor der ikke er plads til noget som helst andet.

Forårstur

Vi har taget huset på nakken og triller afsted gennem Europa i mageligt tempo.

De første par nætter har vi overnattet i Tyskland, og nu er vi nået til Holland, hvor vi bor på en hyggelig og landlig skovplads. Her er fred og ro, og Gussi og jeg har netop trasket en lang tur rundt om skoven, ind til byen, langs med floden og tilbage igen.

Det er helt sikkert et sted, vi gerne vil tilbage til. Både på grund af de smukke omgivelser og den gode internetforbindelse - der er så praktisk, når man skal arbejde undervejs - og så fordi alle hilser så venligt, når vi mødes på gåturen.

Lidt ligesom at bo på Lolland... ;-)

Om skytsengle og andre engle

I den lille by Skipton i Yorkshire fik fristende skilte lokket mig ind i en lille café på en kold og våd dag. Kort efter sad jeg ved et af de hyggelige borde og ventede på noget god mad, og imens fordrev jeg ventetiden med at læse alt det sjove, der stod skrevet på væggene.

Blandt andet dette:

Angels are The Guardians of Hope and Wonder 

The keepers of magic and dreams 

Whereever there is love an angel is flying by 

Your guardian angel knows you inside and out and loves you just as you are

Angels keep it simple and always travel light 

Remember to leave space in your relationships so the angels have room to play 

Your guardian angel helps you find a place when you feel there is no place to go 

Whenever you feel lonely, a special angel drops in for tea 

Angels are with you every step of the way and help you soar with amazing grace 

After all, we are all angels in training - all we have to do is spread our wings and fly!

Og skønt jeg ikke "tror" på særligt meget - så kunne jeg ikke lade være med at smile, da jeg læste de søde ord. For flere gange i mit liv har jeg oplevet, at en usynlig hånd har trukket mig væk fra "afgrunden" eller givet mig et puf i den rigtige retning.

Det er en ganske rar tanke, at man har en skytsengel, der passer på én... :-)

Gamle ting og deres historier

De sidste par år har min butik ganske langsomt fået en drejning, så jeg nu handler med både nye og gamle ting.

Jeg har længe haft lyst til at inkludere de "smukt brugte" ting, og nu har jeg pladsen til det. Samtidig giver det mig så meget glæde at beskæftige mig med noget, som min mor elskede - sjove smykker, fine silketørklæder og gamle pudderdåser blandt andet. Jeg tænker altid på hende, når jeg sidder og gennemgår dem.

Ofte finder jeg mellem de gamle ting noget, der fortæller en historie... eller i hvert fald løfter en flig af den. Blandt andet dette lille vedhæng med billedet af en ung mand i flyveruniform. Han må have været med i anden verdenskrig, og mon ikke han har givet sin kæreste billedet, lige før han tog afsted?

Men historien melder selvfølgelig intet om, hvorvidt han kom tilbage til hende. Fik de et langt og lykkeligt liv sammen? Eller blev den unge mand ét af krigens alt for mange ofre?

Man bliver lidt vemodig ved tanken...

Fodboldhunden Gussi

Min lille hund er jo et "adoptivbarn" fra Spanien - og af den grund kender vi ikke alt til hans baggrund. Vi har så efterhånden opdaget, at han går helt amok over skateboards, så det gælder om at holde fast i ham, når en skateboardløber kommer susende forbi.

En anden svaghed er... fodbolde.

Forleden gik han tur med sin far i skoven, og dér fandt Gussi en punkteret foldbold. DEN måtte med hjem! Fordi fodbolden var punkteret, kunne hundekæberne lige lukke sig om et stykke af bolden, og så bar han den selv tilbage. Med maaaange pauser undervejs.

Til sidst fik hans far allernådigst lov til at bære den det sidste stykke - og siden har fodboldkamp stået på dagens skema.

Hver dag efter frokost står den lille hund klar med forventningsfuldt blik. Og når vi har hentet bolden, der nu bor bag lukket dør i fyrrummet (så hunden ikke går i selvsving HELE tiden), går den vilde jagt i haven. Med hurtighed, snuhed og beskidte tricks gælder det om at få fat i bolden - og Gussi elsker det! Det ER faktisk også ret sjovt... :-)

Konsekvenser

Når jeg går tur med hunden, går jeg tit og filosoferer over ting. Ikke store dybsindige ting; måske bare små hverdagsting.

I dag gik jeg og filosoferede over ordet "konsekvens".

Hver gang man foretager en handling, er der en konsekvens ved den handling. Det kan være en hvilken som helst handling:

Hvis man f.eks. vælger at sætte sig ud i haven i stedet for at male huset, så har det mindst to konsekvenser. Man risikerer at blive solskoldet, hvis man sidder der for længe - og huset maler ikke sig selv.

Men vælger man at TÆNKE over konsekvensen ved den handling, så kan man jo sige "jo, men jeg sætter mig i skyggen; så bliver jeg ikke solskoldet". Og "ja, men jeg vil hellere male huset til efteråret, for det er faktisk ikke godt at male, når solen skinner så meget".

Man kan derfor nyde at sidde i haven resten af dagen, for man HAR tænkt over konsekvenserne.

Årsagen til, at jeg tænkte over netop det i dag, var blandt andet, at der lå så mange dåser langs landevejen, hvor jeg gik. Jeg samlede dem op i en pose og så kom den tanke med "konsekvensen af ens handlinger".

Gad vide, hvor mange der tænker over, hvad det betyder at kaste ting fra sig i naturen. Hvis de stoppede bare en brøkdel af et sekund og tænkte over konsekvensen, ville de måske lade være.

For konsekvensen af en smidt dåse kan være en skåret pote eller snude. Konsekvensen af en plastikpose med madrester kan være en langsom kvælningsdød hos et dyr.  Konsekvensen er selvfølgelig også, at det ser grimt ud, og at ligegyldigheden med naturen breder sig til andre.

I ovennævnte tilfælde kræver det ikke det store at regne konsekvensen ud, men det er ikke altid så enkelt. Jeg taler af erfaring, for jeg har selv nogle gange handlet uden at (kunne) gennemskue mulige konsekvenser. Det er gerne de ting, man fortryder og bliver ked af bagefter.

Så også for ens egen skyld gælder om at tænke over konsekvenserne...