Når det er hedebølge, går vi nærmest i stå. Ikke så meget min rare mand, der bare bliver deltids-arbejdsbi - men Gussihund og jeg falder om i skyggen. Og det er i grunden ikke så galt.
For det første får jeg læst en masse bøger, og det er en stor glæde. Og for det andet får jeg en masse ideer og input til mine egne ting. Jeg bliver altid så idérig, når jeg laver ingenting...
Sidst, men ikke mindst: Vores aftentur bliver henlagt til skumringstid, og det giver et væld af gode oplevelser. Aldrig har vi set så mange pindsvin; ugler har strøget hen over hovedet på mig i lav højde, og flagermus flakser rundt omkring os på skovstien.
Men til sidst kan jeg dårligt se, hvor jeg går, og Gussi - der ikke har det bedste syn længere - kan blive helt forskrækket over en gren, der ser "mystisk" ud. Men så udforsker vi og konstaterer... at det bare er en gren!
Vi ser også et lille spøgelse af og til. Pludselig står der en hvid figur og ser på os - det er godsets hund Rosa, der på ude på aftentur. Og så skal der lige snuses og leges lidt... før Rosa drøner videre på egen pote.