Julekasser og nostalgi

Mon ikke der er en del nostalgi i julepynt for de fleste? Mange juleting går jo i arv - det har de i hvert fald gjort i vores familie - og selv om det ikke altid er specielt eksklusive ting, så har tingene en værdi alligevel. Nemlig affektionsværdi...

I mit barndomshjem stod den kæmpestore julekasse oppe i det allerøverste skab i entreen. Det krævede en høj far på en stige, når den skulle tages ned, og derfor var den helt ude af rækkevidde for en anden én de 11 måneder af året.

Men når det blev december... så blev kassen hentet ned, og det var et fortryllende øjeblik. Sammen sad vi og pakkede andægtigt ud: De store julekugler fra bedstemor og bedstefar; glasfugle og klokker og små trompeter, flettet pynt fra tidligere år - for slet ikke at snakke om lametta. Kan I huske det?

Sølvlametta var altid det, der kom næstsidst på træet. Små håndfulde blev hængt hist og her fra grenene, og til allersidst kom lysene. Ikke elektriske lys - det brugte man ikke dengang - men små hvide lys i grønne metalholdere, der blev anbragt meget omhyggeligt, så lysene ikke ville antænde hverken papirpynt eller lametta.

Men alt det kom først i brug den 23. december. I starten af december var det kravlenisserne, der kom op, og de fik lov til at kravle, hvor de havde mulighed for det, og bagefter fulgte den store Gubbe - det var den fine gamle sprællemand, som bedstefar i sin tid havde samlet og skrevet navn bagpå. (Han elskede Norge og tænkte nok på Dovregubben, da han gav sprællemanden sit navn).

Den sprællemand har jeg endnu. Den gik netop i arv fra min mor, og den kommer op at hænge som det første...

Den engelske julekalender

I dag starter jeg min "Den engelske julekalender" for 7. år. Et sjovt indfald blev til en lille tradition på min www.anglofilia.info side - og hvert år er der mange, der læser med og gætter på de lettere fjollede spørgsmål...

Den første låge er åbnet og 23 følger efter i de kommende dage. Kig gerne ind, hvis du vil være med :) 

PS. Billedet er fra ét af de puslespil, jeg har i butikken lige nu.

En indrømmelse...

I dag er det første søndag i advent, som de fleste jo nok er helt klar over...  og i den anledning vil jeg komme med en lille indrømmelse...!

Jeg har aldrig i hele mit efterhånden ret lange liv været indehaver af en adventskrans!

I mit barndomshjem brugte vi bare ikke den slags - jeg aner ikke hvorfor - så derfor er det måske meget naturligt, at jeg i mit voksenliv heller ikke gør det.

Vi var til kalenderlys, var vi. Hvert eneste år blev et kalenderlys indkøbt, og hver eneste dag i december frem til jul blev lyset tændt. Ve den, der glemte at slukke det, når datostregen blev nået! Det kunne ske, at vi brændte et par dage af ved en forglemmelse, og det var nærmest helligbrøde.

Så nej, desværre. Første søndag i advent er for andre end mig, men kalenderlyset står klart, så det kan blive tændt tirsdag morgen. :-) 

Den bedste modgift

Når verden omkring mig bliver fyldt med for mange tåbeligheder, for meget ondskab, for meget dumhed - så tager jeg en dyb indånding, tæller til ti (mange gange!) og bruger en modgift, der i høj grad virker for mig.

Jeg har faktisk flere at vælge imellem.... Naturen er én af dem - og klassisk musik er en anden.

At sidde med tæppe om benene på en blæsende kold aften og lytte til nogle af de smukkeste toner, som mennesker har frembragt... så genfinder jeg troen på, at der findes anstændighed og kærlighed i de tobenedes verden.

Selvfølgelig gør der det! 

Heldigvis gør der det! 💗💗💗

Tryk på billedet og hør smukke toner...

ANGLOFILIA flytter...

... og vi flytter med. Vi har nemlig købt et hus her på Lolland, hvor der er plads til butikken og os. Samtidig er der en kæmpestor grund, så jeg igen kan få lov til at "lege" med planter og træer - sådan som jeg gjorde i mit engelske hus.

Jeg er ikke til fine prydhaver, men til frodig natur med plads til alle de dyr, der har lyst til at komme og være der. Jeg kan ikke forestille mig noget bedre end gode venner i form af fjedrede og pelsede kræ - og gode venner skal have det godt!

Huset ligger lige over for Kong Svends høj - Danmarks næststørste jættestue - så det er et område med historie og smukke herregårde i nærheden. Blandt andet herregården Pederstrup med Reventlow-museet, som jeg næsten kan vinke ned til.

Vi flytter først til 1. marts, så jeg er her, hvor jeg er nu, indtil da...

Julestemning

Jeg holder meget af julen, men jeg plejer IKKE at lytte til julemusik i starten af november. Det er bare anderledes i år, og jeg tror, at vi er mange, der har det sådan.

I denne tid har vi ekstra meget behov for alt det hyggelige, der hører julen til - og derfor sidder jeg altså lige nu med Michael Bublés julesange i computerens højttaler, mens jeg lægger julekalendere ind i min netbutik. 

Det er ikke nogen tosset måde at arbejde på... :-) 

Bogfestival: Mine egne bøger - ANGLOFILIA jul

I denne uge afholdes Bogfestival i stedet for Bogforum, som jeg ellers med stor fornøjelse har besøgt og/eller deltaget i adskillige gange. Men i år var det som bekendt ikke en mulighed...

Og derfor vil jeg - i al beskedenhed - sætte fokus på mine egne bøger. I dag er det bogfestivalens sidste dag, og min sidste bog er... selvfølgelig havde jeg nær sagt... julebogen.

ANGLOFILIAs julebog handler om den engelske jul i alle dens mere eller mindre nostalgiske facetter. De charmerende engelske landsbyer er indbegrebet af hygge og stemning, og i årets sidste måneder er der rige muligheder for at besøge victorianske julemarkeder og smukke, julepyntede huse.

Læs om juletraditioner, juleglæder, historie og personligheder og få samtidig inspiration til fremtidige besøg i Storbritannien.

Fra bibliotekets lektørudtalelse:

Er du begejstret for England og i særdeleshed den engelske jul, så er denne bog den rette for dig. En smuk udgivelse om engelsk jul, for anglofile og andre juleglade…

Du kan høre mig læse et af afsnittene op lige HER

Alle mine bøger kan ses på forlagets side: www.prunella.dk

Bogfestival - mine egne bøger: Floder, får og gyldne huse

I denne uge afholdes Bogfestival i stedet for Bogforum, som jeg ellers med stor fornøjelse har besøgt og/eller deltaget i adskillige gange. Men i år var det som bekendt ikke en mulighed...

Og derfor vil jeg - i al beskedenhed - sætte fokus på mine egne bøger. I dag omtaler jeg min seneste bog - paperbackbogen "Floder, får og gyldne huse".

Englænderne kalder det ”armchair travelling” – altså rejser fra lænestolen – og jeg kalder det ”Rejs med Mia”. Det er lidt det samme og betyder i virkeligheden bare, at man kan sidde hjemme i sin lune stue, mens man tager med på tur. 

Denne gang har vi taget turen i autocamper og kører fra Kent i det sydøstlige hjørne af England til Cotswolds-området – det er dér, de har de gyldne huse – og videre til Wales. På vejen retur kommer vi blandt andet til Worcester og Warwick, før vi slutter af med at besøge ”Barnaby-land” og nogle af Englands mest spændende historiske huse.

Undervejs fortæller jeg om stederne, naturen, haverne og byerne – iblandet lidt småsnak med folk, vi møder undervejs.

Fra bibliotekets lektørudtalelse:

En rejsebog, der oser af en god lænestol, tæppe, te og hygge! Forfatteren skriver varmt og indlevende og giver læseren følelsen af at være med på turen, der foregår i et dejligt afslappet tempo.

Alle mine bøger kan ses på forlagets side: www.prunella.dk

Bogfestival: Mine egne bøger - Autocamperliv

I denne uge afholdes Bogfestival i stedet for Bogforum, som jeg ellers med stor fornøjelse har besøgt og/eller deltaget i adskillige gange. Men i år var det som bekendt ikke en mulighed...

Og derfor vil jeg - i al beskedenhed - sætte fokus på mine egne bøger. I dag omtaler jeg min bog om Sydengland, som vi kørte gennem på en rundtur fra øst til vest.

Autocamperliv – på tur i Sydengland er fyldt med fortællinger om skønne naturområder, spændende haver, byer, historie og personligheder. Samtidig følges den rute, der hele vejen igennem er afprøvet i en syv meter lang autocamper, og som man kan vælge at kopiere helt eller delvist.

Bogen er for alle, der har lyst til at rejse i Sydengland – hvad enten man søger inspiration til en kommende autocampertur eller bare vil bruge ruten som udgangspunkt for en ”kør-selv” tur i almindelig bil.

Fra bibliotekets lektørudtalelse:

Selvom bogen i titlen henvender sig til folk i autocamper, kan alle der skal på rejse i Sydengland have glæde af bogen. Bogen er rigt illustreret med flotte fotos, der viser et landligt og idyllisk England. De flotte fotos og beskrivelserne af stederne giver virkelig en lyst til at tage på opdagelse.

Du kan se flere billeder fra bogen og høre mig læse et af afsnittene op lige HER

Alle mine bøger kan ses på forlagets side: www.prunella.dk

Bogfestival: Mine egne bøger - London

I denne uge afholdes Bogfestival i stedet for Bogforum, som jeg ellers med stor fornøjelse har besøgt og/eller deltaget i adskillige gange. Men i år var det som bekendt ikke en mulighed...

Og derfor vil jeg - i al beskedenhed - sætte fokus på mine egne bøger. I dag omtaler jeg min bog om London, der er fyldt med billeder fra vores tid i byen. Jeg tænker stadig med glæde på de lange perioder, vi boede i vores autocamper ved Crystal Palace Park i den sydøstlige del af London.

ANGLOFILIA London handler om den by, som så mange af os kender og elsker. En by, der på én gang er fyldt med hygge og stemning, arkitektur og oplevelser – og en by, man aldrig bliver træt af at udforske. I bogen skriver jeg blandt andet om historie og personligheder og om nogle af de mere ukendte steder, der ligger spredt som skjulte perler i Londons yderkvarterer.

Fra bibliotekets lektørudtalelse:

Flot og interessant bog om Londons historie og seværdigheder med et personligt touch. For alle, som ønsker at vide mere om London.

Du kan se flere billeder fra bogen og høre mig læse et af afsnittene op lige HER

Alle mine bøger kan ses på forlagets side: www.prunella.dk