søndag den 19. februar 2017

Glæden ved weekender

Kan du huske engang, hvor man glædede sig helt vildt til weekenden? Måske gør du det endnu (det håber jeg da!) - eller også er forventningens glæde svundet lidt hen? Sådan har jeg det i hvert fald selv.

Måske skyldes det, at weekender er blevet mere hverdagsagtige? For det første fordi butikkerne har åbent til sent og om søndagen, hvor alt før i tiden lukkede ned lidt over middag om lørdagen. Og for det andet fordi internettet har betydet, at vi stort set er "på" - eller kan være det - hele tiden.

Og selv om der er fordele ved begge de ting... så er de med til at tage glansen fra weekenden.

Det er selvfølgelig op til én selv, om man vil genskabe det savnede. For det kan jo lade sig gøre. Man kan købe ind til hele weekenden fredag aften (det gjorde jeg engang, og det fungerede ret fint), og man kan lukke ned for computer og mobil i hvert fald om søndagen.

Lige pludselig får man en masse tid forærende. Tid til at være sammen og til at opleve ting sammen. Eller bare tid til at stresse af og tage sig god tid til morgenmad, slentretur og Matadorspil.

Egentlig ganske forjættende, når jeg tænker over det. :-)

tirsdag den 14. februar 2017

Når solen skinner

Alting bliver lidt bedre, når solen skinner. Besvær og fortrædeligheder bliver fejet til side, for solen varsler forår, og så kan man kun være glad.

Jeg skulle have været flittig i dag (og var det også lidt) - men så så hunden på mig med sine kloge hundeøjne og foreslog stumt, at vi skulle droppe alt det dér praktiske og bare gå tur.

Så det gjorde vi! Jeg har efterhånden lært, at hunden ved bedst, for selvfølgelig var det lige præcis dét, vi trængte til.

I næsten to timer gik vi. Gennem skov og park, hele vejen ned til vandet, hvor vi mødte andre ligestillede hunde og mennesker, der også nød det fine vejr. Sad på en bænk i solen for første gang i år og så ud på havet og mågerne, mens vi snakkede om, at det lige pludselig igen blev tid til isvafler og pandekager i Brugge.

Dejligt med en hundeven at snakke med... :-)

fredag den 10. februar 2017

Elsket og mistet

Englænderne har et udtryk, som bruges i forbindelse med huskøb: Loved and Lost. Altså når man forelsker sig i et hus, man af en eller anden grund ikke får.

Lige præcis dét skete netop for os. Vi fandt - helt tilfældigt - lige sådan et sted, som jeg tidligere har skrevet om her på bloggen. Og vi besluttede os hurtigt for, at det skulle være VORES hus.

Det burde have været nemt, men det var det ikke. Det glædestrålende budskab blev kun mødt med mistro i banken; også selv om huset var sat til en ganske rimelig pris.

Andre banker blev forsøgt, men det blev det ikke bedre af. Hver gang gik tiden, for ingen (andre end os) havde travlt... og afslagene kom ind på stribe. Alene tanken om, at vi ville købe et hus i "udkantsdanmark" - og så som selvstændige - var ganske tåbelig åbenbart!

Vi spinklede og sparede, for der skulle en gevaldig udbetaling til, og julen blev holdt på vågeblus. Endelig så det ud til at lykkes, og netop som vi sad med løftet pen og skulle skrive papirerne under... blev vi ringet op med meddelelsen om, at huset en halv time forinden var solgt til anden side.

Lidt af et bombechok var det! Men jeg må indrømme, at jeg havde haft tanken... for vi var alt for længe om slå til. Men vi KUNNE bare ikke slå til før.

Og hvad har jeg så lært af den proces?

Tja, i hvert fald at banker ikke kan bruges til noget. Det vidste jeg nu godt i forvejen, for som selvstændige har vi haft vores slåskampe med dem igennem tiden. Der skal alternativer til - og en god opsparing.

Så vi slikker sårene og lægger planer. Vi er nogle stædige kameler, er vi... og vi har ikke i sinde at give op...!

torsdag den 2. februar 2017

Om at have fødselsdag på Kyndelmisse...

Det er sin sag at have fødselsdag på Kyndelmisse - den 2. februar - for den dag regnes for at være årets koldeste. Jeg ved ikke, om det gælder i år, men koldt var det i hvert fald.

Så mine fødselsdage har typisk været tilbragt inden døre. Jeg husker tydeligt de mange gange, hvor jeg i et anfald af optimisme har aftalt en udendørs udflugt eller lignende, og hvor dagen så endte med at blive tilbragt i et lunt butikscenter i stedet for.

Eller dengang jeg lokkede min rare mand ind til København for at gå på opdagelse. Vi nåede at spise frokost et hyggeligt sted, før vi gav op.

Men sådan er det... og det har jeg for længst vænnet mig til. Så vi nåede heller ikke langt i dag, før vi skyndte os hjem i varmen igen. Medbringende flødekager i dagens anledning. Og lige om lidt er der filmhygge på programmet... :-)

På den positive side - så er Kyndelmisse også midtpunktet for vinteren, hvilket vil sige, at det nu går mod lunere tider. Jeg håber, at det passer, selv om jeg vist så noget om sibirisk kulde næste uge. 

Men dér tager vejrudsigten helt fejl...  :-) 

søndag den 29. januar 2017

1-års dag




Vores lille hundeven Gussi (tidligere Gucci) ankom til England den 30. januar sidste år. Det var lidt over midnat, og vi sad spændte og ventede på transportbilen fra Spanien. Da vi kunne se på computerskærmen, at den var ved at være der, gik vi ud til porten for at tage imod - og jeg fik overgivet en lettere forvirret, snavset og aldeles dejlig hund.

Vi har været sammen lige siden. Gussi har vist sig - trods sin fortid med flere år på spansk internat - at være en rolig, sjov, glad og meget kærlig hund, der helst sover i arm om natten.

Sammen har vi rejst rundt i Storbritannien og tværs gennem Europa. Sammen går vi ud og spiser, når vi er på rejse, for Gussi er velopdragen og stille, mens han venter under bordet på en godbid. Han er også herlig at gå lange ture med, for han finder både de sjoveste ruter og de bedste kaffesteder. :-)

Gussi har vendt op og ned på vores liv, men på den gode måde. Han er vores bedste ven og et vigtigt familiemedlem.

Tak fordi vi fik dig, Gussi-hund.

onsdag den 4. januar 2017

Turen går til London

Hvis du hører blandt dem, der skal en tur til London i år - så kan du finde inspiration og information i min seneste bog. Londonbogen er blevet rost og anbefalet af mange efterhånden, og jeg er superglad for, at den er blevet så fint modtaget. :-)

Da jeg skrev på bogen sidste år, var vi i London flere gange i lange perioder - sammenlagt blev det til et par måneder - og vi boede på en campingplads i byens sydlige ende. Herfra kunne vi let tage bus eller tog ind til centrum, for selv om vi HAR prøvet at køre igennem London i en syv meter lang autocamper... så er det ikke noget, vi specielt holder af...

Nogle dage to vi alle tre afsted (hunden, den rare mand og undertegnede), mens jeg andre dage gik alene. Det var især de dage, hvor jeg skulle besøge museer eller historiske huse, hvor hunde ikke var velkomne.

Jeg nød i den grad at gense den storby, som jeg som ung lærte at kende så godt - og som egentlig var årsagen til, at kærligheden til England i den grad blev antændt.

Kærligheden holder endnu - og 2017 byder selvfølgelig på nye ture i det engelske. Jeg kan dårligt vente... :-)

lørdag den 31. december 2016

Et skønt nyt år!

Tiden er inde til at ønske jer alle et skønt nyt år, der er lige præcis, som I kunne ønske jer det.

Selv ved jeg godt, hvad jeg ønsker... og jeg håber inderligt, at det ønske går i opfyldelse... ;-)

SKÅL og TRUT for et godt 2017 med opfyldte ønsker...

HAPPY NEW YEAR fra Mia og hund :-)




lørdag den 24. december 2016

Glædelig jul

En lille julehilsen fra skoven, hvor vi bor lige nu. Tiden op til jul har været ganske hektisk, men sådan må det jo gerne være, når man har netbutik.

Nu kommer mere fredelige dage, hvor jeg igen kan koncentrere mig om bogskrivning, puslespil, hygge og gåture i de dejlige omgivelser.

I morges sad vi og så den lille reklamefilm, som jeg viste på "Den Engelske Julekalender" sidste år. Den kan sagtens tåle at blive gentaget her, for den handler præcis om det, som JULEN handler om.

RIGTIG GLÆDELIG JUL...  :-)


søndag den 11. december 2016

Oplæsning af julehistorie

I dag har jeg forsøgt mig med noget helt nyt. Nemlig oplæsning af en historie - en julehistorie - som jeg selv har skrevet. Hvis du vil høre med, kan du gå ind på Den Engelske Julekalender og se (eller rettere høre) dagens indlæg. :-)

tirsdag den 6. december 2016

Hele ugen alene...

Der var engang en sang, der hed "hele ugen alene..." og sådan har jeg haft det - så godt som. For min rare mand har været på Bornholm siden i lørdags, mens jeg og hundebassen har passet os selv og hinanden her i Odsherred.

Men tiden flyver, når man har nok at rive i, og ind imellem er Gussi hund for at holde mig aktiveret. I dag fandt han blandt andet en ny tur via en hemmelig trappe fra stranden, og så har vi leget med den aktiveringsautomat, der spytter godbidder ud ved tryk på en knap. Det er så meningen, at det er hunden, der skal trykke på knappen - ikke mig - men dér er vi ikke kommet til endnu... ;-)

Og her til aften ligger det kære kræ og snorker sødt, mens jeg sidder og lytter til uglen udenfor. Og tænker på min barndoms lørdagsradio, hvor man altid spillede Rachel Rastenni.