En fornemmelse for bøger

I går skrev jeg om det at være en bogorm og en læsehest. I dag vil jeg skrive lidt om, hvordan jeg finder alle de bøger, jeg læser.

Nogle søger jeg selvfølgelig målbevidst, fordi jeg har et særligt emne i tankerne, som jeg gerne vil vide mere om. Andre finder jeg, fordi jeg har læst noget godt af samme forfatter og vil have mere...

Men de allerfleste finder jeg ved at "støve" rundt hos boghandlere - oftest i England. Det er faktisk én af mine yndlingsbeskæftigelser, og butikken behøver på ingen måde at være stor. Mange af mine bedste fund har jeg gjort i de små listige butikker, hvor indehaveren måske bare har haft sans for at udstille, eller hvor der er en god stemning.

Jeg kan gå rundt i timevis; kigge lidt, læse lidt, sidde lidt og "smage" på bogen. Hvis der er en café - åh ja, de allerbedste boghandlere har en lille café - så tager jeg lige en kop kaffe, mens jeg overvejer mine køb. For jeg kan såmænd snildt have fundet ti bøger eller flere, og det er der sjældent penge til.

Så jeg vælger de bedste. Dem, som jeg dårligt kan vente med at komme i gang med. Og hjemme bliver de andægtigt anbragt på hylden, så de kan stå klar til den dag, hvor jeg har tid til dem.

Sådan var det i går aftes. Jeg var færdig med den ene bog - en sød fortælling om The Vintage Teacup Club - og havde lyst til noget helt andet. Bare for afvekslingens skyld.

Og fandt denne her: The Invention of Hugo Cabret. Vel egentlig en børnebog, men den slags holder aldrig mig tilbage. Den er så fin og så smukt lavet, at det er en nydelse at sidde andægtigt og bladre i den. Studere de flotte sort/hvide tegninger. Læse om drengen Hugo, der passer alle urene på en jernbanestation i Paris. Om hans eventyr og oplevelser.

Det er en god bog! Og den er også blevet til en film. Den har jeg dog endnu til gode... :-)

Bogorm og læsehest

Jeg har altid læst bøger, men nogle af dem står mere tydeligt i min hukommelse end andre. En af grundene er nok, at jeg ved visse lejligheder virkelig fordybede mig i læsningen.

Jeg kan huske, da jeg var seksten, og min veninde skulle læse til eksamen. Hun ville gerne være i sine forældres sommerhus, hvor hun kunne koncentrere sig om studierne, men da hun ikke turde være alene, bad hun mig om at holde hende med selskab.

Så jeg kørte op til Jægerspris på min Puch Maxi, medbringende en taske med weekendtøj og en tyk bog - og de følgende tre dage læste jeg Exodus af Leon Uris - kun afbrudt af rugbrødsmadder ved køkkenbordet og traveture i Nordskoven.

Andre bøger læste jeg sammen med min kusine, der også studerede, og jeg kan huske det forår, hvor jeg i dagevis sad sammen med hende i parken og læste Offer for en Samler, Fluernes Herre, Mus og Mænd, Manden med Pilefløjterne og Anne Franks Dagbog. Alle hver på sin måde gribende fortællinger, som gjorde dybt indtryk på mig, og som jeg stadig husker ganske tydeligt, selvom det er så længe siden.

Efter mange år med sporadisk læsning, er jeg ved at genfinde den intense læseglæde igen. Aften efter aften forsvinder jeg ind i bøgernes verden, og mens nogle af fortællingerne er ganske "letbenede", er andre lidt mere dybsindige.

Uanset genren er det ren og skær fornøjelse, og jeg ser frem til mange aftener i godt selskab - mine reoler er fyldt med interessante, spændende, søde, sjove og underholdende ord, der bare venter på at blive læst...

Foto: Florin Gorgan

Miniblogtræf ved torvehallerne

I går var jeg til et "mini-blogtræf" med Lene, og vi havde aftalt at mødes ved Torvehallerne i København, hvor ingen af os havde været før.

Åh, det var sådan et fint sted med så mange lækkerier, som det kan være svært at stå for. Det eneste, der manglede var nogle parasoller ved de udendørs spisesteder - især på en solhed dag som i går.

Vi snakkede dyr og skole (som vi har til fælles) og skrivning... især skrivning, som vi i høj grad også har til fælles. Om ideer og visioner og fremtidsplaner, som vi vist har nok af. Og jeg fik sat noget i gang, som jeg ellers havde lagt til hvile... så egentlig, Lene, var det din skyld, at jeg ikke kunne sove i nat. Mit hoved var fyldt med ord, der kæmpede for at komme ud på det allermest ubelejlige tidspunkt.

Sådan kan det gå, når to ord- og skriveglade kvinder mødes... ;-) 

Foto: Antigavin

Blackbird singing in the dead of night...

I går holdt min rare mand hyggeaften med en god gammel ven. De delte den nyeste James Bond film og en belgisk øl eller to - og jeg blev forvist til spisestuen og bogføringen.

Men ingen beklagelser her. For lige uden for mit vindue sad solsorten og sang af hele sit lille hjerte. Den sang stadig kl. 22.00, selv om det var bælgsort udenfor.

Fuglesang må efter min mening være én af livets gratis glæder... :-)

Al magt hos forbrugeren

Selv om man gør sit bedste for at holde humøret og fanen højt, så møder man uundgåeligt ting, der kan deprimere. For alt i denne verden er jo - mildt sagt - ikke altid, som man kunne ønske.

Men heldigvis så har vi forbrugermagten. Vi har nemlig magten til at vælge til og fra og undlade at købe produkter, som vi ikke kan stå inde for.

Jeg kunne for eksempel ikke drømme om at købe billige kyllinger fra et tætpakket hønseri, hvor jeg ved, at dyrene har haft det hæsligt i deres korte levetid.

Omvendt går jeg varmt ind for, at de dyr, vi spiser (hvis vi ikke er vegetarer, for det er jo også en forbrugerholdning) har det godt. At de på dyrevis kan nyde det liv, de har. At de har adgang til frisk luft og grønt græs om sommeren.

Jeg ville ønske, at vi som forbrugere ville udnytte den magtfaktor, vi er.  Lad os stå sammen og få ændret de forhold, som vi i virkeligheden slet ikke kan leve med, men som vi alt for tit lukker øjnene for.

Lad os åbne øjnene og se os selv i dem... :-)

Billedet er lånt hos Dyrenes Beskyttelse

ANGLOFILIA magasinet - sommer

Så er det nye blad udkommet - og jeg har travlt med at pakke og sende.

Og så var jeg i øvrigt så heldig, at bladet i går blev omtalt i Ugebladet SØNDAG...

Nye ord - og gamle

Forleden skrev Megan om et Ordmuseum - et samlingssted for ord, der er ved at uddø.

Og ja, helt sikkert - selv om et sprog er i stadig udvikling, ligesom vi selv og alt andet er, så bør vi alligevel bevare de bedste af de gamle ord. For de er med til at give sproget kulør og nuancer.

Jeg hører til dem, der læser rigtig mange gamle bøger, for jeg har den opfattelse, at nyt ikke nødvendigvis er ensbetydende med godt. Der skal i hvert fald være plads til begge dele i min verden.

Og derfor støder jeg tit på ord og vendinger, som sjældent bruges - men ih, hvor jeg nyder dem. Jeg fryder mig helt ned i tæerne, når jeg for eksempel læser H. C. Andersen. Han forstod om nogen at bruge ord på den allermest underfundige vis.

Så jeg bifalder ideen om et ordmuseum - men samtidig vil jeg opfordre til, at de gamle ord stadig bruges i en vis udstrækning. Om ikke andet så til modvægt for de nye, som ved den sødeste grød ikke altid er lige kønne...

Foto: Brewbooks

Bob - en gadekat

Jeg er lige blevet færdig med sådan en dejlig bog om en meget klog og intelligent kat, Bob, og hans sympatiske "adoptivfar".

James Bowen fandt den røde hankat i sølle stand med sår og bid, og da han havde plejet den og sørget for, at den kunne klare sig igen, prøvede han at sætte den fri.

Men Bob havde andre planer. Han slog sig ned og nærmest adopterede James, der var tidligere heroinmisbruger på vej ud af stofmisbruget, og sammen tog de rundt i Londons gader for at skaffe til dagen og vejen.

En skøn historie fra det virkelige liv...  :-)

En fast beslutning

Nu kan jeg ikke trække den længere... ikke hvis jeg vil have en dugfrisk bog af egen avl med på årets BogForum i november.

Bedre sent end aldrig - så nu er jeg altså gået i gang med at skrive den første bog på min alenlange "books-to-do-liste".

Jeg har indrettet mig i en krog af stuen. Kaffe inden for rækkevidde, års notater ved hånden og fuglesang lige uden for vinduet.

Det kan der forhåbentlig komme noget godt ud af.... ;-)

God samvittighed

Sommerudgaven af ANGLOFILIA er sendt til tryk, og min samvittighed er ren som sne.

Men for ikke at dvæle ved det sidste fy-ord på tre bogstaver.... så vil jeg glæde mig over en skøn forårsdag, hvor jeg kan holde fri og blive puslet om hos frisøren og den slags "hyggeligheder".

Og jeg vil ikke mindst glæde mig til, at jeg snart skal over til England igen og besøge denne dejlige have, som jeg også skriver om i det nye blad.