søndag den 13. april 2014

Engelsk serie



Vi har netop set serien om varehuset "Selfridges" - del 1 og 2 er overstået, og del 3 imødeses med forventning.

En skøn serie, som man ligesom Downton Abbey kan leve sig ind i, og så må i hvert fald en del af historien været baseret på virkeligheden. Selfridges eksisterer jo endnu i London, og historien om manden bag navnet er også i virkeligheden ret så farverig og fængslende.

Kender du træet?



Ved min indkørsel står et lille træ, der blomstrer så fint med røde blomster. Men jeg aner ikke, hvad det er - er der nogen, der kan fortælle mig det?

lørdag den 12. april 2014

Stadig i England


Det var ikke meningen, at jeg skulle være her endnu - men desværre kom min rare mand til at slå et søm ned i et vandrør med efterfølgende kaos.

Heldigvis var hjælpen nær, men gulvbrædder er løftet, så der kan blive tørret ud - og værelset må males, så der kan blive pænt til de gæster, der kommer her i påsken...!

Så det vil jeg pusle med her i weekenden. Jeg er ved at opnå en vis ekspertise i at rulle med Farrow and Ball, og heldigvis er det gamle maling fra spisestuen slidt af.

Der er plads til nyt på hænder og arme... ;-)

onsdag den 9. april 2014

Nu trænger jeg til ferie...

Man skal ikke tro, at man kommer sovende til at have et gammelt hus i udlandet - eller noget sted for den sags skyld....

Nu er mine arme fyldt med malerpletter i forskellig farve - og især den sorte fra kaminindsatsen er umulig at skrubbe af. Jeg ser farlig ud!

Men det skulle ikke forhindre nogen i at tage på en lille sen eftermiddagstur. Vi trængte til at blive luftet igennem og til at få rørt nogle andre muskler end dem, man bruger til malerarbejder og reparationer...

Ikke så langt fra os ligger denne kæmpestore park. Det er et skønt sted at gå tur - især sådan sidst på dagen, hvor der stort set ikke var nogen mennesker. Til gengæld vrimlede det med fugle, og jeg så tårnfalke på ganske nært hold. Den ene sad ubekymret og ordnede sig på en gren lige foran os...


søndag den 6. april 2014

Grå forårsdag

Det er grå søndag herovre i det engelske, men den slags generer nu ikke mig så meget. For fuglene er oplagte og synger så dejligt, og blomsterne er åbenbart også ligeglade. Hver dag bringer nye gensyn med et eller andet kønt.

Her til formiddag skal jeg male spisestuen færdig. Jeg mangler paneler og døre, som vel er det "letteste" - og jeg glæder mig til at blive færdig. Engang elskede jeg at male... og det gør jeg sådan set stadig, men jeg er ikke så tålmodig, som jeg har været.

Og ind i mellem tager vi os tid til en lille udflugt. I forgårs kørte vi ud til Hanbury Hall, der ligger i nærheden og hvor vi boede engang i nogle uger. Dengang var der ret tomt og ingen have, men nu - tyve år efter - er der så fint, så fint. Og nok så vigtigt: De har nogle skønne kager i cafeen... ;-)

fredag den 28. marts 2014

Engelsk forår

Jeg er kommet lidt tættere på foråret - i hvert fald virker det sådan, for her i England er der blomstrende påske- og pinseliljer i alle vejkanterne, og der er adskillige blomstrende træer i haven.

Der bliver malet og ordnet i disse dage, for huset skal være pænt til sæsonen. Men derfor kan man jo godt nyde fuglesangen, og i går lukkede jeg vinduerne op i spisestuen, så jeg havde udsigt til de mange blå perlehyacinter og bjergene i baggrunden.

I går aftes sad vi længe og lyttede til nattergalen, der havde et "syngeflip" lige uden for stuevinduet. Det lød så smukt, så smukt...

Det er godt at være her lige nu...

torsdag den 20. marts 2014

En meget engelsk serie



Én af de serier fra 80'erne, som jeg holder meget af og stadig ser med jævne mellemrum, er Mapp & Lucia - og hvis du kan lide alt det engelske og altså også engelske serier, skulle du se den.

Serien foregår i 20'erne og 30'erne i Sydengland, og hovedrollerne spilles af Geraldine McEwan, Prunella Scales og Nigel Hawthorne. De to damer kappes konstant om rollen som byens "førstedame", og alle tricks kommer i brug. Også de mindre pæne... ;-)

tirsdag den 18. marts 2014

Rejs med Mia

Ja ja, det kan godt være, at jeg trænger til ferie - som jeg skrev om i indlægget i går. Men det må vente, for lige nu har jeg travlt med at planlægge andres ferie...

For mine engelske feriepakke-rejser med chauffør (= undertegnede) er blevet så godt modtaget, at jeg så småt pønser på en julehyggetur i november.

Pakkerejserne kommer i øvrigt til at involvere os begge to - for mens jeg kører gæsterne rundt til historiske huse, smukke haver og søde byer - så må min rare mand pænt blive hjemme. Nogen skal jo ordne værelser og støvsuge...

Men jeg vil naturligvis sende ham en venlig tanke, når jeg og gæsterne sidder og nyder udsigten fra en bænk eller hyggesnakker over eftermiddagsteen. Puha, det bliver hårdt...  ;-)

mandag den 17. marts 2014

Camping i Cornwall

Én af de artikler i mit seneste ANGLOFILIA, som jeg selv nærmest fik sommerfugle i maven af lutter rejselyst over, var "Camping i Cornwall".

For jeg kunne lige præcis godt tænke mig at tilbringe et par uger i én af de nuttede standfaste "vintage" campingvogne, som er blevet udstyret med sjove ting og glade farver.

Det må være indbegrebet af en afslappet ferie at sidde dér i de gammeldags liggestole med parasol, kaffe, krydsord og en bog. Og hvis man trænger til aktivitet, er der masser af vandrestier lige uden for "døren".

Ja ja, det sker for mig hvert år på denne tid... jeg vil have FERIE!!  :-)

søndag den 16. marts 2014

Nogle dage...


Nogle dage går tingene ikke som planlagt. For nogle dage fortæller kroppen, at man skal tage det roligt og ikke pile så meget rundt...

Som nu i dag. Jeg havde regnet med blive færdig med regnskaber, vaske tøj og være praktisk... og i stedet vågnede jeg med ondt i hovedet. Så regnskaber er udelukket, for tankerne vil ikke rigtigt hænge sammen - i stedet sidder jeg i sofaen med tæppe, en kop kaffe og ser ud på fuglene.

Og tænker på, hvordan jeg som ganske ung så tit gjorde det. Bare sad lige så stille. Uden dårlig samvittighed og uden at have noget, jeg skulle nå.

Jeg må indrømme, at jeg glæder mig til de dage igen. For de kommer... det er jeg sikker på. Fordi jeg konsekvent arbejder mig frem imod dem... bid for lille bid.

Bare ikke i dag. I dag er det kroppen, der bestemmer...