onsdag den 9. august 2017

Udflugt til Fejø

I går tog jeg med en veninde til Fejø. Vi mødtes i Kragenæs havn og tog den korte tur over vandet. Et kvarter efter kørte vi rundt på stille landeveje med udsigt til hav og smuk natur.

Vejret var med os, så vi kunne spise god æggekage uden for den gamle (nye) kro, og derefter besøgte vi "Den helbredende have". Et dejligt, fredfyldt sted med blomster i massevis, og vi nød bare at sidde midt i alt det grønne og se på svaler og sommerfugle.



Personligt holder jeg meget af haver, der ikke er for velplejede, og jeg er sikker på, at fugle, insekter og i det hele taget alle naturlige væsener også holder mest af den slags. Jeg var især så begejstret for en blomstrende plante med en helt fantastisk duft, for den var fuldstændig besat af bier. Jeg kender den ikke - er der mon nogen af jer, der ved, hvad det er?

*En læser på Facebook har fortalt mig, at det er en kæmpe silkeplante, der egentlig er fra Nordamerika...



Bagefter kørte vi ud til møllen, der til min store fortrydelse havde lukket. Jeg havde nemlig sat næsen op efter lagkage, som er det bedste, jeg ved... Men det må blive en anden gang...

I stedet nød vi kaffe og is i Dybvig havn. Og på vejen tilbage købte vi blommer og røget laks med hjem, før vi tog turen til Halsted og hjemlige omgivelser.

Jeg holder meget af udflugtsdage... :-)


mandag den 31. juli 2017

Aftentur på Pederstrup

I går tog jeg en tur til Pederstrup (og Rewentlowmuseet), der ligger ikke så langt fra mig. Parken er åben for offentligheden helt frem til solnedgang, og det er et dejligt sted at gå tur; især når man har det hele for sig selv, som jeg havde det...



Der var et mylder af svaler, der havde travlt med at fange insekter til forslugne unger, og der var svalereder alle vegne under tagudhængene. Jeg stod længe og så på de smukke fugle, og bagefter så jeg nogle andre smukke fugle nede i søen: Et stolt svanepar med en masse yndige "grimme ællinger", der gled hen over det spejlblanke vand. Synet varmede en naturelsker som mig helt ned i maven... :-)



Man kan gå hele vejen rundt om søen, men det bliver næste gang. I går nøjedes jeg med at kigge på husene og omgivelserne og sidde lidt på bænken og nyde synet af den fine hovedbygning, der engang havde tårne på.




søndag den 30. juli 2017

Kæmpestore biller

Forleden skrev jeg om farvede tæger og i dag vil jeg skrive om kæmpestore biller.

Min mor fortalte mig, at hun havde set en kæmpebille på terrassen. Måske en eghjort? Det måtte udforskes, men "hjorten" var pist forsvundet.

Indtil i dag, hvor jeg gik ud på terrassen for at fotografere alle svirrefluerne. Lige for snuden af mine tæer gik nemlig en stor basse af en bille - ikke en eghjort, men en bøghjort. Langt mere almindelig, men ikke desto mindre ganske imponerende.

Den traskede afsted mellem pinde og plantedele og så ærlig talt ikke ud til at have check på, hvor den skulle hen. Først lidt frem og så lidt tilbage, og det kommer der jo ikke meget ud af. Men i stedet for at følge dens vankelmodige fremfærd, noterede jeg mig, at jeg fremover skal passe på, hvor jeg går med bare tæer.

For selv om den fine fyr ikke ligefrem er sjælden, så er den selvfølgelig værd at passe på alligevel... :-)


fredag den 28. juli 2017

Vil I med på aftentur?

Jeg går tit en aftentur med hunden i parken og skoven her ved Halsted... og jeg tænkte, om I ville med?

Først følger vi den gamle allé med de store træer, der næsten lukker helt til foroven, og kigger over mod godskontorets og golfklubbens smukke huse, der gemmer sig bag buskene.

På begge sider af alleen ligger golfbaner. Halsted golfklubs baner strækker langt, så man får virkelig brugt sine ben, når man spiller golf her, og mange steder har man den mest fantastiske udsigt til omgivelserne og til de rovfugle, der ofte kredser rundt.



På et tidspunkt passerer vi landevejen og går over i skoven. Her går kvæget rundt og hygger sig, sådan som det altid burde høre sig til, og de passer sig selv og er ret ligeglade med forbipasserende. Endda i så udpræget grad, at den store, flotte tyr, som jeg ellers gerne ville have fotograferet, demonstrativt vendte rumpen til mig!



Stien gennem skoven går helt ned til den lille by, der hedder Vesterborg, men jeg har endnu ikke taget hele turen. Som regel vender jeg om ved det lille hus, der ligger i lysningen et stykke efter "køernes mark".




Huset er et barkhus fra slutningen af 1800-tallet, og her tørrede man engang egetræsbark. Barken blev brugt til garvning af huder til læder, og da man ophørte med det i 1960'erne, brugte man i stedet huset ved jagter.

Indtil videre er det mit vendepunkt, og turen går tilbage forbi køerne og ud til landevejen, hvor Halstedhus efterskole kan ses til højre. Somme tider går jeg den vej rundt og ned til byen, men i dag går jeg tilbage gennem den gamle allé. Og for enden ligger godset som en hvid perle i alt det grønne.




torsdag den 27. juli 2017

Cafe besøg

I går havde jeg ærinder i Nordsjælland, som alle sammen var mere eller mindre kedelige. Men ind i mellem blev der tid til besøg på en café ved skoven, hvor jeg mødtes med en sød veninde for at spise frokost m.m.

Det med m.m. var selvfølgelig noget med kager - for jeg ved ikke noget bedre end hyggeligt samvær kombineret med lækkerier...

Cafeen var Ninas Naturcafe ved Allerød, og efter de mange besøgende at dømme er stedet populært. Det kan jeg sagtens forstå, for i Danmark er der efter min mening en mangel på den slags steder, og vi nød alle sammen det gode vejr.

Næste gang skal vi udforske Lollands lyksaligheder - og det glæder jeg mig til :-)

mandag den 24. juli 2017

Smukke tæger...

Vi har mange dyr og fugle her ved Halsted Kloster. Blandt andet harer, der hopper rundt lige uden for vores vinduer og rovfugle, der kredser over haven. I foråret lærte jeg et strandskadepar godt at kende, for de ynglede lige i nærheden og endte endda med at præsentere mig for deres yndige barn.

Men det lykkedes mig aldrig at fotografere de sort/hvide fugle. Til gengæld fik jeg i går taget billeder af nogle dyr, der var lidt nemmere at fange med kameraet... nemlig disse smukke tæger. Dem myldrer det med på terrassen, og jeg kan tilbringe ganske lang tid med at iagttage dem.

Såvidt jeg kan se, er det ildtæger, der har en begrænset udbredelse i Danmark. Men de skulle netop være her på Lolland (og Falster), omend jeg på Danmarks Naturfredningsforenings side læste, at de især fandtes i den østlige del.

Men de er altså rejst vestpå, skal jeg hilse og sige. Jeg har dem lige her, og de smukke insekter er velkomne. På DNs side nævnes, at ildtægerne fortrinsvis suger føde fra lindetræer, og jeg skrev netop forleden om min glæde over de mange lindetræer her på stedet.

Så tingene hænger sammen. Medmindre jeg altså tager helt fejl af ildtæger og andre tæger... :-)


søndag den 23. juli 2017

Sysselsætning...

Søndage er gode til sysler, synes jeg. Det fik jeg så overbevist min rare mand om, og mens støvsugeren Roberta drønede rundt og fjernede spor efter hunden, gik han i gang med netvinduerne.

Lige siden vi flyttede ind, har jeg haft et interimistisk forhæng, der holdt det meste kravl ude, men bestemt ikke kunne siges at være kønt, og jeg havde derfor fundet nogle fine små samlesæt med magnetlukke.

Små samlesæt er ikke altid nemme at have med at gøre, men vinduerne blev trods det samlet - under højlydt banden. Og jeg gydede olie på vandene ved at sige, at vi lige havde sparet en mindre formue på disse diskrete gør-det-selv vinduer, der var blevet MEGET fine (hvilket de var!).

Sådan gik endnu en søndag... men vi kan nu sove trygt i viden om, at ingen seks- eller ottebenede kommer ind gennem vinduet i nattens løb. For selv om jeg endnu ikke har set edderkopper, der på nogen måde kan måle sig i størrelse med dem i Hollymount, så skal de såmænd nok være her... og jeg er ikke udpræget vild med at dele seng med dem... ;-)

lørdag den 22. juli 2017

Endelig lidt ro på...

Livet her på Lolland er blevet en smule mere hverdagsagtig - på den gode måde. For flyttekasserne er væk og erstattet af møbler og malerier på førstesalen, og i stuen har min netbutik fået reoler op og varer på hylderne. Jeg er særdeles tilfreds med begge dele, skønt det har taget dobbelt så lang tid, som jeg havde ventet/håbet...



Det betyder også, at vi nu endelig har tid til at nyde det lidt. Og til at kigge nærmere på omgivelserne. Forleden pakkede vi en lille frokost med masser af jordbær, tomater og æblesaft, og så kørte vi nordpå til Kragenæs havn, hvor vi kunne sidde ved ét af de mange picnicborde og spise med udsigt til vandet.

Bagefter gik vi tur i den hyggelige havn og op i hovedgaden, mens vi i høj grad følte, at vi var på ferie. Jeg tror faktisk godt, at jeg kan vænne mig til denne ferieagtige hverdagsstemning... :-)




onsdag den 19. juli 2017

Den største fryd

Vi har nok alle sammen et eller andet, som virkelig fryder os helt ud i tæerne. Det kan være smagen af de allerførste jordbær eller duften af en nyligt udsprunget rose… eller af nybagt brød. Det er i hvert fald på en eller anden måde altid noget, som tiltaler sanserne.

For mig er det også de ting, men først og fremmest er det lindetræer i juli. Jeg ved ikke noget bedre end den bedøvende duft fra lindeblomsterne og lyden af summende bier, der indsamler pollen.

Somme tider har jeg gået tur under et lindetræ uden at tænke nærmere over det, og pludselig har jeg opfanget den søde honningduft. Andre gange har jeg besøgt en have i blomstringstiden, og jeg er endt med at sidde i små evigheder på en bænk, mens jeg har nydt naturens egen summemusik med duftakkompagnement.

Lindetræer findes naturligt i Denmark og var engang udbredt overalt, men en overgang blev de udnyttet så voldsomt, at de næsten forsvandt. Der er dog stadig lindetræer i parker, haver og naturlige skove… og selvfølgelig de steder, hvor der endnu findes en vaskeægte Linde Allé.

I gamle dage plantede man tit ét eller flere lindetræer i byerne, for det gav dejligt skygge om sommeren, og det var hyggeligt at samles på en plads neden under det. Men ellers er det et træ, der har en vis volumen, så det er ikke egnet til småhaver. Lindetræet bliver både meget gammelt og meget højt – et velvoksent træ kan nå de 30 meter. 

Der findes flere slags lindetræer, men det træ, der vokser vildt i skovene, er småbladet lind. Linden bliver også kaldt kærlighedens træ på grund af de hjerteformede blade – og for glædens træ. Det sidste kan jeg kun være helt enig i…

fra min bog SKØNNE DAGE

lørdag den 8. juli 2017

Et nyt bekendtskab

Vi har endnu ikke haft tid til de store udforskninger, men vi tog forleden en heldagstur til en meget sød by, der ligger i Lollands sydøstlige hjørne.

Nysted er en charmerende købstad med smukke gamle huse og et hyggeligt havnekvarter. Man kan se over til Aalholm Slot fra havnen, hvor danske og udenlandske sejlskibe lægger til, og så kan man gå dejlige ture på stierne langs vandet.

Hunden og jeg gik ned og så på skarverne, og da vi havde soppet lidt og snuset lidt i vandkanten, gik vi tilbage til byen, hvor husene stod pyntet med orange morgenfruer og skønne stokroser. Og bagefter delte vi en is på havnecafeen...en perfekt afslutning på en god dag :-)