Reaktioner

Da vores opvaskemaskine døde i november sidste år, var reaktionen: ”Nå pyt, den var også meget gammel, og det har aldrig skadet nogen at vaske op i hånden”.

I december (også efter julemiddagen) var reaktionen: ”Man snakker nu så godt sammen, når man vasker op”.

I januar var optimismen stadig fremherskende. ”Hvor var det godt, at vi ikke spildte penge på en ny opvaskemaskine…”

I februar: ”Kan du huske i sommerhuset, hvor vi altid vaskede op i hånden. Hvorfor var det egentlig så meget mere hyggeligt dér?”

I marts: ”Det er da utroligt, at TO mennesker og en kat kan frembringe så meget opvask…”

I april: ”Hvis huset skal sælges, er vi da nødt til at have en opvaskemaskine, der fungerer…”

I maj: ”Laver vi overhovedet andet end at vaske op?”

I juni: ”Kan du ikke prøve at se på nettet, hvad en opvaskemaskine egentlig koster?”

I juli: ”Tænk engang: I dag er det slut med at vaske op i hånden…”

VVS-manden har været her. Elektrikeren har været her. Maskinen kører, som den skal. Flaget skal hejses. HURRA!!

En god grød m.m.

Jeg ved ikke med jer andre, men JEG får altså ikke motioneret, når det er så varmt…

Jeg kan lige klare at lunte ud i skyggen på terrassen med min bærbare, og så sidder jeg dér det meste af dagen. Det er altså ikke den måde, man taber sig på, skal jeg hilse og sige.

På plussiden skal nævnes, at jeg stadig ikke rører noget, der bare tilnærmelsesvis indeholder sukker. Og jeg drikker en masse vand, hvilket er godt. Man skulle tro, at al den varme fik kiloene til lige så stille at smelte af – men det gør den desværre IKKE. Nålen på vægten er ubarmhjertig! Kan varmen få vægtnåle til at gro fast?

Nå, men til gengæld vil jeg anbefale en god grød til dem, der kan lide den slags om morgenen… (Det kan jeg godt!)

AURION har flere slags, men der er to, som jeg er blevet særligt glad for. TIL DEN GLADE MAVE og TIL DEN FLADE MAVE. Nu vokser træerne jo ikke ind i himlen, men jeg synes bestemt, at min mave er blevet fladere. I hvert fald gladere... :-)

Terrasseliv

Man ville være et skarn, hvis man ikke var glad for alle de gæster, man får. Men af og til kan mylderet her på terrassen godt være lidt overvældende...

I dag har jeg haft besøg af to egern, lille E og store E, som ikke er de bedste venner. Lille E er lige ved at lande på mine tæer, når den er på vej over til bordet med nødderne, mens store E er mere forbeholden.

Solsortepigen bor næsten på terrassen ligesom mig, og hun nusser rundt under buskene, under min stol, under Puskis’ stol, under fugleburet og alle vegne.

Skovspurvene bor over mit karnapvindue, og hele familien kommer for at bade i fuglebadet. Det gør dueparret også, og så er det vand brugt op!

Flagspætten er ved at demontere mit rækværk i sin søgen efter insekter, og musvågeparret kredser oppe over mit hoved. To store og meget flotte krager lister rundt i udkanten af græsplænen og holder øje med mig - for det kunne jo være, at jeg gik ind og efterlod et stykke ensomt brød eller andet, man kunne snuppe.

Havesangeren kommer også på visit, men den nøjes med at sidde i rønnebærtræet og kigge lidt på mig. Musene Mickey og Minnie piler rundt for at finde de nødder, der er faldet ned på fliserne, og heldigvis er Puskis gået ud som et lys af varmen, så hun har ikke opdaget dem endnu…

Varme dage

Når temperaturen når op på disse høje grader, gælder det om at indrette sig. Som den opmærksomme læser vil have bemærket, så er jeg slet ikke til grader meget over 20-21. Men så er det, man sætter pris på at være selvstændig og dermed arbejde hjemme!

For det første fordi man kan gå rundt i ingenting (som i trusser og T-shirt). Vis mig det kontor, hvor det er muligt!

For det andet fordi man kan tage en siesta i skyggen, hvis man får behov, og man kan sidde udenfor eller indenfor, som det nu falder for.

Indenfor bor jeg på sydlandsk manér. Hvilket betyder, at alle persienner er trukket ned, alle gardiner er trukket for, og alle markiser er trukket ud, så ikke et solstrejf kommer ind. Døren til terrassen står åben hele dagen, så inde i huset er der vidunderligt køligt. Dagens første halvdel tilbringes derfor i stuen i en god stol med benene oppe og en stor kande koldt vand ved siden af.

Senere på dagen trækker jeg ud på terrassen, for så er der skyggefuldt og rart. Og mens jeg sidder her i en blød havestol, får jeg besøg af havens dyr. Jeg lokker med lidt nødder og andet rart, så de kommer såmænd ikke for mit selskabs skyld - men jeg nyder deres besøg alligevel.

Hvordan er det, vi behandler dyrene?

Der har været flere indlæg på bloggene om mispleje og vanrøgt af dyr - typisk er det dyr, hvor der er penge indblandet. Det kan være avlere, der tjener penge på afkommet (mink eller hvalpe f.eks.) eller det kan være landbrugsdyr. Dyretransporter er en anden side af af samme sag, som jeg personligt har det utroligt dårligt med.

Vi er mange, der efterlyser et dyreværnspoliti. Politiet har desværre rigeligt at tage sig til, så oprettelsen af et specielt politikorps, der alene tog sig af dyreværnssager ville være helt på sin plads. Dyrenes Beskyttelse tager sig af mangt og meget, men mere aktiv indsats er utvivlsomt nødvendig.

Det ville være helt på sin plads, at der blev lovgivet mere effektivt omkring dette her, for det må IKKE være økonomi og indtjening, der bestemmer, hvordan vi behandler dyrene.

Vi må alle sammen tage ansvar - ikke bare for vores medmennesker, men også for vores medvæsener her på jorden.

Perfekte øjeblikke

I Cornwall boede vi engang i en vidunderlig have, hvor der var en lille stråtækket pavillon. Her kunne man sidde og hvile fødderne, for haven var kæmpestor og meget stejl, så man kunne godt blive lidt træt af at gå rundt. Men det gjorde ikke spor, for udsigten fra pavillonen var så dejlig, og det var så hyggeligt at sidde dér. Foran mig på stien lå et gammeldags dueslag, hvor der boede hvide duer, og bag mig kunne jeg høre rødhalsen synge inde i buskadset. Jeg havde taget lidt brød med til duerne, men de havde alt for travlt med deres kærlighedsliv til at interessere sig for det.

Jeg sad i mine egne tanker med brødstykkerne i hånden, da jeg pludselig ud af øjenkrogen fik øje på rødhalsen, der fløj ned og satte sig på pavillonens rækværk. Den kiggede først på mig med sine sorte perleøjne og så – meget sigende - på det brød, jeg havde i hånden. Jeg rakte hånden frem, og rødhalsen fløj ned og satte sig tillidsfuldt til rette, før den tog en bid. Og så én til. Og én mere, som den fløj med.

Et øjeblik efter hørte jeg den lille, sprøde kvitren, som er rødhalsens stemme. Jeg så mig over skulderen, og dér sad fuglen igen – denne gang sammen med sit barn. En lillebitte plettet udgave af forældrefuglen, kun lige akkurat stor nok til at flyve. Den voksne rødhals kvitrede igen, og det må have betydet et eller andet opmuntrende, for i hvert fald fløj den lille ned og satte sig på min hånd. Den kiggede vagtsomt op på mig, mens den tog en lille bid. Og så et par bidder til, mens jeg sad fuldstændigt fortryllet.

Efter den oplevelse kom jeg tit tilbage med brød til duerne, der stadig ikke var særligt interesserede og mest havde travlt med hinanden, men jeg fik nu ikke besøg af rødhalsene igen. Sådan er det med perfekte øjeblikke – de skal nydes, mens de er der. Så husk at gemme dem som dejlige minder og tag dem frem efter behov. Det er de perfekte øjeblikke, der er med til at gøre livet så vidunderligt.

Kær kat

Er der noget bedre end hygge og eftermiddagslur på en skyggefuld terrasse...?

Franske kvinder bliver ikke fede...

Illustration: John Folkmann

Denne boganmeldelse fandt jeg frem, fordi den passer vældig godt til sommerens "sommerslank og sund" føljeton. Nogle af tingene har vi været inde på før, men en god ting kan vel ikke siges for tit...

Overskriften er ikke (bare) en påstand – det er titlen på en meget inspirerende bog af Mireille Guiliano:

Gør som de franske kvinder
Ifølge forfatteren giver slankekure sjældent andet end midlertidige resultater. Så snart vi stopper kuren, tager vi de tabte kilo på igen. Visse kure er endda så ensrettede, at de ligefrem kan give mangel på næringsstoffer. Det er meget bedre at bruge hovedet og spise så sundt og varieret som muligt i det daglige, så man får de nødvendige vitaminer og mineraler.

Det er også altid bedst at benytte sig af de ting, der er sæson for. At spise efter årstiderne vil sige at spise det bedste, når det er bedst. Opdag glæden ved at veldækket bord og sørg for at have tid til at nyde maden. Spis langsomt, brug lugtesansen og smag på hver bid. Hvis man læser eller ser fjernsyn, mens man spiser, kommer man nemt til at spise for meget. Små, velanrettede portioner er bedst, og måltiderne kan gøres mere spændende ved at prøve lidt nyt af og til. Måske nogle nye urter, der kan give den hjemmelavede suppe en helt ny drejning, eller en spændende salat, du aldrig før har smagt.

Franske kvinder ved, at man må betale for kvalitet, og franskmænd bruger generelt en større procentdel af deres løn på mad. For dem er kvalitet ikke en luksus, men en nødvendighed. Når det drejer sig om fødevarer, kan man sige det kort og kontant: Der kommer ikke noget godt ud af noget skidt. Hvis vi vil bevare et godt helbred, nytter det ikke gå på kompromis med kvaliteten.

Livets vand
Enhver fransk kvinde ved, at man kan holde vægten uden det store besvær ved blot at drikke rigeligt med vand. Det er livsvigtigt for alle kropsfunktioner, og det skyller affaldsstofferne ud af kroppen. Vand hjælper på muskelkramper, på hovedpine og træthed, og vand betyder mere for din hud end nogen dyr ansigtscreme. Vand er af så stor betydning for os, at det i virkeligheden er underligt, at vi, der er så heldige at kunne drikke rent vand direkte fra hanen, ikke drikker mere.

De færreste tænker på, hvor meget vand vi mister passivt, især når det er meget varmt eller meget koldt. Vi ikke bare sveder, vi mister også en stor del gennem huden og med vejrtrækningen. Kroppen er ikke vandtæt, og selv når vi sover udskiller vi vand. Husk derfor at drikke rigeligt med vand hele dagen igennem, gerne suppleret med friskpresset saft, hjemmelavede supper og urteteer.

De små glæder er nøglen til succes
For meget af de fleste ting kan forøge vægten, men franske kvinder kan ikke se nogen grund til at fornægte sig selv lidt chokolade. Det gælder bare om at spise det i små mængder, for på den måde behøver man ikke at undvære. Og igen - vælg den bedste kvalitet. Koncentrer dig om at nyde det i små bidder. Brug det som belønning eller som den lille daglige fornøjelse. Et enkelt stykke eller to daglig vælter hverken budgettet eller vægten.

En fransk kvinde undværer heller ikke hverken sit daglige brød eller sit daglige glas vin, der ligefrem kan være gavnligt for helbredet. Men brødet bliver spist med omtanke, og vinen bliver altid drukket til maden - og kun et enkelt glas (måske to). Til gengæld hører spiritus til sjældenhederne.

Bevæg dig som en fransk kvinde
Motionscentre er ikke noget, som franske kvinder benytter sig overvældende meget af. Hvorfor betale for noget, der ikke er sjovt? Hellere holde sig i bevægelse dagen lang end at dyrke motion som sådan. Franske kvinder foretrækker at bruge trappen i stedet for elevatoren og at gå eller cykle på arbejde. På den måde får de den nødvendige motion uden det store besvær.

Hvis du ønsker at adoptere lidt fransk livssyn, skal du benytte enhver lejlighed til at forøge antallet af dine skridt. Lad være med at finde genveje - benyt tværtimod enhver anledning til at gå mere rundt. Hvis du forbruger bare nogle få kalorier ekstra hver dag, kan det måske blive til et kilo mindre på årsbasis. Det er meget ofte de små ting, der tæller.

Vores problemer med vægten skyldes gerne vores holdning til mad. Franske kvinder forstår, at der skal være en balance – og hvis balancen ryger, må den straks genoprettes. Hvis man spiser en god middag den ene dag, må man sørge for at spise noget let den næste. Og når man taber sig, fordi man ændrer vaner eller holdninger – så er der al mulig grund til at tro, at vægten holder sig nede, hvor den skal.

Så kom de endelig…

… aftenerne, hvor man kan sidde ude til sent, mens verden omkring os bliver helt stille, og mørket så småt falder på. De aftener, hvor man taler tyst til hinanden, mens man deler en flaske vin (et glas til mig – to-tre glas til den rare mand).

Og mens vi snakker om alt muligt, lægger planer og finder på – så kommer flagermusene frem og styrtdykker over vores hoveder. Forhåbentlig i jagt på de myg, der gnider sig i hænderne af fryd over de to store tag-selv-borde dér på terrassen…

En hyggelig nabo

Jeg kan altså (også) godt lide duer. Jeg synes, at de er hyggelige, og jeg har ikke spor imod, at de slår sig ned hos mig. Lige i øjeblikket sidder hr. due og kurrer besiddende uden for mit vindue, for fru due har bygget rede i træet på terrassen. Det er et udmærket valg, for det er et tæt og godt træ, hvor man kan bo trygt.

Nu, hvor er det er så varmt, sidder jeg og skriver udenfor på terrassen, mens duerne lunter rundt lige i nærheden. Det ku’ jo være, at der faldt en krumme af. Det gør der så af og til – også selv om jeg i mit stille sind til tæller til ti, når jeg på bare tæer kommer til at vade i en af de helt enorme klatter, som de kære væsner beriger mig med…