Ny bog: Floder, får og gyldne huse

Jeg ved ikke noget meget bedre end at modtage en stak af mine bøger fra tryk - så i dag er en god dag! :-)

I "Floder, får og gyldne huse" fortæller jeg om den tur i autocamper, som vi foretog forrige år. En skøn tur, hvor vi i løbet af et par måneder bevægede os - i mageligt tempo - fra den østlige del af England til det vidunderlige Cotswolds-område vest for Oxford, videre til Wales og retur.

Jeg fortæller om alt det vi så; de mennesker, vi snakkede med, og om alle de hyggelige og sjove oplevelser, vi havde. Sådan som en god tur skal være efter min mening.

Det er min superdygtige mand, John Folkmann, der har illustreret forsiden, og jeg elsker den! Selv vores lille rejseven, hunden Gussi, er med på billedet...

Bogen koster 85 kr. og kan købes hos landets boghandlere og i min egen lille shop, ANGLOFILIA.dk

Om at være barn hjemme...

Jeg læste på TV2, at mange børn havde udviklet sig i positiv retning, mens de har været derhjemme her under Corona-krisen - og jeg kom til at tænke på min egen - og mine jævnaldrendes - barndom.

Som jeg tidligere har nævnt, så boede jeg sammen med mine forældre i en toværelses lejlighed på Frederiksberg. Så vidt jeg husker, var der ingen af mine legekammerater, der gik i børnehave - til gengæld legede vi sammen nede i gården eller hjemme hos hinanden.

Men jeg legede også alene, og min mor aktiverede mig aldrig. Hun gik hjemme og passede sit, mens jeg underholdt mig selv. Som helt lille havde jeg min egen del af soveværelset, som var adskilt fra mine forældres del med en lav reol og et forhæng. Det fungerede fint, og i den strimmel værelse havde jeg min seng og mit skrivebord.

Det var her i mit "lille hjørne", jeg begyndte at tegne og male, og da jeg lærte at læse, slæbte jeg bøger hjem fra biblioteket. Jeg kunne bruge timer med at bygge hule under spisebordet, lege café med tomme yoghurtbægre ved køkkenbordet, bygge korthuse eller lege med Lego - lægge puslespil eller spille pindespil og lægge kabale. Der var masser af muligheder - og der var også mulighed for IKKE at lave noget, for det er også godt af og til.

Jeg synes selv, at jeg havde den skønneste barndom - måske fordi jeg fik lov til at udvikle mig i mit eget tempo. Og jeg tror, at krisen på mange punkter har været en god ting for mange børn og deres forældre, fordi de har haft mulighed for at være sammen og hver for sig på en - for dem - helt ny måde.

Have-ordning...

Vi har brugt det gode vejr på haven - eller nærmere terrassen - så den kunne blive klar til at sidde på de kommende måneder.

Vores have er heldigvis en naturhave, så vi slår kun græsstier rundt om træerne og et stykke foran huset, hvor vi kan sidde. Terrassen trængte derimod til at blive ryddet og fejet, så det har vi gjort - og nu ser der nydeligt ud!

Desuden har jeg sat nogle rammer op til højbede, hvor jeg vil plante jordbær og krydderurter. Sidste år havde jeg jordbær i krukker på terrassen, og de har overvintret og endda lavet små aflæggere, som jeg har plantet ud i den ene ramme. De andre skal fyldes med nye planter, så der kommer tre forskellige sorter.

Der er kommet frisk jord i de tømte krukker, så de snart kan blive bolig for de sommerblomster, som jeg havde i min barndoms altankasser, nemlig Flittiglise og Petunia i blandede pangfarver. Et nostalgisk valg...

Og endelig har vi investeret i en hængesofa! Vi havde én i vores tidligere sommerhus, men den blev solgt sammen med huset, og den har været savnet lige siden. Den nye hængesofa kommer efter påske, og jeg glæder mig allerede som et barn juleaften... :-)

I disse tider...

I disse tider kan man bruge optimistiske ord - og disse er skrevet af amerikanske Kitty O'Meara.

Det er gode ord, og jeg bliver så utroligt glad over at se, at andre har det præcis som jeg:

"And the people stayed home. And read books, and listened, and rested, and exercised, and made art, and played games, and learned new ways of being, and were still. And listened more deeply." 

Some meditated, some prayed, some danced. Some met their shadows. And the people began to think differently." 

"And the people healed." 

In the absence of people living in ignorant, dangerous, mindless, and heartless ways, the earth began to heal." 

"When the danger passed, and the people joined together again, they grieved their losses, and made new choices, and dreamed new images, and created new ways to live and heal the earth fully, as they had been healed."

Artist: Kitty O'Meara

Noget af værdi...

Der er ingen tvivl om, at naturen trives under manglen på menneskelig aktivitet, så noget godt kommer der da ud af vores nuværende nedlukning.

Og jeg kan ikke lade være med at tænke på, at det måske er det puf, der skal til for at få os til at indse, at vi er NØDT til at tage tingene mere roligt. Det nytter ikke at blive ved med at sætte væksten op, op, op og fortsat køre i højeste gear mod afgrunden. For klimakrisen lurer jo stadig i baggrunden, selv om der ikke fokuseres så meget på den lige nu.

Måske - fromt ønske - kan denne ufrivillige "tænkepause" få os til at indse, at det ikke er så vigtigt, at vi kører i højeste gear hele tiden. Der er andre ting i livet, der er mere vigtige. Måske er vi nået til det punkt, hvor vi kan bremse op og "nøjes" med at sætte pris på det, vi har.

Og i stedet for at åbne for pengekassen og hælde penge ud på nye veje og nybyggeri, som bestemt IKKE hjælper på klimaproblemerne - så kunne vi bruge de penge på at udvikle nye ideer og nye jobs, der kunne...

Hyggelig påske

Da jeg stod og pakkede pakker med påskeservietter, blev jeg fluks bragt tilbage til min barndoms påsker, som altid var noget så hyggelige.

Vi boede i en toværelses på Frederiksberg - mig og mine forældre. Vi havde ikke meget plads, men det var aldrig noget problem - og jeg havde den skønneste barndom i lejligheden på fjerde sal med udsigt til Lindevangsskolen.

Påskemorgen listede jeg op og ud i køkkenet for at sætte vand over til te og tænde gasovnen, så jeg kunne varme de indkøbte "Gunnar Nu" gifler (det hed de!). Når jeg havde sat vand over til æg og skåret rugbrød på den gammeldags brødmaskine, dækkede jeg bordet fint med påskedug, påskeservietter og små kulørte kyllinger, og når alt var klart, vækkede jeg mine forældre.

Så sad vi længe over morgenmaden iført badekåber og snakkede om alt og ingenting, før min mor og jeg åbnede de papæg, der var indkøbt til lejligheden - fyldt med lækre chokolader og likøræg. Det var luksus i en tid, hvor man ikke fik den slags så tit.

Jeg holder stadig af traditionen med at pynte påskebordet med blomstrende forårsgrene, påskedug og påskeservietter - og så må jeg se, om der vanker et ganske lille marcipanæg, selv om vi gør vores bedste for at spise sundt... ;-)

Hip hurra...!

I dag har min allerbedste livsledsager og ven fødselsdag. Og selv om vi bare fejrer det i tosomhed, så bliver der alligevel fundet på og hygget igennem - især senere i eftermiddag, når arbejdsopgaverne kan sættes på pause.

Siden vi var unge, er fødselsdage og andre mærkedage ofte blevet til "overraskelsesdage". Nogle dage har været mere "overraskende" end andre, for vi må selvfølgelig tage hensyn til arbejde og andre ting, men der har været mange sjove oplevelser.

I disse dage er vi naturligt nok bare hjemme, men med lidt "hittepåsomhed" kan der sagtens komme noget godt ud af det. Lige om lidt går jeg ned i køkkenet for at frembringe noget lækkert, der kan bruges til eftermiddagskaffen.

Jeg siger ikke, hvad det er ;-)

Livet er som det plejer... næsten...

Hos os er der ikke meget, der har forandret sig - og dog...

Vi har jo arbejdet hjemmefra i årevis, så ingen ændringer dér. Vi har lige så travlt, som vi hele tiden har haft - jeg sender dog nok lidt flere pakker end normalt lige nu...

Forandringerne ligger mere i de små ting. Når jeg afleverer pakker, kører jeg ikke længere ind til byen, men vælger at sende fra pakkeboksen, hvor jeg kan stå - med handsker på - og sende afsted i fred og fri luft. Eller jeg vælger den lille lokale Dagli'Brugs, når jeg ved, at der er mere eller mindre tomt.

Det samme er tilfældet, når jeg køber ind. I forvejen får vi det meste leveret - det gør vi altid, fordi vi har travle arbejdsdage. Men de få ting, der mangler, bliver købt i selvsamme Dagli'Brugs, når jeg alligevel afleverer pakkerne. Så lurer jeg ud af øjenkrogen, om der er kø ved kassen - og venter lidt, hvis der er.

I går gik jeg en lang tur med hunden langs havet, og vi mødte kun ganske få. En familie fandt sten i vandkanten og vinkede, da jeg gik forbi. En pige gik oppe på stien, da jeg selv stod nede ved vandet, og vi smilede til hinanden på afstand.

Så her er det indtil videre kun de små ting, der har forandret sig... og måske er det netop de små ting, der kan gøre forskellen. Små ting som at passe på hinanden og tage hensyn ved at holde afstand.

Planer er til for at blive ændret...

Egentlig skulle vi have været på vores tomåneders forårstur til England med campingvognen om halvanden uge, men det skal vi så ikke alligevel. Heldigvis kunne vi aflyse vores bestillinger og have de betalte ophold til gode til en senere lejlighed, og den vil jeg så glæde mig til.

I stedet er jeg gået i gang med at lægge planer for alt det, jeg kan foretage mig herhjemme, indtil det bliver muligt for at tage turen Danmark rundt i stedet for:

1. Læse nogle af de bøger, jeg forkøbte mig på på sidste tur. (Man må godt hamstre bøger!)

2. Kaste mig over det flotte malersæt, jeg fik af John i julegave. (Elsker at male!)

3. Spille spil af forskellig slags. (Elsker at "banke" John).

4. Skrive min næste bog færdig (har lige færdiggjort én og er i fuld gang med nummer to).

5. Øve mig på at fremstille de små videofilm, som jeg ville have lavet på turen. (Sjovt!!)

6. Prøve flere af de gode brødopskrifter, jeg i årevis har samlet sammen. (I dag: valnøddebrød)

7. Gå lange ture (til glæde for Gussi og vægten)

8. Eksperimentere med flere sunde retter. (I går: Stegt selleri, og det smagte bare så godt!)

Jeg kan uden det mindste besvær forlænge listen, men jeg ved, at jeg har rigeligt med punkter allerede....

Man skal være glad

I går var jeg i Storstaden med en veninde og skulle blandt andet en smut i IKEA. Mens jeg stod og kiggede på en skærm for at finde den ønskede vares placering, kom jeg til at overhøre en samtale mellem to mænd af anden etnisk herkomst end dansk.

Den ene sagde noget uforståeligt, men den anden kom klart igennem:

"Jamen man skal være glad! Lige meget hvad så skal man være glad! Jeg er så GLAD, når jeg får min lønseddel hver måned. Også selv om jeg ser, hvor meget jeg betaler i skat. Jeg er bare så glad, fordi jeg overhovedet får én!"

Jeg smilede for mig selv. Sådan er det nemlig...

Da vi kørte sydpå på vej hjem, kom vi til at sidde i myldretidsbilkø. Og, som jeg sagde til min veninde: "Man skal være glad. Glad for at sidde her i en bil. Glad for at man har én".

Sådan er det nemlig.

Man skal i det hele taget være glad for livet. Glad for at man har ét...