Den engelske julekalender - 21. december 2021

Bourton-on-the-Water er én af de hyggelige Cotswold-byer. Dem er der en del af, men Bourton har sit eget særpræg. Der er nemlig lidt ”Venedig-stemning” over den charmerende by, og fem steder går lave stenbroer over floden. Den ældste af broerne er fra 1654, men Bourton-on-the-Water er endnu ældre, for byen blev grundlagt helt tilbage i det 11. århundrede. De fleste bygninger er bygget af de gule Cotswold-sten, der brydes lokalt og i det hele taget præger byerne i området.

Ikke meget har ændret sig gennem tiden, men dog alligevel… for engang var der hele tre vandmøller i byen, der fik strøm fra floden. Kun den ene er tilbage i dag, og her kan man finde byens motormuseum.

Hvis man besøger byen på et tidspunkt uden for sæsonen, har man bedst mulighed for at sidde i al fredsommelighed på en bænk ved vandet og se på ænderne, der har travlt med at ordne sig, eller måske gå rundt i gaderne og kigge på småbutikkernes vinduer. Alt føles godt, når man går tur i Bourton-on-the-Water.

Dagens spørgsmål lyder: En vandmølle kan bruges til andet end strøm - den kan nemlig også male... ja, hvad er det nu?

1. Vinduer

2. Korn

3. Billeder

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 

Mia 

💚💚💚

Julekalendergavevindere:

(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke

18. december: Birgit fra Virum

19. december: Helle fra Vejle

20. december: Marianne fra Skanderborg

Den engelske julekalender - 20. december 2021

Lege af forskellig slags har altid hørt til den engelske jul. I middelalderen var legene ret løsslupne, men senere tider lagde en dæmper på dem, og victoriatidens julelege var mere beherskede. Mange af legene kender vi stadig – blandt andet ”Memory” og kortspil.

 Den amerikanske forfatter Washington Irving levede på Jane Austens tid, og af hans fortællinger om den jul, han oplevede i engelske Aston Hall ved Birmingham, får man et herligt billede af julen i begyndelsen af 1800-tallet.

 ”Da vi nærmede os huset, hørte vi musik og latter fra den ene ende af bygningen. Dette kom, fortalte min vært mig, fra tjenestefolkenes fløj, hvor man havde lov til at tage sig en tår over tørsten og være lystig i de 12 juledage, hvis man blot holdt sig til traditionerne.

 Festlighederne var i fuld sving; juletræstammen og julelysene blev jævnligt tændt, og misteltenen med de hvide bær var hængt op til fare for de kønne stuepiger. Tjenestefolkene gik så højt op i julelegene, at vi måtte ringe adskillige gange på klokken, før nogen hørte os.”

Dagens spørgsmål lyder: Et af de nævnte spil er Memory... hvad er det nu, det går ud på? Er det...

1. Et bankospil

2. Et arkadespil

3. Et huskespil

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 

Mia 

💚💚💚

Julekalendergavevindere:

(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke

18. december: Birgit fra Virum

19. december: Helle fra Vejle

Den engelske julekalender - 19. december 2021

For blot hundrede år siden var Glasgow en udpræget industriby med storproduktion af skibe og jernbaner. Bygningen af de kæmpestore luksuslinere foregik her, hvor både berømtheder som Queen Elizabeth og Queen Mary blev til. 

I dag er Glasgow i høj grad en by med kontraster, for der er både smukke gamle bygninger, som den store katedral, der blev bygget i det 13. og 15. århundrede; klassiske bygninger fra det 18. og 19. århundrede, og supermoderne strømlinede glashuse, der er dukket op i løbet af de senere år.

Der er også mange interessante museer og kunstgallerier i Glasgow. Kelvingrove Art Gallery and Museum er ét af de mest populære, Scotlands ældste museum er universitetets Hunterian, og det nyeste skud på stammen er Riverside Museum i Glasgow Havn, hvor man kan se en masse sjove ting inden for transport og teknologi.

Dagens spørgsmål lyder: En udstilling om Glasgows berømte bysbarn startede på Kelvingrove Museum og er netop nu på tur rundt i USA. Hvem drejer udstillingen sig mon om?

1. Charles Rennie Mackintosh

2. Van Gogh

3. Picasso

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 

Mia 

 Foto: Richard Webb / Christmas Trees, Kelvingrove Museum and Art Gallery

💚💚💚

Julekalendergavevindere:

(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke

18. december: Birgit fra Virum

Den engelske julekalender - 18. december 2021

Vi har rejst med en hund i mange år, og det er ingen sag i Storbritannien - de fleste steder er vores lille ven lige så velkommen som vi. Måske ikke altid i så høj grad som i Lanercost Tea Room nær Hadrians Wall, hvor vi var for et par år siden, for her var der ligefrem indrettet en særlig hundevenlig afdeling med navnet ”Bark and Brew”.

 ”Hundeafdelingen” var nydelig og særdeles hyggelig. Der var snapshots af pelsede gæster på væggene; der var en kurv med tæpper til fri afbenyttelse, og der stod en skål med hundeknas til dem, der havde lyst til det. Vi foretrak kage og tog plads i de magelige lædermøbler, og det med kagen var en glimrende idé, for den var utroligt god! 

Gussi tog plads på sit eget ternede picnictæppe, som vi altid har med for at give indtryk af, at vi har en velopdragen hund. Han ved nemlig, at det er her, han skal være, og som regel bliver han pænt siddende. Medmindre de besøgende – som her – falder for hans mandeløjne, der nærmest udtrykker ”Åh, giv mig mad. Jeg får aldrig noget…”

… - Åh, må jeg ikke godt give ham en godbid? Den første frivillige meldte sig hurtigt, og da jeg venligt nikkede, tog hun et par stykker fra skålen på bordet. Derefter var jeg usynlig, mens det forkælede kræ blev håndfodret med bidder og kløet bag ørerne. 

Og det varede ikke længe, før den næste frivillige indfandt sig...!

Hunde er også velkomne på min yndlingspub, Lygon Arms i Broadway. Det ser man tydeligt på billedet af juletræet, hvor hovedparten af pynten består af… Ja, hvad er det nu?

 - Poser med hundegodbidder - 

-  Poser med pinocchiokugler

-  Poser med saltmandler

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

 Mange julenissehilsner Mia 

 Foto venligst udlånt af Lygon Arms

💚💚💚

Julekalendergavevindere:

(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke

Om at læse bøger fra toppen af en stige...

En del af de bøger, jeg har læst, har jeg hørt fra toppen af en stige med en malerpensel i hånden. På den måde kommer bøgerne til at knytte sig til de rum, jeg har malet:

"Den lille prins" hørte jeg i en stue i Holte; Carol Drinkwater fortalte mig om sin olivenfarm i Sydfrankrig, mens jeg rullede hvid maling på væggene i min butik og senest - mens jeg stod på en stige og malede i mit hyggelige soveværelse - har jeg hørt om Harold Fry's forunderlige pilgrimstur.

Det er ikke nemt at male lofter, når man har tårer strømmende ned over kinderne. Somme tider lattertårer, somme tider glædestårer - for det er sådan en dejlig bog. 

Den handler - logisk nok - om Harold Fry, der er gået på pension efter 45 år på den samme arbejdsplads, hvor han passede sit job i al ubemærkethed. Hans ægteskab er gået helt i stå; han bor under samme tag med den kvinde, han engang giftede sig med, men de bemærker knapt hinanden og udveksler blot høfligheder.

En dag får han et brev, der giver anledning til en meget usædvanlig opførsel. For brevet får Harold til helt spontant og ganske uforberedt at påbegynde en lang rejse fra den ene ende af England til den anden. 

Og selv om sådan en vandring virker ubegribelig og ganske uoverkommelig for en mand som Harold - så kommer man frem, "når man blot sætter den ene fod foran den anden"...

PS. Bogen findes også i dansk version har jeg set...

Autocamperliv

Autocamperliv er ikke blot titlen på én af mine bøger - nu er det igen blevet en del af tilværelsen efter en kortere flirt med en sød og hyggelig campingvogn.

Vi måtte erkende, at campingvogne ikke rigtig er os, men det skulle da prøves af. Autocampere har vi haft nogle stykker af, og nu holder den tredje i rækken i indkørslen.

Den er ikke så lang, men føles alligevel stor indvendigt, og sådan én har vi været på udkig efter længe. Der er fint plads til to og en hundeven; der er et forbavsende rummeligt køkken og rigelig med opbevaringsplads og endda et glimrende badeværelse med brus.

Så den er klar, og vi er klar... nu mangler vi bare, at England er klar. Indtil videre bliver vi herhjemme - og det har vi det faktisk ganske fint med... ;-) 

Vi har fået børn...

Vi har ventet med spænding... og NU har det svalepar, der har bygget rede ved vores hoveddør, fået unger.

Og fordi vi - stadig - sover i spisestuen, er de små fugle det sidste, vi ser om aftenen og det første, vi ser om morgenen. På den måde synes man li'som, at man kender dem...

Når jeg sidder i lænestolen ved vinduet om aftenen, kigger den lille rødhagede han nysgerrigt ind til mig, mens han sidder og ordner sig. Hunnen skæver bare ind, mens hun putter sig helt ned i reden og holder ungerne varme.

Allerede ved 4-tiden hører jeg en stille kvitren bag ruden, for den lille familie står tidligt op. Og jeg ligger i sengen og glæder mig over, at vi har givet husly til de to, der i den kommende tid vil proppe deres ungers små næb med masser af myg... ;-)

Mit uperfekte haveliv

Denne buket har jeg plukket i min uperfekte have, der er fyldt til bristepunkte med gratis, vilde blomster... ;-)

Buketten er arrangeret i et gammelt sennepsglas, men trods al den sparsommelighed ser buketten efter min mening aldeles yndig ud!

Et par af blomsterne er honningurt, der dufter vidunderligt - af honning selvfølgelig. Sødt og godt. Og når sandt skal siges, er de ikke helt gratis, for jeg købte 1 kg frø og spredte dem ud på en del af marken for et par måneder siden. 

Nu myldrer det frem med blå skønheder - tydeligvis er til glæde for bierne, der er vilde med dem. Og jeg er vild med at sidde og kigge og lytte til summeriet.

Smørblomsterne holder ikke længe i en vase, men jeg elsker dem, og jeg har så mange af dem. Og skvalderkål har fine blomsterstande, som sagtens kan pynte sammen med græsset.

Sådan bliver det uperfekte ganske perfekt i min verden :-)

En grøn oase

Det siges ofte, at perfekte græsplæner er ørkener for insekter... og sådan er det!

Men en uperfekt græsplæne er derimod fuld af liv. Vi har meget andet end mos og græs i vores plæne; blandt andet smørblomster, kløver og bellis, som jeg husker med fryd fra min barndoms parkplæner, og yndige små violer og andre bittesmå blomster, jeg ikke kender navnene på.

Vi slår altid vores uperfekte græsplæne i flere portioner. For det første for at "fordele byrden" - selv om jeg faktisk synes, at det er ret hyggeligt at slå græs - og for det andet for på den måde at sørge for, at der altid er områder med blomster.

Resultatet er et myldrende insektliv. Blandt andet har vi de mest nuttede vilde bier, der bor i huller i jorden og er ret irriterede over, at jeg med mellemrum kommer til at stille drømmesengen hen over deres bo.

Jamen altså, jeg kan jo ikke SE, hvor de bor dernede under græsset! Hvis de insisterer, flytter jeg mig et stykke væk og håber på, at jeg ikke planter mig ovenpå en anden familie... og ellers hygger jeg mig med at sidde og iagttage dem. 

I går fandt jeg en stor, metalskinnende guldbasse på gulvet i badeværelset, men heldigvis trådte jeg ikke på den fine fyr. Han blev båret ud på et stykke papir og anbragt - efter en del overtalelse - på en gren.

Og med hensyn til alt det græs, der bliver slået... så bliver det samlet sammen og brugt som jorddække, for afklippet græs er super til den slags... :-) 

Et fugleparadis

Vores nye sted er et rigtigt fugleparadis. Her er fuglekvidder og snak fra morgen til aften - ja til langt ud på natten...

Især i april havde vi besøg af trækfugle af forskellig slags. Blandt andet opdagede jeg en dag, at en masse små tornirisker havde søgt ly for regn og vind helt op ad vores mur. De sad og så forkomne ud, og jeg var helt bekymret, men efter at have siddet et par timer og sundet sig, var de klar til at flyve videre.

Nogle af dem blev, og de er stadig i haven, hvor jeg ser dem sammen med mejserne og gulspurvene. Vipstjerten er min tro følgesvend, når jeg går rundt bag huset, og når jeg sætter mig på terrassen, nusser den rundt i nærheden og synger små sange for mig. Måske er den taknemmelig, fordi jeg lukkede den ud af laden forleden dag... ;-)

Hver dag har store flokke af stære og sjaggere travlt med at gennemsøge haven. Jeg kan bruge masser af tid til at stå og iagttage dem, for de er utroligt underholdende. Af og til ser jeg en sjagger hiiiiive en orm op af jorden, så den næsten lander på halen, når ormen må opgive kampen.

Svalerne er kommet til for nylig, og et par har bosat sig det allerbedste sted - nemlig på bjælken lige ved vores hoveddør. Ikke det smarteste sted set med vores øjne, men svalerne er godt tilfredse, så det må vi jo også være. 

De små jetjagere drøner omkring i haven, men de er pist væk, når store rovfugle kredser lidt højere oppe. Og jeg stopper op og ser beundrende på de store flyvere, der roligt sejler afsted - indtil de får øje på noget på jorden og slår ned.

Det undrede mig, hvorfor der pludselig lå så meget bark på stien med jordbærplanter, men i dag opdagede jeg, at spætten har travlt med at pille insekter ud af de træstykker, jeg har kantet med. Nå ja, træstykkerne er da også pæne uden bark...

Og om aftenen, når stjernerne oplyser nattemørket og alt er tyst, går vi udenfor for at høre uglerne - og i øjeblikket også nattergalen, der synger intenst fra krattet i nærheden. Det er nærmest magisk at stå og lytte til den lille fugl, der har så stor en stemme...