tirsdag den 11. januar 2022

Med får i baghaven og kaniner i butikken


Min udsigt forandrede sig lidt mellem jul og nytår. For pludselig kom en fåreaavler og afsatte 100 bamsede får på den mark, der grænser op til vores grund. Markerne var fyldt med grønne planter, som jeg ikke umiddelbart kendte, men det var altså fåremad! 

Det er ret så hyggeligt, og nu ligner "Sofienborg" endnu mere vores engelske hus, hvor vi også var omgivet af får. Jeg ved ikke, hvor længe fårene skal være her, men for min skyld må de gerne blive længe! 

Året er kommet godt i gang her hos os. Julen er pakket ned; butikken er ved at blive ordnet og fyldt op med nye ting, og det hygger jeg mig meget med. Ligesom jeg hygger mig med at sidde i stuens bedste hjørne og skrive på en ny bog - det er ALT for længe siden. 

Også i butikken er der kommet dyr til. Disse dyr - se billedet herunder - er fremstillet af filt, og dem kan man lave selv ud fra nogle små kits, der indeholder det, der skal til for at fremstille dem. Vintermånederne er jo som skabt til at hygge sig med et eller andet, og filtdyr er ikke det værste at bruge tiden på - slet ikke, når de er så søde som disse her.



søndag den 26. december 2021

Julen er opbyggelig, afslappende og hyggelig




Det er så sandt, som det er sunget af Pyrus & Co - for sådan er MIN jul også. Og ikke bare julen... hele ugen mellem jul og nytår står i hyggens og afslapningens skær. 

Vi nåede i mål med det hele - butikkens pakker kom afsted til tiden. "Den engelske Julekalender" kom i mål, skønt min sædvanlige webside forsvandt midt i det hele (årsagen kendes endnu ikke!). Og her i huset kom mit lille bibliotek endda til at stå ryddeligt og nydeligt. Efter et helt år med rod og oplagring! Åh, det var virkelig en fryd.

Og nu er der plads til alle de bøger, jeg fik i julegaver og alle de bøger, jeg ønsker mig i fødselsdagsgave om bare en måneds tid. Og mere til. Det kan da ikke være bedre efter min mening...

Nisserne er kommet på besøg og står hist og her i huset, og der er lunt og rart i stuerne, hvor vi sidder med benene oppe og ser TV eller læser - hvis vi da ikke spiller Ludo med dødeligt alvor eller Matador i engelsk udgave.

Og igen er jeg helt enig i det, som Pyrus & Co synger: Jul, det kan man ikke have for tit!



fredag den 24. december 2021

Den engelske julekalender - 24. december 2021


Endelig er vi nået frem til den sidste “julekalenderlåge” og dermed juleaften. Roen er ved at falde over de fleste/nogle/i hvert fald mig…  og den forestående aften er særdeles velkommen. 

Juleaften betyder forskellige ting for forskellige mennesker. For mig er det en aften, hvor jeg mindes min engang så store familie, men ikke med vemod – kun med glæde over, at alle de dejlige mennesker på et tidspunkt var en del af mit liv – de har for evigt sat deres spor i mit sind. 

Uanset om jeres jul er dansk eller engelsk – så håber jeg, at den bliver hyggelig og lige præcis sådan som I vil have den… 

Traditionen tro vender Den Engelske Julekalender tilbage til næste år. Tak fordi I så entusiastisk deltog i min lille juleleg.  :-) 

MERRY CHRISTMAS EVERYONE! 

Dagens spørgsmål lyder: I England tager man først juletræet ned, når vi er inde i det nye år. Men hvilken måned?

1. Januar

2. Maj

3. Oktober

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 
Mia 

Foto: mig

💚💚💚
Julekalendergavevindere:
(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke
18. december: Birgit fra Virum
19. december: Helle fra Vejle
20. december: Marianne fra Skanderborg
21. december: Maria fra Hornbæk
22. december: Lise fra Roskilde
23. december: Pialovise fra Sønderborg
24. december: Helen fra Vanløse

torsdag den 23. december 2021

Den engelske julekalender - 23. december 2021


Den store katedral i Wells dominerer byen, der ellers er én af de mindre. Men det gør ikke spor, at byen ikke er så stor – den er fyldt med gode butikker og cafeer, så der er nok at se og gøre. To gange om ugen er der markedsdage, og folk strømmer til for at købe fra de mange boder, der bliver stillet op på torvet. 

Det var de naturlige kilder i undergrunden, der oprindeligt fik folk til at slå sig ned i Wells, og byen har netop fået sit navn fra de kilder, som man stadig kan se i biskoppens palads. Mange af husene i Wells er fra middelalderen, mens andre er af nyere dato, og netop blandingen af stilarter og de smalle gader gør byen meget hyggelig.

Katedralen er et imponerende bygningsværk i gotisk stil, og når man kommer indenfor, kan man se de store "sakseformede" buer, der i sin tid blev konstrueret som en støtte for tårnet, som ellers truede med at bryde sammen. Læg også mærke til uret, der er det næstældste fungerende ur i Storbritannien. Når klokken slår, kommer mekaniske figurer frem – blandt andet riddere med sænkede lanser. 

Dagens spørgsmål lyder: Riddere har ofte en lidt særpræget beklædning, der er lavet af... Ja, hvad er det nu?

1. Metal

2. Staniol

3. Pergament

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 
Mia 

💚💚💚
Julekalendergavevindere:
(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke
18. december: Birgit fra Virum
19. december: Helle fra Vejle
20. december: Marianne fra Skanderborg
21. december: Maria fra Hornbæk
22. december: Lise fra Roskilde

onsdag den 22. december 2021

Den engelske julekalender - 22. december 2021


Der er meget at udforske i Greenwich – et spændende hjørne af London med masser af historie og smukke bygninger. Man kan besøge observatoriet og det maritime museum – og også Royal Naval College, der ligger helt ned til Themsens bred.

Engang lå Greenwich Palace her – det fantastiske slot, hvor Henrik VIII og Elizabeth I blev født, og hvor Henrik VIII afholdt storslåede fester og ridderturneringer. Men efter den engelske borgerkrig kom slottet til at stå glemt og forsømt, og i slutningen af det 17. århundrede tegnede arkitekten Christopher Wren en helt ny bygning, der skulle bruges til hospital for marinens folk.

Kunstmaleren James Thornhill fik til opgave at udsmykke hallens loft og vægge, og det gjorde han utroligt flot. Thornhill var en såkaldt historisk maler, og han er kendt for sine imponerende udsmykninger i bl.a. Hampton Court og kuplen i St. Pauls Katedral.

Hospitalet – der nærmere fungerede som pensionat - lukkede i 1869, og fra 1874 og frem til 1997 blev bygningen brugt som uddannelsesinstitution for officerer. Nu holder Royal Naval College åbent for offentligheden, der kan glæde sig over synet af de smukke rum og nok især hallen med det helt fantastisk malede loft.

Dagens spørgsmål lyder: Når man hører om Greenwich, så er det ofte i forbindelse med... Ja, hvad er det nu?

1. Tøj

2. Tæpper

3. Tid

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 
Mia 

💚💚💚
Julekalendergavevindere:
(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke
18. december: Birgit fra Virum
19. december: Helle fra Vejle
20. december: Marianne fra Skanderborg
21. december: Maria fra Hornbæk

tirsdag den 21. december 2021

Den engelske julekalender - 21. december 2021


Bourton-on-the-Water er én af de hyggelige Cotswold-byer. Dem er der en del af, men Bourton har sit eget særpræg. Der er nemlig lidt ”Venedig-stemning” over den charmerende by, og fem steder går lave stenbroer over floden. Den ældste af broerne er fra 1654, men Bourton-on-the-Water er endnu ældre, for byen blev grundlagt helt tilbage i det 11. århundrede. De fleste bygninger er bygget af de gule Cotswold-sten, der brydes lokalt og i det hele taget præger byerne i området.

Ikke meget har ændret sig gennem tiden, men dog alligevel… for engang var der hele tre vandmøller i byen, der fik strøm fra floden. Kun den ene er tilbage i dag, og her kan man finde byens motormuseum.

Hvis man besøger byen på et tidspunkt uden for sæsonen, har man bedst mulighed for at sidde i al fredsommelighed på en bænk ved vandet og se på ænderne, der har travlt med at ordne sig, eller måske gå rundt i gaderne og kigge på småbutikkernes vinduer. Alt føles godt, når man går tur i Bourton-on-the-Water.

Dagens spørgsmål lyder: En vandmølle kan bruges til andet end strøm - den kan nemlig også male... ja, hvad er det nu?

1. Vinduer

2. Korn

3. Billeder

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 
Mia 

💚💚💚
Julekalendergavevindere:
(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke
18. december: Birgit fra Virum
19. december: Helle fra Vejle
20. december: Marianne fra Skanderborg

mandag den 20. december 2021

Den engelske julekalender - 20. december 2021


Lege af forskellig slags har altid hørt til den engelske jul. I middelalderen var legene ret løsslupne, men senere tider lagde en dæmper på dem, og victoriatidens julelege var mere beherskede. Mange af legene kender vi stadig – blandt andet ”Memory” og kortspil.

 Den amerikanske forfatter Washington Irving levede på Jane Austens tid, og af hans fortællinger om den jul, han oplevede i engelske Aston Hall ved Birmingham, får man et herligt billede af julen i begyndelsen af 1800-tallet.

 ”Da vi nærmede os huset, hørte vi musik og latter fra den ene ende af bygningen. Dette kom, fortalte min vært mig, fra tjenestefolkenes fløj, hvor man havde lov til at tage sig en tår over tørsten og være lystig i de 12 juledage, hvis man blot holdt sig til traditionerne.

 Festlighederne var i fuld sving; juletræstammen og julelysene blev jævnligt tændt, og misteltenen med de hvide bær var hængt op til fare for de kønne stuepiger. Tjenestefolkene gik så højt op i julelegene, at vi måtte ringe adskillige gange på klokken, før nogen hørte os.”

Dagens spørgsmål lyder: Et af de nævnte spil er Memory... hvad er det nu, det går ud på? Er det...

1. Et bankospil

2. Et arkadespil

3. Et huskespil

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 
Mia 

💚💚💚
Julekalendergavevindere:
(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke
18. december: Birgit fra Virum
19. december: Helle fra Vejle

søndag den 19. december 2021

Den engelske julekalender - 19. december 2021


For blot hundrede år siden var Glasgow en udpræget industriby med storproduktion af skibe og jernbaner. Bygningen af de kæmpestore luksuslinere foregik her, hvor både berømtheder som Queen Elizabeth og Queen Mary blev til. 

I dag er Glasgow i høj grad en by med kontraster, for der er både smukke gamle bygninger, som den store katedral, der blev bygget i det 13. og 15. århundrede; klassiske bygninger fra det 18. og 19. århundrede, og supermoderne strømlinede glashuse, der er dukket op i løbet af de senere år.

Der er også mange interessante museer og kunstgallerier i Glasgow. Kelvingrove Art Gallery and Museum er ét af de mest populære, Scotlands ældste museum er universitetets Hunterian, og det nyeste skud på stammen er Riverside Museum i Glasgow Havn, hvor man kan se en masse sjove ting inden for transport og teknologi.

Dagens spørgsmål lyder: En udstilling om Glasgows berømte bysbarn startede på Kelvingrove Museum og er netop nu på tur rundt i USA. Hvem drejer udstillingen sig mon om?

1. Charles Rennie Mackintosh

2. Van Gogh

3. Picasso

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

Mange julenissehilsner 
Mia 

 Foto: Richard Webb / Christmas Trees, Kelvingrove Museum and Art Gallery

💚💚💚
Julekalendergavevindere:
(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke
18. december: Birgit fra Virum



lørdag den 18. december 2021

Den engelske julekalender - 18. december 2021


Vi har rejst med en hund i mange år, og det er ingen sag i Storbritannien - de fleste steder er vores lille ven lige så velkommen som vi. Måske ikke altid i høj grad som i Lanercost Tea Room nær Hadrians Wall, hvor vi var for et par år siden, for her var der ligefrem indrettet en særlig hundevenlig afdeling med navnet ”Bark and Brew”.

 ”Hundeafdelingen” var nydelig og særdeles hyggelig. Der var snapshots af pelsede gæster på væggene; der var en kurv med tæpper til fri afbenyttelse, og der stod en skål med hundeknas til dem, der havde lyst til det. Vi foretrak kage og tog plads i de magelige lædermøbler, og det med kagen var en glimrende idé, for den var utroligt god! 

Gussi tog plads på sit eget ternede picnictæppe, som vi altid har med for at give indtryk af, at vi har en velopdragen hund. Han ved nemlig, at det er her, han skal være, og som regel bliver han pænt siddende. Medmindre de besøgende – som her – falder for hans mandeløjne, der nærmest udtrykker ”Åh, giv mig mad. Jeg får aldrig noget…”

… - Åh, må jeg ikke godt give ham en godbid? Den første frivillige meldte sig hurtigt, og da jeg venligt nikkede, tog hun et par stykker fra skålen på bordet. Derefter var jeg usynlig, mens det forkælede kræ blev håndfodret med bidder og kløet bag ørerne. 

Og det varede ikke længe, før den næste frivillige indfandt sig...!

Hunde er også velkomne på min yndlingspub, Lygon Arms i Broadway. Det ser man tydeligt på billedet af juletræet, hvor hovedparten af pynten består af… Ja, hvad er det nu?

 - Poser med hundegodbidder - 
-  Poser med pinocchiokugler
-  Poser med saltmandler

Hvis du vil deltage i konkurrencen om en lille kalendergave, skal du sende dit svar på mail til info@anglofilia.dk  Vinderen får direkte besked, og vindernavne bliver offentliggjort her på siden (kun navn og by).

 Mange julenissehilsner Mia 

 Foto venligst udlånt af Lygon Arms

💚💚💚
Julekalendergavevindere:
(trukket ved lodtrækning, så man kan sagtens være heldig mere end én gang):

17. december: Lisbeth fra Svaneke




lørdag den 7. august 2021

Om at læse bøger fra toppen af en stige...


En del af de bøger, jeg har læst, har jeg hørt fra toppen af en stige med en malerpensel i hånden. På den måde kommer bøgerne til at knytte sig til de rum, jeg har malet:

"Den lille prins" hørte jeg i en stue i Holte; Carol Drinkwater fortalte mig om sin olivenfarm i Sydfrankrig, mens jeg rullede hvid maling på væggene i min butik og senest - mens jeg stod på en stige og malede i mit hyggelige soveværelse - har jeg hørt om Harold Fry's forunderlige pilgrimstur.

Det er ikke nemt at male lofter, når man har tårer strømmende ned over kinderne. Somme tider lattertårer, somme tider glædestårer - for det er sådan en dejlig bog. 

Den handler - logisk nok - om Harold Fry, der er gået på pension efter 45 år på den samme arbejdsplads, hvor han passede sit job i al ubemærkethed. Hans ægteskab er gået helt i stå; han bor under samme tag med den kvinde, han engang giftede sig med, men de bemærker knapt hinanden og udveksler blot høfligheder.

En dag får han et brev, der giver anledning til en meget usædvanlig opførsel. For brevet får Harold til helt spontant og ganske uforberedt at påbegynde en lang rejse fra den ene ende af England til den anden. 

Og selv om sådan en vandring virker ubegribelig og ganske uoverkommelig for en mand som Harold - så kommer man frem, "når man blot sætter den ene fod foran den anden"...

PS. Bogen findes også i dansk version har jeg set...