Naturens lysshow

Her er ikke meget lys hernede på Lolland, hvor vi bor. Ikke andet end det, vi selv tænder i hvert fald. Og det betyder, at "naturens lysshow" i form af stjernehimler, stjerneskud og magiske fuldmåner fremstår tydeligt og uhindret... medmindre det er overskyet selvfølgelig.

Ofte har vi stået uden for vores hus og set stjernerne falde om ørerne på os - sådan føles det af og til - og ofte har jeg gået ud med hunden i et næsten hvidt, fortryllende fuldmåneskær.

I aften håber jeg endnu en gang at få en god naturoplevelse; i hvert fald fortæller DR, at der i aften/nat er et kæmpe stjerneskudsshow - så jeg må pakke mig, John og hunden godt ind og bevæge os ud i den lollandske nat...

Godt nytår!

Et nyt år er begyndt, og vi kom ind i det på en særdeles fredsommelig måde. Vores nytår har altid været en ret stilfærdig affære, for fyrværkeri er ikke noget, vi spilder penge på. I stedet gik vi i køkkenet sammen og lavede dejlig mad.

Juleaften fik vi maden udefra, og det, som vi havde høje forventninger til, var lidt af en skuffelse. Så vi besluttede os for at lave en alternativ nytårsmeny selv, og det gjorde vi.

Jeg har altid været glad for grøn mad, og Kirsten Skaarups bøger - og nu hjemmeside - har været en fast følgesvend siden 90'erne. I går var det også hendes udmærkede opskrifter, vi benyttede os af, da vi lavde "fiskefilet med hjemmelavet remoulade" til forret og "tærte med squash og oliven" til hovedret. Vi havde tænkt på rødbedeis til dessert, men vi blev enige om, at vi ikke havde plads til mere i vores maver.

Fiskefilet'erne var egentlig pandestegte pastiknakskiver, og vi synes, at det lød sjovt. Det overraskede mig, at det kom til at smage så "rigtigt", og det er slut med at købe færdiglavet remoulade. Uhm, det var så lækkert. Og da vi lige havde fået en sending økologiske oliven fra Spanien, var tærten et oplagt valg til hovedret.

Bagefter puslede jeg videre med årets julepuslespil, og efter te og en spændende krimi gik vi i seng. Sådan helt hverdagsagtigt. Gussi puttede mellem os, og midnatsfyrværkerilarm hørte vi ikke meget til. Vi sov!

Mest for sjov - små håndholdte videoer fra hverdagen

Jeg er blevet ret glad for at indspille små videoer om dit og dat - indtil nu er det blevet til videoer fra butikken med fokus på nogle af varerne og også en præsentation af mine egne personlige julekalendere.

I søndags forsøgte jeg mig som udendørs videofotograf. Vejret var så fint, og jeg havde Gussi med i snor. Det sidste var så min Akilleshæl... for prøv at gå roligt med det lille kræ i den anden ende af snoren...!

Resultatet blev en hel masse hund - set bagfra - og ikke ret meget af omgivelserne andet end siv. Pæne siv, ganske vist... men der er plads til forbedringer.

Så denne video blev kategoriseret som "Mest for sjov", og jeg har på fornemmelsen, at der kommer en hel del i denne kategori. :-)

Hvis du har lyst til at kigge ind på min kanal, kan du finde den lige HER

En dag i Rye

Vores første udflugt på denne rejse gik til byen RYE i East Sussex - den hyggelige by, som jeg føler mig godt hjemme i efterhånden. Med Gussis hjælp har jeg fundet flere små nemt oversete smøger og halvgemte spisesteder, for han er en hund efter den slags...

Vi lejede et hus i Rye for nogle år siden; et fint stort hus i tre etager midt inde i centrum, og her havde vi gæster fra Danmark i et par uger. Det var et virkelig dejligt sted at bo, for der var en fantastisk udsigt fra stuen og værelserne, og det var så hyggeligt, at man kunne lunte en tur ned i byen efter dagens udflugter.

Denne gang var Rye bare ét af de mange mål på vores efterårstur, og vi nød at gense de smukke huse og de gamle gader. Boghandleren skulle selvfølgelig besøges, og som altid blev vi trukket med ind hos dyrehandleren, hvor der helt sikkert var noget lækkert.

Dagen blev afsluttet med eftermiddagste og hjemmebagte scones i en lille hyggelig café, som vi ikke tidligere havde set. Nye steder bør altid prøves af...

Landet i England

Så er vi landet i England, og vi har slået os ned på en campingplads i Kent. Pladsen er præcis, som jeg foretrækker - helt basal, blot med strøm og vand. Til gengæld er her fred og ro og kun plads til fem vogne... lige nu er her kun tre med os.

Vi er omgivet af marker og skove, og fra vores "forhave" har vi udsigt til græssende heste og gæs, når de ellers kommer forbi.

Her bliver vi nogle dage, for der er mange gode steder at besøge. Blandt andet er der kun et kvarters tid til den skønne by Rye, som vi har boet i flere gange, og til Tenterden i den modsatte retning.

Jeg skal nok komme med opdateringer og billeder, men hele turen bliver også beskrevet i en ny bog, som jeg er gået i gang med. Mere om det senere... :-)

Dage i Brugge

 

På vej til og fra England stopper vi altid i Brugge og bliver nogle dage - således også denne gang, hvor vi nød livet på de små cafeer og gik lange ture langs kanalerne.

Brugge har selvfølgelig masser af gamle huse, men der er plads til spræl, som man kan se på billedet herunder, og moderne bygninger finder plads hist og her. 

Personligt ville jeg elske at bo på én af de store husbåde, der ligger og vugger på kanalerne...

Tre dage på Bornholm

I sidste uge tog vi nogle dage til Bornholm, og der var selvfølgelig så dejligt, at vi slet ikke havde lyst til at tage hjem igen.

Men der var ting og sager at passe, og det vigtigste var at besøge min svigermor, der nu bor på plejehjem. Og det glædede os meget at se, at hun var rigtig glad for at være der...

Vi kørte ture alle tre (fire med Gussi) - drak kaffe hos fru Petersen i Østermarie, hvor kagerne var så mange, at selv jeg ikke fik smagt dem alle (jeg gjorde ellers mit bedste)... og vi nød at sidde ved vandet i Gudhjem den ene dag, og at besøge Snogebæk den næste.

Om aftenen gik vi tur med hunden mellem nyslåede marker, blåt hav og udsigt til Christiansø, for her havde vi lejet en lille hundevenlig lejlighed. På vej ud og hjem spiste vi frokost i Ystad og så på smukke huse.

En rigtig dejlig tur! Der skal ikke så meget til for at gøre hverdagene oplevelsesrige.. :-)

Skøn dag med udflugt

Jeg elsker at være på farten, men det behøver ikke altid at være noget med månedlange ture. Små udflugter er ikke at kimse ad, og sådan én tog jeg på i går sammen med en god veninde.

Fra Maribo kørte vi sydpå til Brunddragene med Store Klit - Lollands højeste klit. Det blæste en pelikan, men det var dejligt friskt efter en varm tur i bilen, og vi gik lidt langs havet, før vi travede ud på den lange tange, der er et fuglereservat. I fuglenes yngletid er der ingen adgang, men her i august har Saksfjed-Hyllekrog fuglereservatet åbent igen.

Medbragte madpakker blev fundet frem, og det var et rart sted at sidde og småsnakke, mens vi holdt øje med flyvende, vadende og svømmende fugle. Det skulle være et fantastisk sted at se rovfugletræk, men det må vente til senere på året.

Ikke så langt fra reservatet ligger nogle få sommerhuse; små gammeldags huse, der efter min mening er præcis, som de skal være: Primitive og hyggelige og bare omgivet af natur.

Vores udflugt sluttede med kaffe og is i Nysted havn - det kan ikke blive meget bedre... :-)

Min spanske have

Jeg har det sidste års tid haft en have i Spanien... Sådan føles det i hvert fald, når man "lejer" et træ, en busk, en mark eller noget helt tredje gennem det, der kaldes "crowdfarming".

Man får selvfølgelig ikke bare et træ, men også høsten af det træ. Frugten dyrkes økologisk, og man får den tilsendt nyplukket i en dertil indrettet kasse.

For landmanden betyder det, at han på forhånd ved, at han har solgt så og så meget frugt. Han/hun nyder godt af, at der er familier "derude", der venter spændt på årets høst, og han behøver ikke at bekymre sig om, hvorvidt supermarkederne vil presse priserne, eller om de overhovedet er interesseret i at købe fra ham. Jeg ved, at de forskellige dyrkere føler en langt større glæde ved deres arbejde, fordi de har den tryghed, og fordi de ved, at de glæder andre. Der er også en nærkontakt, fordi man hos de fleste er velkommen til at aflægge et besøg, hvis man ønsker det.

I min have har jeg to appelsintræer, et oliventræ, et mandeltræ, et clementintræ og et citrontræ. Hele sidste vinter fik jeg leveret en kasse appelsiner hver 14 dag, hvilket gav os et par appelsiner hver pr. dag. Måske én medvirkende årsag til, at jeg fløj igennem en lille vinterforkølelse uden de store problemer.

Lige nu har jeg fået citroner. Tre skåle fulde, der primært bliver brugt til citronvand. 5-6 citroner presses og blandes med vand, og sådan en kandefuld drikker vi i løbet af dagen. Ingen sukker i, men det kan man jo gøre, hvis man vil have limonade. Jeg kan gode lidt mit citronvand syrligt og friskt.

Hjemme igen

Vores forårstur i Trille Campingvogn kom til at vare næsten tre måneder - og vi var vidt omkring. Hele vejen gennem Tyskland, Holland, Belgien og Frankrig via tunnelen til England, og hele vejen op gennem Cambridgeshire, Derbyshire, Lancashire til Lake District, Hadrians Wall og Yorkshire. Derefter hele vejen ned gennem Shropshire, Herefordshire og Worcestershire og retur gennem Warwickshire.

Vi besøgte et par af vores yndlingsbyer undervejs; blandt andet Oisterwijk i Holland, hvor vi var i nogle dage. Vi lærte den at kende på udvejen, og blev lidt længere på hjemvejen, lige som vi blev i Brugge i Belgien i næsten et par uger sammenlagt.

Jeg har skrevet en bog om vores tur rundt i England, og den skal jeg lægge sidste hånd på nu, så den kan blive udgivet inden så længe. Og nu skal jeg vænne mig til at være "stationær" igen - det er noget af en omvæltning efter så lang tid på 10 kvadratmeter; alting er pludselig meget langt væk, når man skal bruge det :-)

Rapport fra en campingvogn

Vi har fundet os godt til rette i vores lille Trille campingvogn. Man lærer forbavsende hurtigt at klare sig på sparsom plads, og selv om jeg - med erfaring fra vores to tidligere autocampere - beherskede mig ganske meget, da vognen blev pakket, så er der alligevel adskillige ting, der bliver "sat af" næste gang.

Til gengæld er der ting, som jeg er blevet glad for at have med. Først og fremmest vores lille robotstøvsuger, der ikke fylder nær så meget som en rigtig støvsuger med slange og mundstykke. Hver morgen efter morgenmaden slipper jeg støvsugeren løs, mens jeg reder senge - og træder behændigt hen over "Roberta" - og vi er som regel færdige, når opvasken er klaret. I autocamperen var det altid en kamp at holde rent, fordi der var så mange niveauer og hjørner, men her går det som en leg.

Mikroovnen, som vi begge helst ville have været fri for, fordi vi aldrig bruger sådan én... den fungerer perfekt som brødskab. Og vi elsker vores store badeværelse, der fylder hele bagenden af vognen. Vi bruger det flittigt, når vi holder på pladser uden faciliteter, så vi klarer os fint med bare vand og strøm.

Alt i alt har campingvognen vundet på point. Den er virkelig blevet vores lille hjem på hjul; vi har, hvad vi skal bruge, og vi nyder, at vi kan bosætte os præcis, hvor vi vil - for en tid...

Hadrians mur

Vi har været nogle uger i Lake District, og lige nu er vi på vej mod øst. Det vil sige... de næste dage er vi her, hvor vi er - i nærheden af Carlisle - for det er Bank Holiday og altså forlænget weekend i England, og det er arbejdsweekend for os.

Men i går tog vi på tur til Northumberland, der grænser op til Cumbria ikke så langt herfra. Det var bidende koldt, men vikinger som os er jo altid udstyret med varmt tøj, så vi tog lange underbukser og tykke trøjer på, og så mandede vi os op.

Fordelen var, at vi havde en stor del af Hadrian's Wall for os selv - i hvert fald den bid, hvor Housestead fortet ligger. Så vi kunne udforske i fred og trave en lang tur langs muren, mens Gussi benyttede alle muligheder for at komme højt til vejrs...

Dejlige dage i Belgien

Vores Trille campingvogn har fået repareret sit kabel og kan igen. Og nu er vi i Brügge, hvor vi bor på en dejlig plads i udkanten af byen. Her føler vi os godt nok hjemme efterhånden; her er alt, hvad vi har brug for, og jeg kan vældig godt lide Belgien. Ens første kærlighed fornægter sig aldrig... ;-)

Her er en fantastisk lille skov til morgentur med hunden; her er et helt fantastisk supermarked med ALT, hvad man kan ønske sig, og man er i gåafstand ind til min elskede by. Faktisk synes jeg, at pladsen her er bedre end den autocamperholdeplads inde i centrum, som vi ellers oftest har benyttet.

I går planlagde jeg turen til England. Vi tager over på næste onsdag, og så bliver det noget med Lake District... og en hel masse andet. Og efter en halv dag med arbejde og tilrettelægning gik vi en lang tur ned til Brügges møller, hvor vi kendte et godt kaffested.

Gussi kendte det også. Han har været her for, og det forkælede kræ fik lov af sin far til at sidde på sit hundetæppe på bænken ved siden af ham. Og her sad Gussi lystigt gumlende på hundebidder og holdt øje med verden omkring os.

Når beslutninger bliver truffet for én...

Det var egentlig ikke meningen, at vi skulle være adskillige dage i Holland, men da det lykkedes os at ødelægge kablet mellem bil og campingvogn, så der ikke længere var blinklys på bovognen, måtte vi indlogere os på en lille landboplads og vente på hjælp.

På den måde kom jeg til at lære Oisterwijk nærmere at kende. For lige nu bor vi blot ti minutters kørsel derfra, og det er faktisk ikke så tosset. Det er en fin lille by med mange grønne områder og smukke huse, og så er der utroligt mange biler i den dyre ende. Måske er Oisterwijk Hollands svar på Gentofte? Man skulle næsten tro det...

Og på den måde har jeg haft tid til at indrette Trille campingvogn. For først når man bor i den, finder man ud af, hvordan man bedst finder plads i de smalle skabe, og efterhånden lærer man, hvilke ting man bruger mest og mindst.

Og så har jeg moret mig med at hænge lidt billeder op på den stump væg, der er ledig. I en autocamper/campingvogn må der godt være sjovt at være, synes jeg, så vores er fyldt med farveglade puder og en hel masse forskelligfarvede garnnøgler på den smalle hylde over vinduet, hvor der ikke er plads til noget som helst andet.

Fodboldhunden Gussi

Min lille hund er jo et "adoptivbarn" fra Spanien - og af den grund kender vi ikke alt til hans baggrund. Vi har så efterhånden opdaget, at han går helt amok over skateboards, så det gælder om at holde fast i ham, når en skateboardløber kommer susende forbi.

En anden svaghed er... fodbolde.

Forleden gik han tur med sin far i skoven, og dér fandt Gussi en punkteret foldbold. DEN måtte med hjem! Fordi fodbolden var punkteret, kunne hundekæberne lige lukke sig om et stykke af bolden, og så bar han den selv tilbage. Med maaaange pauser undervejs.

Til sidst fik hans far allernådigst lov til at bære den det sidste stykke - og siden har fodboldkamp stået på dagens skema.

Hver dag efter frokost står den lille hund klar med forventningsfuldt blik. Og når vi har hentet bolden, der nu bor bag lukket dør i fyrrummet (så hunden ikke går i selvsving HELE tiden), går den vilde jagt i haven. Med hurtighed, snuhed og beskidte tricks gælder det om at få fat i bolden - og Gussi elsker det! Det ER faktisk også ret sjovt... :-)

Konsekvenser

Når jeg går tur med hunden, går jeg tit og filosoferer over ting. Ikke store dybsindige ting; måske bare små hverdagsting.

I dag gik jeg og filosoferede over ordet "konsekvens".

Hver gang man foretager en handling, er der en konsekvens ved den handling. Det kan være en hvilken som helst handling:

Hvis man f.eks. vælger at sætte sig ud i haven i stedet for at male huset, så har det mindst to konsekvenser. Man risikerer at blive solskoldet, hvis man sidder der for længe - og huset maler ikke sig selv.

Men vælger man at TÆNKE over konsekvensen ved den handling, så kan man jo sige "jo, men jeg sætter mig i skyggen; så bliver jeg ikke solskoldet". Og "ja, men jeg vil hellere male huset til efteråret, for det er faktisk ikke godt at male, når solen skinner så meget".

Man kan derfor nyde at sidde i haven resten af dagen, for man HAR tænkt over konsekvenserne.

Årsagen til, at jeg tænkte over netop det i dag, var blandt andet, at der lå så mange dåser langs landevejen, hvor jeg gik. Jeg samlede dem op i en pose og så kom den tanke med "konsekvensen af ens handlinger".

Gad vide, hvor mange der tænker over, hvad det betyder at kaste ting fra sig i naturen. Hvis de stoppede bare en brøkdel af et sekund og tænkte over konsekvensen, ville de måske lade være.

For konsekvensen af en smidt dåse kan være en skåret pote eller snude. Konsekvensen af en plastikpose med madrester kan være en langsom kvælningsdød hos et dyr.  Konsekvensen er selvfølgelig også, at det ser grimt ud, og at ligegyldigheden med naturen breder sig til andre.

I ovennævnte tilfælde kræver det ikke det store at regne konsekvensen ud, men det er ikke altid så enkelt. Jeg taler af erfaring, for jeg har selv nogle gange handlet uden at (kunne) gennemskue mulige konsekvenser. Det er gerne de ting, man fortryder og bliver ked af bagefter.

Så også for ens egen skyld gælder om at tænke over konsekvenserne...

Glædelig julefred

Efter juletravlhed i butikken og "Den engelske julekalender" på min anglofile blogside er det helt rart med den julefred, der nu har sænket sig over det lille hjem.

Jeg må indrømme, at jeg var lidt bekymret over tanken om at holde den første juleaften uden min mor - men det gik nu bedre end forventet.

Hovedårsagen var nok den lille hund, der juleaftensmorgen vækkede os klokken fem ved at være syg. Han havde åbenbart/måske/sandsynligvis spist et eller andet, hans mave ikke kunne lide - og mens han før har kunnet løse det selv ved at spise lidt græs og "sove den ud", så var han denne gang helt oppe at køre.

Han ville hele tiden ud i haven og spise græs, fordi han instinktivt vidste, at det kunne hjælpe - men der er forskel på at spise lidt græs og så nedlægge hele græsplænen. Han blev ved - og det var koldt, så jeg var bekymret for ham.

Ved formiddagskaffen blev jeg enig med min rare mand om, at vi lige skulle ringe til den lokale dyrlæge og høre, om han havde et godt råd. Han mente, at jeg lige skulle komme forbi med Gussi, så han kunne kigge på ham, og så fik den lille hund noget beroligende og styrkende til maven.

Og det hjalp heldigvis. Den lille hund smilede fra øre til øre, da vi kom hjem - sådan som han altid gør, når han er glad - og så gik vi alle tre en god lang tur.

Vi havde besluttet at dele julepakkerne op (der var sjovt nok fælles pakker fra nissen og julemanden også, så det kunne da blive til lidt...). Den første halvdel fik vi til eftermiddagskaffen i går, og den anden til formiddagskaffen i dag. Det var vældigt hyggeligt og gav os god tid til at nyde gaverne.

Bagefter lavede vi i fællesskab verdens nemmeste juleaftensmad (med en lille frilandssteg, der passede sig selv, brunede kartofler og Irmas købesovs) - og desserten ændrede vi til risalamande-eftermiddagsdessert 2. juledag. Jeg (eller rettere min mave) er alligevel ikke god til desserter i kombination med flæskesteg - og juledesserten kan fint gå for at være en "flødekage til kaffen". Der er alligevel ikke nogen mandel i, for med kun to personer kniber det lidt med overraskelses-elementet... ;-)

Alt i alt blev det en ganske hyggelig - omend lettere psykisk udmattende - dag. Og bekymringerne over hunden overskyggede i en vis grad savnet af mor. Sådan er der måske en mening med alt...

En god udsigt

Når jeg står og pakker bestillinger fra min netbutik, kan jeg kigge ud i haven imens. Det er ikke nogen tosset udsigt, og jeg står og hygger mig med "pakkeriet".

Lige nu er der ret meget liv i haven. Store flokke af trækfugle kommer forbi med jævne mellemrum, for der er gode fuglelokaliteter i nærheden. Fasanerne spankulerer omkring; spurvehøgen drøner rundt, og jeg ser ofte store musvåger lande i træerne. Uglerne ser jeg derimod aldrig, men jeg hører dem om aftenen, og der er mange af dem - til Gussis store fortrydelse, for af en eller anden grund kan han ikke lide ugler.

Gærdesmutten har fået den idé, at den smutter (!) ind på badeværelset, når vinduet står åbent. Jeg ved ikke hvorfor, men den har gjort det flere gange nu - måske synes den, at der er lunt og rart derude, eller også er den bare nysgerrig. Den har ikke noget problem med at finde ud igen, åbenbart... den lægger bare et visitkort, så jeg kan se, at den har været der... :-)

Hvem bestemmer lige her...?

Selv om Gussi ligner uskyldigheden selv, så er han en lille beregnende sag.

Der er ingen tvivl om, hvem der bestemmer de daglige gåtures rute - og det er sjældent mig! Gussi har en fantastisk evne til blid manipulation - ikke noget med at trække afsted; han bruger list i stedet for.

Hvis han vil over vejen, stopper han op og stirrer intenst på den anden side. Han ved godt, at han ikke bare må gå over, men man forstår vel hentydningen?!

Hvis han vil i en anden retning end jeg, går han ind foran mig og stopper op - og når nu vi ER stoppet, så kan vi jo lige så godt dreje af, ikke sandt?!

Men selv om nogle hundeejere sikkert vil vånde sig, fordi jeg lader hunden bestemme, så gør jeg det, fordi det morer mig. Jeg beundrer hans opfindsomhed og snedighed, når der er noget, han vil - og jeg ved også godt, at han lystrer, hvis jeg virkelig får den "strenge" stemme på. 

Så han får lov... også fordi han er så god til at finde på nye ruter, vi ikke har prøvet før.

Tågedage

Vi har tågedage i øjeblikket. I hvert fald delvist. For mens dagen starter med gylden sol på de visnende blade, så går vejret over i tåge om eftermiddagen. Tæt tåge, der næsten skjuler omgivelserne.

Men på en måde er alt det grå så spændende at gå tur i. Vi trasker rundt i det fugtige græs her på godset - hunden er i sit es og på sporet af et-eller-andet, og jeg går rundt og nyder synet af de tilslørede omgivelser.

Hvorfor det tiltaler mig, ved jeg ikke. Umiddelbart afspejler tågen mit humør lige nu, for jeg savner min mor og er traurig og trist. Men på et tidspunkt letter tågen - både udenfor og "indenfor" - sådan er det jo...